Nyhedsbrev Forskningsnyt Evidensbaseret folder til behandling af Osgood Schlatter Der mangler information og vejledning om aktivitet og øvelser til patienter med Osgood Schlatter (OSD).   Formålet med dette studie var at udarbejde en informativ pjece til patienter med OSD baseret på evidens og patienters perspektiver.   Pjecen kan understøtte behandlingen af patienter med OSD og være en guide for patienter, behandlere og pårørende.   Pjecen kan tilgås via dette link:  Læs artiklen her (ikke open access) Hvor længe kan vi stole på en undersøgelse, der ikke har vist tegn på kræft? Vi fulgte hele den 30-85-årige danske befolkning i 2017 gennem registre og fandt, at 11 % havde fået foretaget en CT af thorax, 14,5 % en klinisk mammografi (rgt., UL og palpation +/- biopsi), 10,6 % en koloskopi, 8 % en gastroskopi og 4,8 % en cystoskopi.   Vi sammenlignede risikoen for efterfølgende at få diagnosticeret den relaterede kræfttype mellem patienterne med et normalt undersøgelsesresultat og borgere, som ikke var undersøgt, vel vidende at de undersøgte patienter bærer på en større kræftrisiko end borgerne, som aldrig er blevet undersøgt.   Vi fandt, at i mindst 10 år efter en normal koloskopi er risikoen for kolorektal kræft omtrent halveret, men allerede 1 år efter en normal klinisk mammografi og 2 år efter en normal CT-thorax er risikoen for at diagnosticere de relaterede kræfttyper signifikant højere blandt dem, der har haft et normalt resultat sammenlignet med personer, der ikke er blevet undersøgt. Som klinikere skal vi altså være varsomme med at tillægge en nylig normal undersøgelse for stor værdi i vurderingen af patienter med symptomer, der kan være tegn på kræft. Læs artiklen her Diagnostisk nøjagtighed af BASIC-Q til påvisning af kognitiv svækkelse i primærsektoren Denne undersøgelse har til formål at evaluere den diagnostiske pålidelighed af et nyt, kort spørgeskema, 'Brief Assessment of Impaired Cognition- Questionnaire' (BASIC-Q) til påvisning af kognitiv svækkelse, primært udviklet til brug i primærsektoren.   Studiet inkluderede 275 deltagere ≥ 70 år uden forudgående diagnose af demens og med en nærtstående, der sagde ja til at deltage som informant.   BASIC-Q viste en rimelig til god diagnostisk nøjagtighed til at skelne mellem mennesker med kognitiv svækkelse og normal kognition med et areal under ROC-kurven (AUC) på 0,84 (95 % CI 0,79–0,89) og en sensitivitet og specificitet på 0,80 (CI 0,72-0,87) og 0,71 (CI 0,63-0,78). En forholdsmæssig BASIC-Q-score afledt af BASIC-Q uden Informant-rapport havde signifikant lavere klassificeringsnøjagtighed end den fulde BASIC-Q. Reliabiliteten af ​​BASIC-Q var god med en intraklasse korrelationskoefficient på 0,84.   BASIC-Q er et kort, let anvendeligt spørgeskema til identifikation af kognitiv svækkelse hos ældre voksne. Den demonstrerede rimelig til god klassificeringsnøjagtighed i almen praksis og kan være et nyttigt værktøj til brug ved mistanke om demens i primærsektoren. Læs artiklen her Ønsker for fremtidig behandling og pleje (FPB): en dansk betegnelse for Advance Care Planning (ACP) Advance Care Planning (APC) har vundet indpas i det danske sundhedsvæsen, men der har hidtil manglet konsensus om en dansk betegnelse og en oversættelse af definitionen.   Dette studie beskriver, hvordan national konsensus om en dansk betegnelse for ACP blev opnået gennem et Delphi-studie og en systematisk oversættelse til dansk af den engelske definition.   Konsensus om ”Ønsker for Fremtidig Pleje og Behandling (FPB)” kan fremover danne grundlag for en ensretning af omtalen og brugen af ACP i Danmark.   Når vi indfører udenlandske koncepter og begreber i klinikken, er det vigtigt, at der er dansk konsensus om definitioner og sprogbrug. Denne artikel giver et eksempel på, hvordan det kan gribes an på en systematisk, forskningsbaseret måde. Læs artiklen her Udviklingen af type 2-diabetesbehandling af personer med svær psykisk sygdom Type 2 diabetes (T2D)-behandling har ændret sig markant inden for de seneste årtier. Vi undersøgte, om personer med svær psykisk sygdom har fulgt de samme ændringer i T2D-behandling som dem uden, da flere undersøgelser tyder på, at mennesker med svær psykisk sygdom modtager suboptimal behandling for somatiske lidelser. I denne registerbaserede kohorteundersøgelse undersøgte vi T2D-behandlingen fra 2001 til 2015 i almen praksis i hovedstadsområdet.   Personer med skizofreni eller affektive lidelser viste de samme behandlingsændringer for T2D som dem uden psykisk sygdom.   Et lavere forbrug af de fleste typer kardiovaskulær medicin blandt mennesker med skizofreni-sygdomme indikerer potentiel underbehandling af hypertension og dyslipidæmi gennem hele undersøgelsesperioden.   Kardiovaskulære hændelser var mest almindelige blandt personer med affektive lidelser, men dette afspejlede sig ikke i en højere andel, der brugte kardiovaskulær forebyggende medicin.   Denne viden bør tages med i behandlingen af ​​denne sårbare patientgruppe. Læs artiklen her Disse forskningsnyheder er udvalgt og leveret af Forskningsenhederne for Almen Praksis. Har du spørgsmål til en artikel, eller ønsker du at komme i kontakt med forskerne, så formidler vi gerne kontakten. Send en mail til dsam@dsam.dk. Copyright © 2024 Dansk Selskab for Almen Medicin, All rights reserved. Skriv til os på: Dansk Selskab for Almen Medicin, Stockholmsgade 55, DK - 2100 København Ø dsam@dsam.dk Vil du ændre hvordan du modtager mails fra os? Du kan opdatere dit valg af nyhedsbreve eller afmelde alle nyhedsbreve