Tilbage til oversigt
Nyhedsbrev

Sjælland

Hyggelig aften med kollegerne og oplæg om vores trivsel


Kære medlemmer

Om ikke så længe afholdes det årlige digitale valg til DSAM's repræsentantskab, men inden da vil vi gerne invitere til en hyggelig kollegaaften med kaffe, kage og middag med tapas den 13. august 2024 kl. 17-20 hos Braunstein, Carlsensvej 3, 4600 Køge.

Her lægger vi ud med spændende oplæg om trivslen i almen praksis. Vi skal høre:

  • Anette Ficher Pedersen
    Lektor, seniorforsker ved Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet, og forfatter til ”Trivselsundersøgelsen i almen praksis i 2023”
     
  • Martin Bodekær Larsen
    Chefkonsulent i Organisation og Ledelse ved KAP-S og POL-S
     
  • Kitten Engell Weber
    Funktionschef for kvalitet og lægemidler i Det nære Sundhedsvæsen i Region Sjælland

Derefter vil de opstillede kandidater til DSAM-Sjælland præsentere sig selv, og der bliver mulighed for at stille spørgsmål til kandidaterne og til arbejdet i bestyrelsen. 

Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig af hensyn til forplejningen.

Tilmeld dig mødet her senest på fredag den 9. august kl. 12.00

Valgsituationen i DSAM Sjælland

Der er 2 medlemmer på valg, og den ene post skal besættes af en speciallæge, mens den anden kan besættes af alle stemmeberettigede.

Desuden er der 3 suppleantposter, hvoraf 2 skal besættes af speciallæger og 1 af en FYAM'er.

Medlemsposter er 2-årige, mens suppleantposter er 1-årige.

Vil du være med?

Mødedeltagelse honoreres, men arbejdet er drevet af faglig lyst og interesse, og det giver inspiration, som rækker lidt udover den daglige klinikdrift – selvom den altid har sit afsæt heri. 

Vi har brug for flere hænder i bestyrelsen, og vi håber derfor, at du gerne vil stille op. Det gør du ved at sende et valgoplæg til dsam@dsam.dk senest den 28. august kl. 10. Oplægget lægges på kandidatoversigten på hjemmesiden.  

Der er ingen krav til længden af dit valgoplæg, men det kan for eksempel indeholde lidt om din baggrund, og hvad dine mærkesager er.
Copyright © 2024 Dansk Selskab for Almen Medicin, All rights reserved.

Skriv til os på:
Dansk Selskab for Almen Medicin, Stockholmsgade 55, 2100 København Ø
dsam@dsam.dk

Vil du ændre, hvordan du modtager mails fra os?
Du kan opdatere dit valg af nyhedsbreve eller afmelde alle nyhedsbreve.