Tilbage til oversigt

Nyhedsbrev

Kom med til Nordisk Kongres 2024


I år afholdes Nordisk Kongres den 11.-14. juni i Turku, Finland, og du er inviteret!

Nordisk kongres samler hundredvis af læger fra de nordiske lande og i år er temaet “General Practice – the bedrock of healthcare; respecting the core values”. Dagene består af et alsidigt og spændende program med et stort udvalg af oplæg, der bl.a. vil fokusere på en af almen praksis' kerneværdier: kontinuitet. På kongressen kan du møde nye såvel som velkendte ansigter samt udforske nye innovative initiativer og research i selskab med dine nordiske kolleger.

FYAM er også stolte af at skulle afholde en workshop på kongressen om ledelse: “How to improve leadership skills in young general practitioners?”, hvor vi håber at se mange af jer.

Nordisk Kongres er godkendt som tilskudsberettiget efteruddannelse i Fonden for Almen Praksis, så hvis du er i fase 2 eller 3, har du mulighed for at søge om efteruddannelseshonorar.

Tilmeldingen er åben, og tilmelder du dig allerede nu, er det med 'early bird'-rabat. Der er gode penge at spare.
Guide til ansøgning om tilskud
Tilmeld dig Nordisk Kongres her

Prækongres for yngre læger

For de yngre læger vil der være prækongres fra den 10.-11. juni, hvor dette års tema er "change". 

Fokus vil være på at lære om prioritering i sundhedsvæsenet, samt at fremme unge praktiserende lægers trivsel. I løbet af det videnskabelige program vil vi høre fra eksperter, diskutere og lære sammen på kreative måder.

Om aftenen vil der være mulighed for at netværke og udveksle idéer fra land til land i traditionelle finske omgivelser - en hytte, en skov og selvfølgelig en sauna.

Tilmeld dig prækongressen her

Hvad vil de kommende yngre læger?


Langt de fleste yngre almenmedicinere vil på sigt gerne eje deres egen klinik og dermed bidrage til at sikre borgerne en fast læge. Læs med i Sundhedsmonitor når Thomas Purup, formand for FYAM, og Sara Radl, forperson for Yngre Lægers Almen Praksisudvalg, sammen skriver om de yngre lægers drømme for fremtiden.
Læs mere her
Copyright © 2024 Dansk Selskab for Almen Medicin, All rights reserved.

Skriv til os på:
Forum for Yngre Almen Medicinere (FYAM) under Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM)
Stockholmsgade 55, 2100 København Ø
fyam@dsam.dk

Vil du ændre, hvordan du modtager mails fra os?
Du kan opdatere dit valg af nyhedsbreve eller afmelde alle nyhedsbreve.