Tilbage til oversigt
Nyhedsbrev

Forskningsnyt

Erfaringer med epikriser med anbefaling om opfølgning ved den praktiserende læge

  • Hospitalsansatte læger skal i deres epikriser markere, hvorvidt patientens praktiserende læge anbefales at følge op på patienten efter udskrivelse, og hvilke tiltag den praktiserende læge anbefales at inkludere i sin opfølgning. 
     
  • I et spørgeskemastudie blandt praktiserende læger viste vi, at knapt 3/4 af de praktiserende læge synes, at tekstboksen med anbefalingerne er let at finde i epikrisen. Der er dog væsentlig forskel blandt praksisjournalsystemerne i forhold til, hvor anbefalingsboksen vises i epikriseteksten.
     
  • Omkring 2/3 af de praktiserende læger synes, at tekstboksen med anbefalinger giver dem kort og præcis information om den anbefalede opfølgning efter udskrivelse.
Læs artiklen her

Patienter vælger videokonsultationer for at være effektive og have kontrol over deres tid

  • I dette interviewstudie med patienter, som uopfordret har booket videokonsultation, undersøges patienters bevæggrund og måde at benyttevideokonsultation.
     
  • Patienter booker videokonsultationer for at opnå mere kontrol over deres egen tid og bruge mindre tid på at besøge lægen.
     
  • Patienter oplever, at forståelse, viden og kontrol over deres helbredssituation er en forudsætning for at have en meningsfyldt videokonsultation.
     
  • Videokonsultation skaber en social distance mellem læge og patient, hvilket patienter, der vælger at booke en videokonsultation, er opmærksomme på og accepterer.
Læs artiklen her

Opgaveglidning fra praktiserende læger til andre sundhedsprofessionelle i lægevagten

  • Lægevagten er presset, men behandlingskapaciteten kunne måske øges ved at flytte nogle opgaver fra læger til andre sundhedsprofessionelle.
     
  • Dette litteraturstudie undersøger, hvilke opgaver der kan udføres af andre sundhedsprofessionelle (primært sygeplejersker) i lægevagten ved fremmødekonsultationer og hjemmebesøg.
     
  • Andre sundhedsprofessionelle end læger tilser primært patienter med mindre alvorlige helbredsproblemer, yngre mennesker og patienter med mindre komplekse problemstillinger.
     
  • De fleste studier konkluderer, at andre sundhedsprofessionelle giver sikker behandling (svarende til lægernes kvalitetsniveau), men resultaterne for produktivitet var ikke entydige.
Læs artiklen her

Hvilke opkald udløser videokonsultation i lægevagten?

  • Dette studie undersøger, hvilke henvendelsesårsager der udløser videotriage i lægevagten.
     
  • Studiet blev gennemført fra 5. september 2022 til 21. december 2022 i lægevagten i Region Midtjylland, og 649 praktiserende læger deltog i spørgeskemaundersøgelsen.
     
  • Lægerne valgte video triage til forskellige typer af problemer, men de fleste omhandlede hud (34,5 pct.), respiration (21,8 pct.), muskel-skelet-lidelser (12,0 pct.).
     
  • Videotriage til hudlidelser og muskel-skelet-systemet sås hyppigere til større børn og voksne end til små børn, men de små børn fik flere kontakter med videotriage om vejrtrækningsproblemer og generelle symptomer (overvejende feber).
     
  • Studiet peger på, at videotriage i lægevagten anvendes målrettet, da hovedparten begrænser sig til to kapitler i diagnosekodningssystemet ICPC-2.
Læs artiklen her

Et værktøj til enhver opgave: effektiv brug af video i lægevagten (leder)

  • Videokonsultationer blev hurtigt udbredt under coronapandemien, men brugen er siden faldet i almen praksis. I lægevagten fungerer video dog fortsat som et værdifuldt supplement til fremmøde.
     
  • Fordele ved video inkluderer bedre vurdering af patienter med fx hudsymptomer, skader og luftvejsinfektioner, ligesom det kan spare patienterne for turen til lægevagten.
     
  • Video er dog mindre egnet til undersøgelse af visse medicinske tilstande, fx mavesmerter, og dårlig billedkvalitet kan føre til, at vigtige detaljer overses.
     
  • Vi har behov for standardiserede retningslinjer for brug af videokonsultationer. Disse bør beskrive, hvornår video er et hensigtsmæssigt valg, og hvornår andre konsultationsformer bør foretrækkes.
     
  • Klare retningslinjer og evidensbaseret praksis kan fremhæve de positive aspekter ved videokonsultationer i det primære sundhedsvæsen, samtidig med at teknologiens begrænsninger adresseres.
     
  • Når video anvendes som en del af klinikernes værktøjskasse og bruges med omtanke, kan det bidrage til mere sikker og effektiv patientbehandling.
Læs lederen i British Journal of General Practice
Disse forskningsnyheder er udvalgt og leveret af Forskningsenhederne for Almen Praksis. Har du spørgsmål til en artikel, eller ønsker du at komme i kontakt med forskerne, så formidler vi gerne kontakten. Send en mail til dsam@dsam.dk.
Copyright © 2025 Dansk Selskab for Almen Medicin, All rights reserved.

Skriv til os på:
Dansk Selskab for Almen Medicin, Stockholmsgade 55, DK - 2100 København Ø
dsam@dsam.dk

Vil du ændre hvordan du modtager mails fra os?
Du kan opdatere dit valg af nyhedsbreve eller afmelde alle nyhedsbreve