Tilbage til oversigt
Nyhedsbrev

Forskningsnyt

Simple udstrækningsøvelser kan lindre fibromyalgisymptomer og forbedre patientens livskvaliteten

  • Almen praksis har en vigtig rolle i behandlingen af funktionelle lidelser såsom fibromyalgi. Fibromyalgi er dog svært at behandle, og da der endnu ikke findes en effektiv medicinsk behandling, anbefales fysisk træning som første behandling.
     
  • Mange patienter der starter på træning, oplever dog forværring af deres kendte smerter. Der ses derfor store udfordringer med at fastholde patienterne i de nuværende fysiske træningstilbud.
     
  • Dette studie viste, at simple udstrækningsøvelser havde positive effekter på smerte, fysisk og mentalt funktionsniveau, træthed, stivhed samt livskvalitet.
Læs artiklen her (ikke open access)

Hvordan inddrager vi ældre på plejehjem og deres pårørende mere i beslutninger om medicin?

  • Mange ældre på plejehjem får meget medicin, og det øger risikoen for komplikationer pga. bivirkninger og lægemiddelinteraktioner. Aktiv inddragelse af den ældre og pårørende i beslutninger om medicin kan bidrage til en mere hensigtsmæssig medicinering.
     
  • Dette studie undersøger, hvordan ældre på plejehjem og deres pårørende bedst inddrages i dialog om medicin. Målet er at udvikle en intervention, der kan understøtte personcentreret medicin.
     
  • De foreløbige erfaringer tyder på, at den udviklede intervention er gennemførlig og kan understøtte en mere systematisk inddragelse af ældre og deres pårørende i dialogen om medicin.
Læs artiklen i BMC Primary Care

Foranderlige og skrøbelige netværk er vigtige medspillere, når ældre, sårbare misbrugere har kontakt med sundhedsvæsnet

  • Studiet er baseret på et langvarigt antropologisk feltarbejde blandt ældre misbrugere.
     
  • Blandt ældre misbrugere vægtes personlig autonomi og frihed meget højt, hvilket kan medføre at behandling og forløb i sundhedssektoren fravælges.
     
  • Ældre misbrugere mangler ofte pårørende i klassisk forstand, men har forskellige former for netværk og relationer, som kan støtte dem i svære situationer og i kontakten til sundhedsvæsnet.
     
  • I et sundhedsvæsen hvor pårørende tilskrives en stadig større rolle, er det er vigtigt at anerkende de skrøbelige og foranderlige relationer, som ældre misbrugere har, og bringe disse i spil i kontakten med almen praksis.
Læs artiklen her

Er det bedst at tage blodtryksmedicin morgen eller aften?

  • Forhøjet blodtryk udgør et betydeligt sundhedsmæssigt problem, da det øger risikoen for kardiovaskulær sygdom og død.
      
  • Blodtryksmedicin tages oftest om morgenen, men nogle studier har tidligere vist, at nat-systolisk blodtryk er en vigtig risikofaktor for kardiovaskulær sygdom, og det kunne tale for at tage medicinen om aftenen.
     
  • Denne artikel undersøger fire randomiserede kliniske studier, der sammenligner effekten af henholdsvis morgendosering og aftendosering af blodtryksmedicin. 
     
  • Anbefalingen er, at man vælger det administrationstidspunkt, som passer bedst for patienten for at sikre bedst mulig komplians. Engangsdosering er at foretrække, men ældre patienter kan opleve svimmelhed og ubehag et par timer efter medicinindtag, hvilket kan afhjælpes ved at fordele medicinen over morgen og aften.
Læs artiklen i Ugeskrift for Læger

Multiple fysiske symptomer og håndtering af stress i den danske befolkning

  • I en dansk befolkningsundersøgelse fra 2022 opfylder hver tredje deltager mellem 20 og 65 år kriterierne for ’multiple fysiske symptomer’, hvilket indebærer, at de er generet af mindst 4 symptomer i dagligdagen, målt på en tjekliste med 25 symptomer. Det er flere end ved en tilsvarende undersøgelse fra 2012.
     
  • Den øgede symptomrapportering var højest blandt kvinder, yngre personer, personer med lavt uddannelsesniveau, personer med dansk oprindelse, samt personer der i højere grad bruger undgående strategier til at håndtere stress og svære situationer, f.eks. trækker sig tilbage fra andre mennesker eller prøver at glemme deres problemer.
      
  • Når man sammenligner hvordan danskerne håndterer problemer og svære situationer i hhv. 2012 og 2022, ser det ud til at danskerne i højere grad bruger undgående strategier f.eks. trækker sig tilbage fra andre mennesker, mens de i lavere grad bruger opmærksomme strategier, f.eks. anstrenger sig for at finde en løsninger på deres problemer eller tror på at der kan komme noget positivt ud af dem.
Læs artiklen her
Disse forskningsnyheder er udvalgt og leveret af Forskningsenhederne for Almen Praksis. Har du spørgsmål til en artikel, eller ønsker du at komme i kontakt med forskerne, så formidler vi gerne kontakten. Send en mail til dsam@dsam.dk.
Copyright © 2024 Dansk Selskab for Almen Medicin, All rights reserved.

Skriv til os på:
Dansk Selskab for Almen Medicin, Stockholmsgade 55, DK - 2100 København Ø
dsam@dsam.dk

Vil du ændre hvordan du modtager mails fra os?
Du kan opdatere dit valg af nyhedsbreve eller afmelde alle nyhedsbreve