Nyhedsbrev Forskningsnyt Patienter med MSK-smerter har forskellige forskningsprioriteter, afhængigt af hvor de rekrutteres fra I et tidligere studie undersøgte vi forskningsprioriteter hos patienter med kroniske smerter i muskler og led. Dette studie rekrutterede over 900 deltagere fra bl.a. patientforeninger, sundhedsklinikker (inkl. lægepraksis og fysioterapipraksis) og sociale medier. For at undersøge om disse prioriteter afhænger af, hvor rekrutteringen sker fra, foretog vi et lignede studie udelukkende med patienter fra almen praksis.   Studiet viste, at patienter (n=88) fra almen praksis med muskel- og ledsmerter prioriterer forskning i diagnose, behandling, og tværsektoriel håndtering højere end deltagerne i det tidligere studie. Patienter fra almen praksis lægger ydermere større vægt på forskning omhandlende mentalt helbred, livskvalitet, risikofaktorer og søvn.   Patienter i almen praksis, der lider af kroniske smerter i muskler og led, lægger større vægt på faktorer som mentalt helbred, livskvalitet, mulige risikofaktorer og søvn. Samtidigt bør forskere, der beskæftiger sig med denne gruppe, øge fokus på forbedring af diagnostiske metoder, udvikling af mere effektive behandlingsmuligheder og etablering af bedre sammenhæng mellem forskellige sundhedssektorer. Det er afgørende at rette opmærksomheden mod både forskningsmæssige aspekter og den kliniske praksis for at imødekomme disse behov. Læs artiklen her Injektion med binyrebarkhormon og styrkeøvelser er ikke bedre end skoindlæg og gode råd blandt patienter med plantar fasciopati Plantar fasciopati er en hyppig lidelse, der rammer hver tiende person.   Hyppigt anvendte behandlingstiltag blev sammenlignet i et randomiseret klinisk studie med 180 patienter.   Kombinationen af en injektion med binyrebarkhormon, styrkeøvelser, gode råd og skoindlæg var ikke bedre end styrkeøvelser, gode råd og skoindlæg eller blot gode råd og skoindlæg. Styrkeøvelser, gode råd og skoindlæg var heller ikke bedre end blot gode råd og skoindlæg.   Baseret på studiets resultater er der ikke i starten af behandlingen et behov for yderligere tiltag end gode råd om at reducere de aktiviteter, der provokerer smerterne, samt brug af skoindlæg. Læs artiklen her Narrativer om overgangsalderen I dag, hvor kvinder føler sig mere tilbøjelige til at tale om overgangsalderen, bliver der dannet nye fortællinger – både om overgangsalderen og om det at ældes som kvinde.   Nye fortællinger er dukket op de senere år og afspejler, at overgangsfasen er forskellig fra kvinde til kvinde, hvor nogle kvinder oplever mange symptomer, mens andre slet ikke er generet.   Én fortælling understreger overgangsalderen som en transformerende periode, der tilbyder muligheder for at tilpasse sig nye livsroller og fremhæver midaldrende og ældre kvinder som personer med kompetence, selvtillid og erfaring.   Andre handler om, at overgangsalderen og årene inden kan være meget besværlige for nogle, og at der kræves hensyntagen – for eksempel på arbejdspladsen. Læs artiklen her Langsigtede konsekvenser af at blive diagnosticeret med forstadier til brystkræft Mindre end halvldelen af forstadier til brystkræft (duktal carcinoma in situ) udvikler sig til invasiv brystkræft, hvis de ikke bliver behandlet, og kun omkring 3% med denne diagnose vil dø af brystkræft. Med andre ord er mere end halvdelen af brystkræft-forstadier overdiagnosticerede. Kvalitative studier formoder, at kvinder ikke er klar over de konceptuelle og prognostiske forskelle mellem forstadier og invasiv brystkræft.    Dette studie undersøger psykosociale konsekvenser ved screenings-detekterede forstadier og invasiv brystkræft henover 14 år.    Resultater peger på, at kvinder med forstadier og invasiv brystkræft oplever samme niveau af psykosociale konsekvenser. Dette indikerer, at det opleves lige belastende at blive diagnosticeret med forstadier og invasiv brystkræft.   Disse fund understøtter, at man med fordel kan fjerne nomenklaturen for kræft i duktal carcinoma in situ for at reducere den psykosociale belastning af diagnosen. Dette vil potentielt sænke overbehandling af forstadier.  Læs artiklen her Hvordan påvirkes kropsvægten, hvis man skifter fra at drikke sukkersodavand til diet-sodavand? Udskiftning af et eksisterende forbrug af sukkersodavand med kunstigt sødede drikkevarer eller usødede drikkevarer resulterede i en langsigtet reduktion i BMI på 0,31 kg/m2 svarende til 0,5-1 kg hos henholdsvis børn og voksne, så længe indsatserne varede.   Artiklen er et systematisk review og mataanalyse. Læs artiklen her Bliver man lykkelig af at tabe sig? Dette studie fra Lolland-Falster Undersøgelsen viste, at høj BMI var forbundet med lavere livstilfredshed målt med Cantril Ladder Score (CLS – generel livstilfredshed/lykke selvrapporteret på en skala fra 1-10).   Hos forsøgspersoner med BMI ≥ 25 var vægttab forbundet med lavere CLS sammenlignet med stabil vægt i fem år. Hos forsøgspersoner med BMI ≥ 25 og godt selvrapporteret helbred var der ingen sammenhæng mellem vægttab og CLS.   I modsætning til vores hypotese tyder undersøgelsen således på, at vægttab blandt personer med BMI ≥ 25 ikke resulterede i højere livstilfredshed. Læs artiklen her Disse forskningsnyheder er udvalgt og leveret af Forskningsenhederne for Almen Praksis. Har du spørgsmål til en artikel, eller ønsker du at komme i kontakt med forskerne, så formidler vi gerne kontakten. Send en mail til dsam@dsam.dk. Copyright © 2024 Dansk Selskab for Almen Medicin, All rights reserved. Skriv til os på: Dansk Selskab for Almen Medicin, Stockholmsgade 55, DK - 2100 København Ø dsam@dsam.dk Vil du ændre hvordan du modtager mails fra os? Du kan opdatere dit valg af nyhedsbreve eller afmelde alle nyhedsbreve