Tilbage til oversigt

Nyhedsbrev

Vejledning om afmedicinering i offentlig høring


DSAM har sendt vejledningen "Afmedicinering – en systematisk tilgang" i offentlig høring frem til den 20. februar. Alle er velkomne til at komme med kommentarer.

Revurdering og reduktion i behandlingsintensiteten er særligt relevant for den multisyge og polymedicinerede patient, og vejledningen tager derfor udgangspunkt i disse patienter. Der findes desværre ikke den nødvendige evidens for at opstille håndfaste kriterier for de konkrete lægemiddelgrupper. Det betyder, at denne vejledning skal tænkes og bruges som et supplement til andre vejledninger inden for de enkelte sygdomsområder.

Eventuelle bemærkninger til høringsversionen skal vi bede om senest den 20. februar 2025 kl. 12 på mail til dsam@dsam.dk. Både overordnede og specifikke kommentarer er velkomne.
Læs materialet vedr. afmedicinering

DSAM-webinarer

DSAM har nu holdt tre lanceringswebinarer om de nye vejledninger: Palliation, Akutte luftvejsinfektioner samt Osteoporose.

Fik du ikke set webinarerne, da de blev afholdt, eller vil du gerne gense dem, kan du finde dem på DSAM's hjemmeside.

For webinaret om palliation gælder særligt, at det ligger i en bedre teknisk kvalitet, end det fremstod, da det blev sendt live.
 
Se webinarerne her

Fremtidens opgaveløsning: Mere samarbejde eller bare merarbejde?
Og hvordan får vi flere praktiserende læger til udkanten?


Kom til Aabenraa eller deltag online, når DSAM Syddanmark og Tværsektorielt Forskningscenter Region Syddanmark inviterer alle medlemmer af DSAM til fyraftens-debatmøde tirsdag den 28. januar 2025. 
 
Vi skal f.eks. blive klogere på initiativerne:
  • Udekørende teams
  • Tilbageviste henvisninger
  • Hospital at home
  • 72 timers udvidet behandlingsansvar
Det praktiske
Mødet foregår tirsdag den 28. januar 2025 kl. 17.30 - 20.00. Vi spiser fra kl. 17.30 - 18.00. Adressen er Læringshuset, Kresten Philipsens Vej 15F, 6200 Aabenraa.

Tilmelding
Om du deltager fysisk eller online, skal du tilmelde dig mødet. Hvis du tilmelder dig til onlinedeltagelse, vil du senest dagen før mødet få tilsendt mødelink. Tilmeldingsfristen er mandag den 20. januar.
 
Læs mere og tilmeld dig debatmødet om fremtidens opgaveløsning
Copyright © 2025 Dansk Selskab for Almen Medicin, All rights reserved.

Skriv til os på:
Dansk Selskab for Almen Medicin, Stockholmsgade 55, 2100 København Ø
dsam@dsam.dk

Vil du ændre, hvordan du modtager mails fra os?
Du kan opdatere dit valg af nyhedsbreve eller afmelde alle nyhedsbreve.