Parallelle sessioner
DSAM's årsmøde 2025 - foreløbigt program
Formiddag
1. Bedre trivsel i praksis med self-compassion og ledelsesværktøjer
Oplægsholdere: Lone Svenningsen, speciallæge i almen medicin, uddannet i Compassion Cultivation Training (CCT) fra Stanford Universitet, og Anne Zimmer, cand.phil. i interpersonel organisationskommunikation, kommunikationstræner ved AAU og psykoterapeut MPF. Moderatorer: Asthildur Arnadottir, hoveduddannelseslæge og medlem af DSAM's bestyrelse.
Vi følger op fra åbningssessionen med hands on-tiltag for at øge egen og personalets arbejdsglæde i praksis. Det gør vi med self-compassion der kan trænes, og ifølge evidensen øger trivsel og mindsker udbrændthed. Du vil blive introduceret til øvelser, du kan tage med hjem. Vi gennemgår også benspænd og gode greb til et relationsforstærkende samarbejde til de nødvendige samtaler i ledergruppen.
2. Ultralyd i almen praksis: Hvad har vi lært?
Oplægsholdere: Camilla Aakjær Andersen, lektor og seniorforsker, og Salar Amby, praktiserende læge. Moderator: Troels Mengel-Jørgensen, praktiserende læge, medlem af DSAM's bestyrelse.
Overenskomstaftalen for 2022-25 afsatte midler til et forskningsprojekt om effekterne af ultralydsskanning i almen praksis. 250 danske praktiserende læger deltog. På denne session vil en forsker præsentere de vigtigste resultater og deres impact på klinisk brug af ultralyd. Og en projektdeltager vil dele sine erfaringer med, hvordan ultralyd påvirker hans arbejde og patientforløb i sin lægepraksis.
3. En meningsfuld samtale om døden
Oplægsholdere: Søren Kjær Bruun, hospitalspræst, og Thomas Gorlen, praktiserende læge med diplom i palliation. Moderator: Cees Stavenuiter, praktiserende læge, medlem af DSAM's bestyrelse.
Hvordan og hvornår taler vi med vores patienter om døden? Hvordan håndterer vi vores egne reaktioner? Og er det farligt at tale om døden? Lancet Commission foreslår, at vi skal se døden som en relationel og eksistentiel proces, mere end en fysiologisk. Døden har værdi, da den giver plads til nyt liv, vækst og forandring. Det levede liv og vejen frem mod døden er langt vigtigere end selve dødens korte øjeblik. En samtale om døden kan således åbne for en samtale om livet og omvendt kan en samtale om livet åbne for en samtale om døden. De to oplægsholdere vil fra hvert sit ståsted drøfte, hvordan vi bedst kan komme i gang med disse samtaler. Der bliver god plads til debat, refleksion og erfaringsudveksling.
4. Ulighed i mødet med sundhedsvæsenet – fra erkendelse til handling
Oplægsholdere: Morten Sodemann, klinisk professor, Berit Enggaard Kaae, praktiserende læge, og Claus Rendtorff, praktiserende læge. Moderator: Solvej Videbæk Bueno, hoveduddannelseslæge, ph.d.-studerende og FYAM-redaktør.
Oplever du, at nogle af dine patienter får mindre udbytte af sundhedsvæsenet end andre? Morten Sodemann tager afsæt i sin seneste bog, Ulighedens Drejebog, og giver konkrete eksempler på, hvordan sundhedsvæsenet ubevidst bidrager til øget ulighed i sundhed. Du får indblik i de fire gennemgående patienttyper samt viden om, hvordan de typisk mødes og håndteres i sundhedssystemet.
Stifterne af Sociale Henvisninger, Claus Rendtorff og Berit Enggaard Kaae, deler deres erfaringer med sociale henvisninger i almen praksis – et nyt konkret redskab, der giver praktiserende læger mulighed for at henvise patienter med social sårbarhed til meningsfulde fællesskaber i lokalsamfundet.
