Tilbage til oversigt

Nyhedsbrev

Høringssvar til Sundhedsstruktur-kommissionens afrapportering

DSAM har afgivet høringssvar til Sundhedsstrukturkommissionens afrapportering, og overordnet set er vurderingen af rapporten positiv.

DSAM skriver blandt andet i indledningen af høringssvaret:
"Vi er overordnet meget positivt stemt over for rapporten, der i sin essens er i overensstemmelse med DSAM's pejlemærker. Vi har dog nogle bekymringer angående flere af anbefalingerne set i lyset af den nuværende kapacitet og opgavemængde i almen praksis."

Kommissionens rapport udkom den 11. juni og er i offentlig høring frem til 6. august.

Udover den offentlige høring har DSAM haft en intern høring frem til 30. juni, hvor medlemmerne havde mulighed for at komme med deres kommentarer til rapporten fra Sundhedsstrukturkommissionen. Det ventes, at regeringen vil præsentere sit udspil vedr. sundhedsvæsnet på et tidspunkt her efter sommerferien.

Du kan læse DSAM's høringssvar nedenfor👇
 
DSAM's høringssvar vedr. Sundhedsstrukturkommissionen

Ph.d. Cup 2024 – en del af årsmødet

I forbindelse med DSAM’s årsmøde 4. oktober i Kolding, afholdes der Ph.d. Cup, hvor en dygtig ung forsker fra hver af de fire forskningsenheder for almen praksis stiller op og fortæller om deres forskning. På billedet ser du deltagerne fra Ph.d. Cuppen 2023.

I år kan du glæde dig til at høre om disse fire projekter:
  • Hvem vil være praktiserende læge? ved Sofie Gjessing
  • Sundt sind: den problemløsende metode ved Anne Søjbjerg
  • Forbedret behandling med psykotrop medicin til mennesker med demens på plejehjem ved Pernille Hølmkjær
  • Hverken for fint eller for slidt – med underlivet på arbejde ved Mie Kusk Søndergaard.
Vinderen bliver kåret af publikum ved afstemning. Vil du være med til at finde vinderen 2024, så skynd dig at tilmelde dig årsmødet, hvis ikke du allerede er tilmeldt.

Årsmødet
Temaet for årsmødet er kunstig intelligens (AI), og udover fælles oplæg om AI er der to runder parallelsessioner i løbet af dagen. Flere af dem er tæt på at være fuldt bookede, så skynd dig at tilmelde dig, hvis du vil være sikker på at deltage i en bestemt session. Der er alt fra bæredygtighed og aktiv dødshjælp til trivsel og skulderundersøgelser.

Find program og info om tilmelding til årsmødet via linket herunder.👇 
 
Årsmøde 2024 - læs mere

SAMS søger undervisere

Studerendes Almenmedicinske Selskab (SAMS) søger engagerede undervisere til de fire studiebyer, der har tid og lyst til at hjælpe med at fremme interessen for almen medicin blandt de studerende.

SAMS søger oplægsholdere og undervisere, der fx kan fortælle om deres forskning, deres arbejde eller måske tilbyde kortere kurser med relevans for almen praksis.

SAMS har blandt andet været med til at arrangere:

  • 1,2,3 klar til praksis
  • Tur til Vest
  • Udvidet færdighedskursus
  • Foredrag med relevans for almen praksis
  • UL-kursus
  • Lægelivet i Esbjerg/Sønderjylland/Ærø.

Kurserne og foredragene varer typisk 2-3 timer og ligger primært på hverdage efter almindelig arbejdstid, så det passer med oplægsholdernes arbejdsdag. 

Kontakt
Har du lyst til at høre mere om, hvordan du kan være med til at styrke interessen for almen praksis, eller har du praktiske spørgsmål, så kontakt en af de fire SAMS-afdelinger på mail:

Læs mere om SAMS
Copyright © 2024 Dansk Selskab for Almen Medicin, All rights reserved.

Skriv til os på:
Dansk Selskab for Almen Medicin, Stockholmsgade 55, 2100 København Ø
dsam@dsam.dk

Vil du ændre, hvordan du modtager mails fra os?
Du kan opdatere dit valg af nyhedsbreve eller afmelde alle nyhedsbreve.