Tilbage til oversigt

Nyhedsbrev

Indsend dit valgoplæg senest i morgen kl. 10:00


I morgen den 28. august kl. 10.00 er sidste frist for at sende dit valgoplæg, så har du lyst til at få indflydelse på din fremtid som almenmediciner, og brænder du for fagligt og organisatorisk arbejde, så er det nu, du skal stille op til FYAM-valget 2024.

Disse poster er på valg til FYAM-udvalget:
  • FYAM-udvalget, formand
  • FYAM-udvalget, suppleant fra Region Midtjylland
  • FYAM-udvalget, suppleant fra Region Hovedstaden (1 års periode)
  • FYAM-udvalget, medlem fra Region Syddanmark
  • FYAM-udvalget, medlem fra Region Hovedstaden
  • FYAM-udvalget, medlem fra Region Sjælland
  • FYAM-udvalget, medlem og suppleant fra Region Nordjylland
  • Videreuddannelsesudvalget (VIA), medlem og suppleant
  • Internationalt udvalg, 2 medlemmer
  • Kvalitetsudvalget, medlem
Posten er gældende i 2 år medmindre andet er nævnt.

Hvad kræver det at være med i FYAM-udvalget?

FYAM-udvalgets hovedopgave er at varetage FYAM-medlemmernes interesser i DSAM og i andre sammenhænge, fx PLO/DSAM’s Rekrutteringsudvalg og Yngre Lægers Almen praksisudvalg.

FYAM-udvalget består af regionale medlemmer og -suppleanter samt observatører fra FYAM-medlemmer i DSAM’s andre udvalg og folk, der er udpeget til øvrige udvalg.
 
Der afholdes udvalgsmøder cirka seks gange årligt på skift i Kolding, Aarhus, Odense, Aalborg og København. Herudover afholdes der hvert år et internatmøde.
 
Som medlem af/observatør i FYAM-udvalget forventes det, at man deltager i udvalgsmøderne og i de aktiviteter, der initieres af udvalget. Du får mulighed for at udvide dit almenmedicinske netværk, og du møder kolleger på tværs af landet. Du får indflydelse, og har du en god idé til et projekt, er det bare med at forelægge idéen for FYAM-udvalget, tage initiativ og sætte tingene i gang. Arbejdet i FYAM er drevet af frivillige kræfter og er meget givende både fagligt og socialt.

Lyder det som noget for dig? Så indsend dit valgoplæg samt foto af dig selv til dsam@dsam.dk hurtigst muligt.
 
Læs mere om FYAM-valget her

Hvad får man ud af at være aktiv i FYAM?


Går du med en lille drøm om at blive aktiv i FYAM, men er i tvivl om, hvad det indebærer?

På FYAM's Instagram kan du finde adskillige opslag, hvor dine aktive kolleger fortæller, hvad de laver i FYAM-udvalget, og hvad det har givet dem at være en del af det. 
Se FYAM's Instagram her
Copyright © 2024 Dansk Selskab for Almen Medicin, All rights reserved.

Skriv til os på:
Forum for Yngre Almen Medicinere (FYAM) under Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM)
Stockholmsgade 55, 2100 København Ø
fyam@dsam.dk

Vil du ændre, hvordan du modtager mails fra os?
Du kan opdatere dit valg af nyhedsbreve eller afmelde alle nyhedsbreve.