5. Nye vejledninger: ”Stress, angst depression” og ”Demens”
Oplægsholdere: Kaj Sparle Christensen, praktiserende læge, professor i almen medicin og formand for arbejdsgruppen vedr. SAD, og Pernille Hølmkjær, læge, postdoc, konsulent på demensvejledningen. Moderator: Rasmus Køster-Rasmussen, praktiserende læge, vejledningskonsulent i DSAM.
Vejledningerne præsenteres med en kort overordnet introduktion, du får de vigtigste budskaber/opmærksomhedspunkter, og der sluttes af med spørgsmål.
Stress, angst, depressen (SAD): Her lægges vægt på systematisk udredning af komorbiditet og principperne for behandling af stress, angst og depression.
Demens: Opdateringen af demensvejledningen beskriver en tilgang til udredning, viderehenvisning og behandling af personer med demens. Der er lagt ekstra fokus på udredningsdelen, som i fremtiden vil fylde meget mere i almen praksis. Herudover er der afsnit for behandling af symptomer ved demens og relevante juridiske aspekter.
6. Arbejdsglæde for uddannelseslæger
Oplægsholdere: Malene Lindholmer Nepper, hoveduddannelseslæge, formand for FYAM, og Daniel Staal Nyboe, hoveduddannelseslæge, næstfomand i FYAM. Moderator: Bogdana Patachi, hoveduddannelseslæge og medlem af årsmødegruppen.
Mener du også, det er vigtigt at sikre arbejdsglæden allerede fra starten af lægelivet? Så håber vi, at du vil deltage i denne session, hvor vi fortæller, hvilke konkrete greb til arbejdsglæde vi kan implementere allerede under speciallægeuddannelsen. Vi fortæller om FYAM's nye trivselskampagne og gennemgår vores nyeste medlemsundersøgelse om trivsel og arbejdsglæde hos uddannelseslæger. Vi skal også diskutere, hvilke barrierer for arbejdsglæden der udfordrer rekrutteringen til specialet, og i fællesskab finde frem til mulige løsninger.
7. Dermoskopi i almen praksis – diagnosticering og håndtering
Oplægsholder: Thorbjørn Haslund, praktiserende læge. Moderator: Anne Holm, praktiserende læge, lektor.
Få en praktisk introduktion til dermoskopisk diagnosticering af de mest almindelige hudlæsioner i almen praksis – fra seboroiske keratoser og dermatofibromer til hæmangiomer, BCC/SCC, nævi og melanomer.
Sessionen giver indsigt i, hvordan disse hudforandringer kan håndteres, og hvordan AI’s rolle i dermoskopien udvikler sig.
Eftermiddag
8. Positive health/ Spiderweb & The problem-solving method
Oplægsholdere: Karolien van den Brekel, GP, Director of Positive Health International og medforfatter af Handbook - Positive Health in Primary Care, og Anne Søjbjerg. Moderator: Troels Mengel-Jørgensen.
Anne will introduce the problem-solving method, focusing on how such methods/tools are not only helpful in patient interactions but also seem to reduce care fatigue in therapists by emphasizing patient activation.
Karolien will inspire and engage participants, helping them experience the added value of Positive Health and the problem-solving method.
The session will include:
A short presentation on the urgency of transitioning from disease-oriented to health-oriented care
An introduction to the tools/methods: My Positive Health and The Problem-Solving Method, along with a hands-on experience
A follow-up discussion: What do these methods bring? And How can we engage other professionals in conversations and treatment?
9. Overdiagnostik i konsultationsrummet – gør vi for meget?
Oplægsholdere: John Brandt Brodersen, professor i almen medicin, og Anna Dines Hansen, medicinstuderende. Moderator: Cees Stavenuiter.
