Tilbage til oversigt
Nyhedsbrev

Forskningsnyt

Kortere levetid blandt psykisk udviklingshæmmede

  • I et stort registerstudie fandt vi en betydeligt kortere levetid for danskere med psykisk udviklingshæmning sammenlignet med den øvrige befolkning.
     
  • Baseret på OECD’s klassifikation af dødsårsager fandt vi, at 58 % af dødsårsagerne blandt personer med psykisk udviklingshæmning var potentielt forebyggelige, f.eks. ved at reducere tobaks- og alkoholforbrug, øge vaccinationstilslutning osv.
     
  • Dødsårsager, hvor man kunne have reduceret mortalitetsraten ved tidligere diagnose og behandling, var også meget hyppigere forekommende hos personer med psykisk udviklingshæmning. Fundene peger på potentiale for forbedring på flere niveauer i omsorgen for mennesker med psykisk udviklingshæmning.
Læs artiklen her

Hvordan følger vi op på vores kræftpatienter i almen praksis?

  • Én ud af tre almen praksis har en systematisk indsats for kræftopfølgning – det viser en spørgeskemaundersøgelse fra 2021.
     
  • Størstedelen af de praktiserende læger føler sig kompetente til at vurdere psykiske senfølger og komorbiditet hos patienter med kræft, mens færre føler sig kvalificeret til at vurdere fysiske og seksuelle senfølger.
     
  • De praktiserende læger mangler en tydeligere afklaring af ansvarsfordelingen for kræftopfølgningen, og savner information om mulige senfølger og bivirkninger til patienternes sygdom og behandling. Bedre informationsdeling mellem sektorer vil sikre mere sammenhængende patientforløb og bedre håndtering af patienter med senfølger efter kræft.
Læs artiklen her

Henvisning af patienter med atopisk eksem til hospitalsafdeling: forskelle mellem praktiserende læger og hudlæger

  • I dette retrospektive kohortestudie blev henvisninger til og behandling ved Atopiklinikken ved afd. for Hud- og kønssygdomme, Aarhus Universitetshospital undersøgt. Patienterne blev henvist i perioden 2019 – 2021 og den endelige kohorte omfattede 112 patienter.
     
  • Vi fandt, at praktiserende læger oftest henviste til klinikken på grund af akut opblussen af eksem med behov for behandling (40,7 %), hvorimod praktiserende hudlæger oftest henviste grundet manglende sygdomskontrol (64,7 %).
     
  • Systemisk behandling blev opstartet hos 40 % af de henviste patienter, ligeligt fordelt imellem patienter henvist fra henholdsvis almen praksis og hudlæger. 
     
  • Topikale steroider var den hyppigst anvendte behandling før henvisning, og hudlæger brugte betydeligt oftere topikale calcineurinhæmmere som Elidel og Protopic.
Læs artiklen her

Hvornår er din patient rask efter en lungebetændelse?

  • Det er vanskeligt at definere, hvornår en patient er rask efter en akut luftvejsinfektion, hvilket besværliggør klinisk forskning, som har til hensigt at optimere diagnostik eller behandling.
     
  • Det aktuelle studie præsenterer en ny tilgang til at definere ”at være rask” efter en luftvejsinfektion. Denne metode tager udgangspunkt i patientrapporterede data, som indsamles via et tidligere udviklet spørgeskema.
     
  • Definitionen benyttes i et igangværende randomiseret forsøg i dansk almen praksis, som har til formål at undersøge den optimale varighed af antibiotikabehandling til patienter diagnosticeret med lungebetændelse i almen praksis – læs om dette forsøg via dette link.
Læs artiklen her

Hvordan identificeres dårligt mentalt helbred hos patienter med diabetes?

  • Type 2-diabetes (T2D) er forbundet med forringet mental sundhed. Internationale retningslinjer anviser, at psykologiske aspekter bør inkluderes i diabetesbehandlingen, men ingen systematisk tilgang anvendes til at vurdere den mentale sundhed hos patienter med T2D i almen praksis.
     
  • Dette studie evaluerer den mentale sundhed hos patienter med T2D i almen praksis gennem et enkelt spørgsmål om trivsel og undersøger effektiviteten af det sammenlignet med bl.a. spørgeskemaet WHO-5.
     
  • I alt 32 pct. af de 230 patienter havde symptomer på forringet mental sundhed. WHO-5 identificerede 53 pct. af disse patienter, mens kun 12 % blev fundet vha. et enkelt spørgsmål.
     
  • Et enkelt spørgsmål synes ikke at være tilstrækkeligt til at opdage mentale problemer hos patienter med T2D. Derimod ser det ud til, at en systematisk anvendelse af WHO-5 kan forbedre identifikationen af mentale problemer hos patienter med T2D i almen praksis.
Læs artiklen i British Journal of General Practice
Figure 1: Venn diagram showing the number of people identified by the different PROMs. A total of 74 people exhibited impaired mental health. Creative Commons by license: https://creativecommons.org/licenses/by/4.0/
Disse forskningsnyheder er udvalgt og leveret af Forskningsenhederne for Almen Praksis. Har du spørgsmål til en artikel, eller ønsker du at komme i kontakt med forskerne, så formidler vi gerne kontakten. Send en mail til dsam@dsam.dk.
Copyright © 2024 Dansk Selskab for Almen Medicin, All rights reserved.

Skriv til os på:
Dansk Selskab for Almen Medicin, Stockholmsgade 55, DK - 2100 København Ø
dsam@dsam.dk

Vil du ændre hvordan du modtager mails fra os?
Du kan opdatere dit valg af nyhedsbreve eller afmelde alle nyhedsbreve