Tilbage til oversigt
Nyhedsbrev

Hovedstaden

Kom med til et særligt medlemsarrangement sammen med DSAM Hovedstaden


Torsdag den 13. marts afholder FYAM Hovedstaden sammen med DSAM Hovedstaden et helt særligt fælles medlemsarrangement, nemlig ‘Mød dit DSAM - Almen praksis’ rolle i Sundhedsreformen’.

Med til mødet er nemlig Lars Gaardhøj, der er spidskandidat for Socialdemokratiet til den kommende Region Øst. Han er med til en samtale om almen praksis’ fremtid med udgangspunkt i den kommende opgavebeskrivelse.

Vi håber, at mange af vores kolleger fra Region Sjælland også har lyst til at komme, da aftenen også vil have fokus på den kommende Region Øst, som jo både omfatter Region Sjælland og Region Hovedstaden.

Her åbnes døren på klem ind til maskinrummet i FYAM og DSAM, så vores medlemmer både kan høre om de aktuelle projekter, vi udfører, såvel som det politiske arbejde omkring implementeringen af Sundhedsreformens delelementer.
 
Kom med og oplev DSAM-stafetten, hvor du bl.a. kan høre Maria Krüger (Næstformand samt kvalitets-, medicin- og IT-ordfører for DSAM) og Daniel Staal Nyboe (Næstformand for FYAM samt formand for DSAM Hovedstaden) tale om DSAM’s Reformtaskforce, den kommende opgavebeskrivelse for almen praksis, det aktuelle politiske lobbyarbejde, medieperspektivet og FYAM’s 7 bud på håndholdt og tidlig rekruttering
Efter stafetten afholdes en modereret paneldebat med deltagerne, hvor du som deltager kan stille kritiske spørgsmål til de afholdte emner. Udover de nævnte aktive medlemmer fra vores organisation, kan du også høre om Lars Gaardhøjs visioner for den kommende Region Øst.

Arrangementet afholdes i Domus Medica den 13. marts kl. 17:00-19:00, og der vil blive serveret kaffe, kage og sandwich undervejs.
Tilmeld dig arrangementet her
Copyright © 2025 Dansk Selskab for Almen Medicin, All rights reserved.

Skriv til os på:
Forum for Yngre Almen Medicinere (FYAM) under Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM)
Stockholmsgade 55, 2100 København Ø
fyam@dsam.dk

Vil du ændre, hvordan du modtager mails fra os?
Du kan opdatere dit valg af nyhedsbreve eller afmelde alle nyhedsbreve.