Tilbage til oversigt
Nyhedsbrev

Nordjylland

Debatmøde om Sundhedsstrukturkommissionens rapport og information om DSAM-valget


Kære medlemmer

Lige før sommerferien kom den længe ventede rapport fra Sundhedsstrukturkommissionen! Og hvad betyder det så for vores fag og vores dagligdag i klinikken?

I DSAM Nord inviterer vi til et spændende debatmøde. Kom og hør Mogens Vestergaard, praktiserende læge og medlem af Sundhedsstrukturkommissionen, Charlotte Lønskov, PLO Nords formand, og Bolette Friderichsen, DSAM’s formand, fortælle om PLO's og DSAM's holdninger til rapporten, og vær med i debatten om, hvordan vi som praktiserende læger kan se os selv i den.

Efterfølgende vil de opstillede kandidater til DSAM Nord-bestyrelsen præsentere sig selv, og der bliver mulighed for at stille spørgsmål til kandidaterne og til arbejdet i bestyrelsen.

Mødet holdes den 26. august kl. 17:00-20:00 i SUND-bygningerne på Selma Lagerlöfs vej 249 i Gistrup, lokale 12.01.004. Der vil være mulighed for at følge mødet online. For de fremmødte serveres sandwich og vand.

Tilmelding

Deltagelse med fremmøde kræver tilmelding af hensyn til forplejningen.
Deltager du online, skal du ikke tilmelde dig. Mødelink lægges på hjemmesiden senest på dagen for mødet.

Tilmeld dig mødet her senest 20. august
Find mødelink på denne side på dsam.dk

Valgsituationen i DSAM Nord

Der er 2 medlemmer på valg, og mindst den ene post skal besættes af en speciallæge i almen medicin, mens den anden kan besættes af alle stemmeberettigede.

Desuden er der 3 suppleantposter, hvoraf 2 skal besættes af speciallæger og 1 af en FYAM'er.

Medlemsposter er 2-årige, mens suppleantposter er 1-årige.

Vil du være med?

Hvis du gerne vil stille op, skal du sende et valgoplæg til dsam@dsam.dk senest den 28. august kl. 10. Oplægget lægges på kandidatoversigten på hjemmesiden.  

Der er ingen krav til længden af dit valgoplæg, men det kan for eksempel indeholde lidt om din baggrund, og hvad dine mærkesager er.

Mødedeltagelse honoreres, men arbejdet er drevet af faglig lyst og interesse, og det giver inspiration, som rækker lidt udover den daglige klinikdrift – selvom den altid har sit afsæt heri. 
Copyright © 2024 Dansk Selskab for Almen Medicin, All rights reserved.

Skriv til os på:
Dansk Selskab for Almen Medicin, Stockholmsgade 55, 2100 København Ø
dsam@dsam.dk

Vil du ændre, hvordan du modtager mails fra os?
Du kan opdatere dit valg af nyhedsbreve eller afmelde alle nyhedsbreve.