Nyhedsbrev Forskningsnyt Patienter med kroniske muskuloskeletale smerter i almen praksis En forskningsworkshop med otte praktiserende læger blev afholdt for at undersøge udfordringer og mulige løsninger til håndteringen af patienter med kroniske muskuloskeletale smerter i almen praksis.   Diagnostisk usikkerhed opleves hyppigt i forbindelse med udredning af patienter med kroniske muskuloskeletale smerter, og dette fører typisk til henvisninger til andre specialer/hospitalet.   Patienterne har ofte et biomedicinsk syn på deres smerter, hvilket udfordrer de praktiserende lægers mulighed for at adressere andre faktorer, som kan have indflydelse på smerterne.   De praktiserende læger angiver vigtigheden af at have en biopsykosocial tilgang til patienter med kroniske muskuloskeletale smerter og behovet for, at sundhedsvæsenet støtter dem i dette. Læs artiklen her Brug af video ved kontakt til lægevagten Lægevagten er udfordret af høj arbejdsbyrde, personalemangel og lange ventetider.   Dette studie undersøger, om videokonsultationer kan reducere antallet af opfølgende kontakter.   Video blev brugt i 9,5 % af alle telefoniske henvendelser, men nogle patientgrupper fik oftere tilbudt en videokonsultation (unge, ingen komorbiditet, i arbejde og henvendelse mere end 4 timer før egen læges åbningstid) end andre.   Resultaterne viser, at videobrug reducerede antallet af opfølgende kontakter, herunder klinikkonsultationer og hjemmebesøg. Læs artiklen her Hvorfor bruger nogle praktiserende læger ikke deres efteruddannelsesmidler? I en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse ser vi på sammenhæng i valg af barrierer for efteruddannelse. Vi finder 3 grupper, der sjældent bruger alle efteruddannelsesmidler:   Læger, der mangler tradition for efteruddannelse Læger, der er optaget af aktiviteter (fx undervisning/organisatorisk arbejde) uden for klinikken Læger, der er personligt ramt (fx sygdom, vacancer, samarbejdsproblemer, patientklager).   Vi ved ikke, om læger, der mangler tradition for efteruddannelse, blot ikke er kommet i gang med efteruddannelse, eller om de har andre behov for efteruddannelsestemaer eller efteruddannelsesrammer.   Det er næppe de samme tiltag, hvis efteruddannelsen skal målrettes bedre til hver gruppe. Læs artiklen her Praktiserende lægers motivation og adfærd Praktiserende læger, der er økonomisk motiverede, genererer en højere ydelseshonorering per patient end andre læger.   Praktiserende læger, der motiveres af at gøre det godt for den enkelte patient, har flere patienter med kronisk sygdom på listen og udskriver mere antibiotika end andre læger – også når der er taget højde for deres patientpopulation.   Praktiserende læger, der motiveres af at gøre det godt for samfundet, udskriver mere smalspektret antibiotika relativt til bredspektret antibiotika end andre læger, og deres patienter har lavere omkostninger til medicin – også når der er taget højde for deres patientpopulation. Læs artiklen her Viden om prædiagnostisk aktivitet i almen praksis Studiet havde til formål at undersøge, om laboratorieaktivitet kan bruges som indikator for tidlige (præ)maligne tilstande.   Det blev fundet, at især for tumorer i centralnervesystemet (CNS) og hæmatologiske sygdomme kunne en stigning i blodprøveaktiviteten observeres mere end fem år før en diagnose blev stillet.   Studiet repræsenterer et første skridt mod at forstå, hvordan denne type prædiagnostiske data fremadrettet kan anvendes til at forbedre prognosticeringen af blandt andet hæmatologiske patienter. Læs artiklen her WONCA Europe opfordrer til brug af ultralyd i almen praksis WONCA (World Family Doctors) Europe har nyligt udgivet et holdningspapir, idet man forudser, at ultralydsskanning af udvalgte tilstande vil komme til at spille en stadig vigtigere rolle i fremtidens almen praksis.   Det anbefales, at alle praktiserende læger får en uddannelse i ultralyd, som er skræddersyet til almen praksis.   Det anbefales også, at kvalificerede praktiserende læger får en ydelse for brug af ultralyd i de konsultationer, hvor skanningen gør en forskel i diagnostikken. Læs artiklen her Gentagne akutte indlæggelser på somatiske afdelinger:  patienternes sociodemografiske karakteristika, sygdomsbyrde og kontakt med den primære sundhedssektor – et registerbaseret studie i Danmark I et sundhedsvæsen med stigende kapacitetsudfordringer belaster gentagne akutte indlæggelser ressourcerne meget.   Dette studie undersøger, hvad der kendetegner patienter med mindst tre akutte hospitalsindlæggelser inden for et kalenderår ift. sociodemografiske karakteristika, sygdomsbyrde og kontakt med den primære sundhedssektor.   Flere faktorer øgede risikoen for gentagne akutte indlæggelser: modtagelse af sociale ydelser, flere samtidige kroniske sygdomme, psykisk sygdom, indtagelse af flere slags medicin og højt forbrug af sundhedsydelser i primærsektoren (f.eks. sygepleje).   Tre nøglefaktorer synes at øge risikoen for gentagne akutte indlæggelser: social status, sygdomsbyrde og brug af sundhedsydelser. Læs artiklen her Disse forskningsnyheder er udvalgt og leveret af Forskningsenhederne for Almen Praksis. Har du spørgsmål til en artikel, eller ønsker du at komme i kontakt med forskerne, så formidler vi gerne kontakten. Send en mail til dsam@dsam.dk. Copyright © 2024 Dansk Selskab for Almen Medicin, All rights reserved. Skriv til os på: Dansk Selskab for Almen Medicin, Stockholmsgade 55, DK - 2100 København Ø dsam@dsam.dk Vil du ændre hvordan du modtager mails fra os? Du kan opdatere dit valg af nyhedsbreve eller afmelde alle nyhedsbreve