Nyhedsbrev Forskningsnyt Hvordan kan vi øge deltagelse i screening for diabetisk retinopati? Diabetisk retinopati kan forebygges gennem tidlig opsporing via regelmæssig screening og rettidig behandling. Imidlertid ser vi, at en betydelig andel af personer med type 2-diabetes ikke deltager i screening for diabetisk retinopati, hvilket øger risikoen for synstruende komplikationer.   I dette studie, som er baseret på 38 interviews med personer med type 2-diabetes (n = 20), praktiserende læger (n = 10), og øjenlægepersonale (n = 8), undersøgte vi ideer og initiativer til at øge deltagelsen i screening for diabetisk retinopati.    Deltagernes forslag fokuserede på at gøre screening mere tilgængelig, forenkle tidsbestilling gennem automatiserede systemer og forbedre kommunikationen mellem praktiserende læger og øjenlæger.   Automatiske bookingsystemer og outsourcing af screening ved hjælp af kunstig intelligens (AI) er tiltag, der potentielt kan øge deltagelsen. De sundhedsprofessionelle fremhævede dog potentielle implementeringsbarrierer, såsom bekymringer om kvalitet, økonomi og validiteten af AI. Læs artiklen her Overvejelser og erfaringer med lægesøgning under den første corona-nedlukning En spørgeskemaundersøgelse foretaget i foråret 2022 viste, at knap halvdelen af de 4927 personer, som angav at have haft brug for at kontakte lægen under den første corona-nedlukning, var bekymrede for at belaste sundhedssystemet unødigt. Ca. hver tredje var i tvivl om, hvad de måtte kontakte lægen med, og ca. hver fjerde var bekymrede for at blive smittet hos lægen.   Mange oplevede det som en fordel, at mere kunne klares digitalt, men ca. hver tredje angav, at de oplevede det svært at diskutere deres symptomer digitalt.   I fht. lægesøgning efter corona-pandemien angav størstedelen (86 %), at de ikke havde ændret på, hvornår de søger læger, mens 10 % angav at vente længere tid og 4 %, at de søger læge hurtigere end før.   Læs artiklen her A shared approach to managing urinary tract infections in nursing homes improved perceived care quality, workload, and collaboration – a qualitative study En fælles tilgang til håndtering af urinvejsinfektioner på plejehjem forbedrede oplevet plejekvalitet, arbejdspres og samarbejde – et kvalitativt studie. Studiet undersøgte den oplevede effekt af en tværsektoriel intervention, der kombinerede infektionsforebyggelse og rationalisering af antibiotikaforbrug på den tværsektorielle håndtering af urinvejsinfektioner hos plejehjemsbeboere.   Interventionen bestod af et tre-timers seminar for plejepersonale og praktiserende læger samt et refleksionsskema, der strukturerede vurderingen af urinvejsinfektioner og styrkede samarbejdet mellem sektorerne.   Interventionen forbedrede håndteringen af urinvejsinfektioner, hvilket førte til en oplevet forbedring af patientvurderingen og færre UVI-relaterede henvendelser til almen praksis. Læs artiklen her Mødre med småbørn er mindre tilbøjelige til at dyrke motion end mødre med skolebørn Dette studie sammenligner andelen af mødre, der ikke følger WHO’s anbefaling om mindst 150 minutters fysisk aktivitet af moderat til høj intensitet ugentligt, baseret på alderen af deres yngste barn.   Studiet bygger på data for 8.774 danske mødre, der deltog i Sundhedsstyrelsens undersøgelse ”Den Nationale Sundhedsprofil 2021”.   Mødre med børn i alderen 0-3 år var mindre tilbøjelige til at opfylde anbefalingerne sammenlignet med mødre til skolebørn. Den største andel, der ikke opfyldte anbefalingerne (74 pct.), blev observeret blandt flergangsmøde med spædbørn i alderen 0-6 måneder.   Resultaterne peger på, at mødre til børn i alderen 0-3 år udgør en relevant målgruppe for sundhedsindsatser, der kan støtte dem i at være mere fysisk aktive. Læs artiklen her Praktiserende læger kan lære at udføre og fortolke fokuseret lungeultralyd Brug af klinisk ultralyd i almen praksis er stigende. Dette studie undersøgte praktiserende lægers evne til at udføre og fortolke fokuseret lungeultralyd (FLUS) på patienter med symptomer på pneumoni.   Udførslen af FLUS blev vurderet som acceptabel eller bedre af specialister i FLUS ved 92 % af scanningerne. Der var moderat god enighed mellem de praktiserende læger og specialisterne om tilstedeværelse af patologi (Cohens kappa = 0,56).   De praktiserende læger vurderede selv, at FLUS ændrede den tentative diagnose, behandlingen eller visitationen hos 32 % af patienterne med symptomer på pneumoni. Læs artiklen her Brugen af almen praksis stiger med frygten for tilbagefald hos kræftoverlevere Dette landsdækkende registerstudie undersøger sammenhængen mellem frygt for tilbagefald af kræft 2 år efter kræftdiagnosen og brugen af sundhedsydelser i almen praksis blandt 1.538 kræftoverlevere.   Resultaterne peger på, at et højt niveau af frygt for tilbagefald er forbundet med et højt forbrug af sundhedsydelser.   Et højt forbrug af sundhedsydelser 1-2 år før kræftdiagnosen var også forbundet med en høj grad af frygt for tilbagefald 2 år efter diagnosen. Frygt for tilbagefald synes således at hænge sammen med en høj grad af sygdomsbekymring, som er til stede allerede inden kræftforløbet. Læs artiklen her (ikke open access) En systematisk gennemgang af randomiserede kontrollerede forsøg i almen praksis med det formål at mindske overdødelighed og forbedre kardiovaskulær sundhed hos patienter med svær psykisk sygdom Mennesker med svær psykisk sygdom (SMI) har en reduceret forventet levetid, primært på grund af kroniske somatiske sygdomme såsom hjerte-kar-sygdomme. Det er blevet foreslået, at modeller, der integrerer mentale sundhedstjenester i primærsektoren med øget fokus på både fysisk og mentalt helbred, potentielt kan forbedre det fysiske helbred hos patienter med SMI.   Vi gennemgik litteraturen for randomiserede kontrollerede forsøg, der vurderede effektiviteten af collaborative care, integreret care, og fysiske helbredsinterventioner i almen praksis med henblik på at reducere samlet dødelighed og morbiditet hos patienter med SMI.   Baseret på 17 publikationer fandt vi evidens af lav sikkerhed for, at collaborative care reducerer dødeligheden hos personer med depression, samt moderat evidens for, at collaborative care, der samtidig adresserer det psykiatriske og kardiovaskulære helbred, potentielt kan forbedre det kardiovaskulære helbred hos personer med depression. Læs artiklen her Disse forskningsnyheder er udvalgt og leveret af Forskningsenhederne for Almen Praksis. Har du spørgsmål til en artikel, eller ønsker du at komme i kontakt med forskerne, så formidler vi gerne kontakten. Send en mail til dsam@dsam.dk. Copyright © 2025 Dansk Selskab for Almen Medicin, All rights reserved. Skriv til os på: Dansk Selskab for Almen Medicin, Stockholmsgade 55, DK - 2100 København Ø dsam@dsam.dk Vil du ændre hvordan du modtager mails fra os? Du kan opdatere dit valg af nyhedsbreve eller afmelde alle nyhedsbreve