Tilbage til oversigt

Nyhedsbrev

Vedrørende brev til patienter og læger om ny nyrevejledning

De seneste uger har en stor gruppe patienter og læger modtaget et brev i e-Boks med information om en ny vejledning fra Dansk Nefrologisk Selskab.

DSAM var repræsenteret i arbejdsgruppen bag den nye vejledning, men vi valgte at trække os fra den endelige version på grund af en stor risiko for overmedicinering af sårbare patientgrupper. Derfor støtter DSAM ikke vejledningen i dens nuværende form. Du kan læse vores høringssvar nedenfor.

Brevet har vist sig at komme fra et forskningsprojekt udgående fra Kardiologisk Afdeling, Gentofte Hospital. Dansk Nefrologisk Selskab er ikke afsender. Vi håber, at forskergruppen vil udsende et dementi, hvilket dog ikke er sket endnu

Mange af de patienter, der henvender sig på baggrund af brevet, følges i forvejen i nyremedicinsk ambulatorium, og de skal kontakte deres sædvanlige nyremedicinske behandlingssted ved spørgsmål.

DSAM gør opmærksom på, at vejledningen ikke er forpligtende for almen praksis. Den bør ikke implementeres i almen praksis i sin nuværende form.

Vi skal selvfølgelig fortsat drage omsorg for vores patienter med kronisk nyresygdom med en personcentreret tilgang.

DSAM og Dansk Nefrologisk Selskab er ved at undersøge, hvordan vi kan arbejde på en fælles retningslinje for, hvordan vi sikrer patienter med nyresvigt i almen praksis den bedste behandling.

På vegne af DSAM
Bolette Friderichsen, formand
 
Læs DSAMs høringssvar her
Copyright © 2024 Dansk Selskab for Almen Medicin, All rights reserved.

Skriv til os på:
Dansk Selskab for Almen Medicin, Stockholmsgade 55, 2100 København Ø
dsam@dsam.dk

Vil du ændre, hvordan du modtager mails fra os?
Du kan opdatere dit valg af nyhedsbreve eller afmelde alle nyhedsbreve.