Tilbage til oversigt
Nyhedsbrev

Forskningsnyt

GLA:D træning til patienter med lænderygsmerter

  • Udstrålende smerter til ben i forbindelse med lænderygsmerter er ofte vist at være forbundet med dårligere prognose end lænderygsmerter uden udstråling.
     
  • I dette studie af 3508 patienter med lænderygsmerter med og uden udstråling viste vi, at efter at have gennemgået GLA:D programmet med træning og information om lænderygsmerter opnåede patienter med udstrålende smerter lige så god effekt som dem uden udstrålende smerter.
     
  • Effekten af træningsprogrammet var altså lige god i de to grupper målt på smerteintensitet, funktionsindskrænkning og frygt for at bevæge sig.
Læs artiklen her

Simple udstrækningsøvelser virker smertelindrende

  • Muskeloskeletale og nociplastiske smerter behandles ofte med smertestillende medicin såsom paracetamol og NSAID.
     
  • Dette studie viste, at simple udstrækningsøvelser havde en signifikant smertelindrende effekt, som kan have klinisk relevans i behandlingen af patienter med muskeloskeletale og nociplastiske smerter.
     
  • Et nyt randomiseret kontrolleret forsøg skal i nær fremtid undersøge den kliniske effekt af udtrækningsøvelser til personer med fibromyalgi.
Læs artiklen her

Ny og let metode til at strukturere samtalen om alkoholoverforbrug i almen praksis

  • 15-metoden er en let tilgængelig og struktureret metode til at adressere og behandle alkoholoverforbrug blandt patienter i almen praksis.
     
  • Både læger og sygeplejersker kan anvende metoden, og dens interdisciplinære og modulopbyggede format passer godt til almen praksis.
     
  • Metodens materiale og workflow vil blive tilpasset i et kommende studie med fokus på de barrierer og facilitatorer, som nærværende studie identificerede.
Læs artiklen her

Hvordan støtter vi bedst pårørende i almen praksis?

  • Det kan være krævende at give omsorg til en nærtstående med terminal sygdom, og mange pårørende har stor risiko for efterfølgende at udvikle psykisk eller fysisk sygdom.
     
  • Almen praksis kan spille en nøglerolle for pårørende, som har brug for støtte – særligt ved at anerkende de pårørendes svære situation og begyndende sorgproces.
     
  • Dette studie beskriver udviklingen af en model, Caregiver Care Model, som kan understøtte pårørende til en terminalt syg person og forebygge sygdomsudvikling hos den pårørende.
     
  • Modellen omfatter op til syv pårørendekonsultationer i almen praksis. Før første konsultation forbereder den pårørende sig ved at udfylde et dialogskema. Skemaet fungerer som udgangspunkt for de efterfølgende konsultationer, som evt. kan følges op af samtaleterapi eller henvisning til anden støtte.
     
  • Modellens fleksible struktur giver god mulighed for at tilpasse støtten til den enkelte pårørende.
Læs artiklen her
Disse forskningsnyheder er udvalgt og leveret af Forskningsenhederne for Almen Praksis. Har du spørgsmål til en artikel, eller ønsker du at komme i kontakt med forskerne, så formidler vi gerne kontakten. Send en mail til dsam@dsam.dk.
Copyright © 2025 Dansk Selskab for Almen Medicin, All rights reserved.

Skriv til os på:
Dansk Selskab for Almen Medicin, Stockholmsgade 55, DK - 2100 København Ø
dsam@dsam.dk

Vil du ændre hvordan du modtager mails fra os?
Du kan opdatere dit valg af nyhedsbreve eller afmelde alle nyhedsbreve