Tilbage til oversigt

Nyhedsbrev

FYAM har udgivet ‘Holdningspapir om kunstig intelligens i almen praksis’

Det er FYAM’s vurdering, at kunstig intelligens i nær fremtid vil blive indført i flere og flere dele af sundhedsvæsenet. Vi er fremtidens læger - vores holdning er vigtig, og vi kan få indflydelse på vores fremtidige virke, hvis vi aktivt opsøger det. Derfor har vi i FYAM-udvalget nedsat en arbejdsgruppe, som har skrevet 'Holdningspapir om kunstig intelligens i almen praksis’, som det første lægefaglige selskab i Danmark.

Vi tror, at AI vil kunne bruges til at spare tid og ressourcer i et presset sundhedsvæsen, så nogle opgaver vil kunne løses hurtigere og nemmere, og derved frigive mandskab og dermed forbedre behandlingen for alle patienter.

FYAM har i holdningspapiret opstillet otte centrale holdninger, der skal sikre vores indflydelse i udviklingen, integreringen og kvalitetssikringen af kunstig intelligens i almen praksis. Alle otte punkter er udfoldet i holdningspapiret, som kan findes nederst i nyhedsbrevet.

FYAM-udvalget er positivt indstillet overfor AI.

  1. Vi ser et stort potentiale i at spare tid, forbedre økonomi, øge personlige ressourcer og øge arbejdsglæden. Men - vi skal bevare den relationelle kommunikation og det holistiske overblik.
  2. Lægens kliniske blik og den vigtige patientrelation kan ikke erstattes, men det er godt med beslutningsstøtte og et letanvendeligt værktøj til overblik over data.
  3. Bevar de almenmedicinske kerneværdier - AI skal kun ses som et ekstra ”lag”.
  4. Start med fokus på de administrative opgaver i almen praksis.
  5. AI skal kunne give ”rette overblik på rette tid”.
  6. Der er behov for mere forskning for at bevare den faglige skepsis og undgå merarbejde.
  7. Vi ønsker en restriktiv lovgivning med etiske overvejelser og muligheden for at teste AI i en ‘almen praksis’-kontekst. Der skal skabes klare retningslinjer for brug samt hvor man ikke bør benytte AI.

Du kan læse hele holdningspapiret på nedenstående link.

Se mere her
Copyright © 2024 Dansk Selskab for Almen Medicin, All rights reserved.

Skriv til os på:
Forum for Yngre Almen Medicinere (FYAM) under Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM)
Stockholmsgade 55, 2100 København Ø
fyam@dsam.dk

Vil du ændre, hvordan du modtager mails fra os?
Du kan opdatere dit valg af nyhedsbreve eller afmelde alle nyhedsbreve.