Tilbage til oversigt

Nyhedsbrev

Efteruddannelse – godt for trivslen og for patienterne

Hvert år er der mellem 20 og 30 mio. kr. i puljen til efteruddannelse i almen praksis, der aldrig bliver brugt.

Derfor, går du og overvejer, at komme på efteruddannelse i år, så er det ikke for sent at finde et ledigt kursus.

At efteruddannelse er vigtigt for behandling af vores patienter, er ikke overraskende, men efteruddannelse er også vigtigt for vores egen trivsel. Efteruddannelse kan også have en positiv indflydelse på brugen af sundhedsudgifter i samfundet.

I 2022 brugte 25% af de praktiserende læger ikke af deres midler til efteruddannelse. Helle Ibsen, praktiserende læge i Haderslev, har efter interview med praktiserende læger kategoriseret barrierer for efteruddannelse i følgende tre kategorier:
•    Barrierer relateret til klinikken
•    Barrierer relateret til efteruddannelsen og
•    Barrierer kan være relateret til lægen personligt

Sådan behøver det ikke være - for der er mange muligheder for efteruddannelse - læs mere nedenfor.
Læs Helle Ibsens undersøgelse på BMJ's hjemmeside
På vegne af DSAM
Cees Stavenuiter, uddannelsesordfører

Typer af efteruddannelse

Der er en lang række forskellige typer af efteruddannelse, som almen praksis kan deltage i. Udover de klassiske typer af efteruddannelse, er der også mulighed for at deltage i forskellige former for webinarer samt KGE- og SGE-kurser. Derudover er der også DGE-ordningen (Decentral Gruppebaseret Efteruddannelse), der giver dig mulighed for at være del af en  efteruddannelsesgruppe.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt kurset er refusionsberettiget, så anbefales det, at du kontakter kursusudbyder. KGE er Klinik Gruppebaseret Efteruddannelse, mens SGE er Systematisk Gruppebaseret Efteruddannelse.

En af dem, der er deltaget i et KGE-kursus, er praktiserende læge Trine Jeppesen, og for hende var den stor succes:

"Min kompagnon, der er facilitator, bestilte i foråret det nye KGE-koncept hjem til klinikken. Det var en ubetinget succes, der har smittet af på hele vores organisering og behandling af hypertensionspatienter i vores klinik. Herefter meldte jeg mig straks til facilitator kursus, og jeg har straks bestilt 2 KGE moduler mere til min klinik og har samlet 6 kolleger til fælles SGE-efteruddannelse. Det er let at gå til og komme i gang, der er gode vejledninger, og det er enormt fleksibelt i forhold til, at moduler kan afholdes fleksibelt og frem for alt lokalt, så det lige passer ind i vores hverdag. Og så er det med kollegaer som jeg kender og er tryg ved, og hvor vi har en organisering der ligner hinanden, hvilket rent praktisk har den betydning, at det er meget lettere at have nogle konkrete forandringer med hjem til patienterne.”
Find kurser:
Du kan nedenfor finde en række kursusudbydere, og flere af dem har ledige kurser tilbage i 2023:

Lægeforeningen: https://laeger.dk/kursusoversigt?audienceType=10172&page=1

Lægernes Uddannelsesforening: https://luf.dk/kursusoversigt/

Lægekurserne: https://laegekursernedk.nemtilmeld.dk/

PLO-Efteruddannelse: https://laeger.dk/foreninger/plo-efteruddannelse

Og HUSK, er du i tvivl om, hvorvidt dit ønskede kursus er refusionsberettiget, så kontakt kursusudbyder.
Læs mere om SGE-kurser
Læs mere om KGE-kurser
Læs mere om DGE-ordningen

Gensidige praksisbesøg

En anden mulighed for efteruddannelse er de gensidige praksisbesøg, hvor du og dine kolleger besøger en kollega til gensidig læring.

En af dem, der har prøvet et gensidigt praksisbesøg, er Merete Hansen, sololæge i samarbejde i Thy, og for hende var der en række læringer, som hun kan tage med sig i sit videre arbejde:

”Jeg har lært, at jeg til stadighed skal tage temperaturen på min klinik, og at jeg ikke må blive sårbar overfor udskiftning, da alle kan rammes af at andre mennesker vælger at skifte job. Og, så glæder jeg mig til, at jeg kan byde min kollega velkommen i min praksis.”

Læs mere om gensidigt praksisbesøg

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål, eller er du i tvivl om, hvem du skal kontakte for at komme videre med din efteruddannelse, så kan du kontakte PLO-Efteruddannelse på:

PLO Efteruddannelse: kurser.plo@dadl.dk  eller telefon: 3544 8416
Læs mere om PLO-Efteruddannelse: https://laeger.dk/foreninger/plo-efteruddannelse
Copyright © 2023 Dansk Selskab for Almen Medicin, All rights reserved.

Skriv til os på:
Dansk Selskab for Almen Medicin, Stockholmsgade 55, 2100 København Ø
dsam@dsam.dk

Vil du ændre, hvordan du modtager mails fra os?
Du kan opdatere dit valg af nyhedsbreve eller afmelde alle nyhedsbreve.