Tilbage til oversigt

Nyhedsbrev

Sæt dit præg på faget

Nu på mandag den 28. august kl. 10.00 slutter fristen for indsendelse af valgoplæg, så det er altså ved at være sidste chance for at stille op til repræsentantskabsvalget.

Dit faglige selskab har brug for engagerende almenmedicinere, så vi håber, at du vil overveje at stille op. Du kan sagtens stille op, selvom du ikke har (haft) mulighed for at deltage i valgmødet. Om du er nybegynder eller erfaren, betyder ikke noget – du kan stadig være med til at gøre en stor forskel for dine kolleger og for faget.

Repræsentantskabet mødes i hyggelige rammer 1-2 gange om året samt i den debat, der foregår på DSAM’s intranet. Mødeform og antal møder lokalt i regionsbestyrelserne varierer fra region til region, så det kan du selv være med til at påvirke.

Se de foreløbige kandidater her og læs, hvorfor de stiller op.

Har vi de rigtige oplysninger?

De elektroniske valg varetages af FAS (Foreningen af Speciallæger), og valgmailen kommer fra adressen valgsekretariatet@dadl.dk. Det bliver ikke muligt at eftersende en stemmeseddel, hvis du undervejs i valget finder ud af, at du ikke har fået nogen. Hvis du er i tvivl, om dine oplysninger er korrekte, kan du kontakte Annette Gehrs på tlf. 7370 7627 eller e-mail asg@dsam.dk..

Det er især din mailadresse, din arbejdsregion og dit medlemsforhold (ordinært medlem, FYAM, SAMS), du skal koncentrere dig om. Stemmesedlen sendes til den mailadresse, der står i vores medlemssystem. Det er ikke nødvendigvis den samme, som du modtager nyhedsbreve fra os på.

Du skal senest have opdateret dine oplysninger den 28. august.

Copyright © 2023 Dansk Selskab for Almen Medicin, All rights reserved.


Vil du ændre hvordan du modtager mails fra os?
Du kan opdatere dine præferencer eller afmelde dig dette nyhedsbrev.