Hvornår udreder vi for meget, og hvorfor sker det? Defensiv medicin, patientforventninger og ikke-evidensbaseret brug af blodprøver og billeddiagnostik driver overdiagnostik – men hvordan håndterer vi det i hverdagen? Anna Dines Hansen forsker i, hvordan uddannelseslæger i almen medicin tackler det store, øgede forventningspres, som patienterne kommer med, og hun vil belyse problematikken. John Brodersen, som har forsket i overdiagnostik i mere end 20 år, stiller skarpt på overflødig diagnostik. Gennem case-baserede eksempler i workshopformat får vi konkrete værktøjer til at kommunikere risiko og usikkerhed til patienter. Kom og vær med til en vigtig debat om at finde balancen mellem nødvendig og overflødig almenmedicinsk diagnostik.
10. AI i almen praksis – Rutinearbejde, etik og nye muligheder
Oplægsholdere: Michael Hejmadi, praktiserende læge, forfatter, Karin Zimmer, praktiserende læge, og Nicholas Christoffersen, chefkonsulent i PLO. Moderator: Maria Krüger, praktiserende læge og næstformand i DSAM.
AI rummer et enormt potentiale i almen praksis, fra at frigøre administrativ tid til at styrke patientbehandlingen og øge kvaliteten i arbejdet. Udviklingen sker i lynets hast, og mange læger har allerede taget digitale værktøjer i brug til patientløsninger og attestarbejde. Men hvor går grænsen? Er vi dataetisk på sikker grund, eller er der vigtige overvejelser, vi ikke har gjort, fordi vi ikke har haft tiden til det?
I det kommende år vil Datatilsynet rette fokus mod sundhedsvæsenets små virksomheder, der benytter generativ AI. Så kom og bliv klogere – hvad ved vi, hvad mangler vi at vide, og vigtigst af alt: Hvad skal DU som praktiserende læge være opmærksom på, når du tager AI-løsninger i brug?
11. Kvinder i overgangsalderen – Symptomer, udredning og behandling
Oplægsholder: Lotte Hvas, forfatter, tidl. praktiserende læge og forsker. Moderator: Aho Barzargan, hoveduddannelseslæge og medlem af årsmødegruppen.
Overgangsalderen er et aktuelt og vigtigt emne i almen praksis, hvor det er afgørende, at lægen (og klinikpersonalet) er godt klædt på, så kvinder føler sig taget alvorligt.
Denne session giver et hurtigt overblik over symptomer, udredning og behandlingsmuligheder. Vi ser på almen praksis' rolle – hvornår kan opgaver uddelegeres, og hvornår er henvisning nødvendig?
12. Nye vejledninger: ”Astma & KOL” og ”Vægttabsmedicin”
Oplægsholdere: Jesper Lykkegaard, professor i almen medicin, formand for arbejdsgruppen for Astma & KOL, og Maria Eiholm Frederiksen, praktiserende læge, formand for arbejdsgruppen vedr. Høj vægt. Moderator: Rasmus Køster-Rasmussen, praktiserende læge, vejledningskonsulent i DSAM.
Vejledningerne præsenteres med en kort overordnet introduktion, du får de 3-5 vigtigste budskaber/opmærksomhedspunkter, og der sluttes af med spørgsmål.
Astma & KOL: Astma og KOL adskiller sig i deres behandlingsforløb – astma følger en cirkulær proces, mens KOL typisk udvikler sig progressivt. Nye regler for tolkning af reversibilitetstesten har sænket testens følsomhed, hvilket rejser spørgsmålet, om vi systematisk overser astma. Samtidig har ikke alle patienter med en KOL-eksacerbation effekt af prednisolon, så bør vi begynde at justere behandlingen baseret på sub-akutte eosinofiltal?
Vægttabsmedicin: Det foreløbige redskabsark gennemgås. Redskabsarket indeholder generel information om vægttabsmedicin og et flow-skema, der giver en struktureret tilgang til håndtering af konsultationer, blodprøver og årsstatus i almen praksis. Derudover gives et kort indblik i, hvad den kommende vejledning om høj vægt indeholder.
13. Vejen til at eje din egen praksis
Oplægsholdere: Thomas Benfeldt Purup og Jonas Fynboe Ebert, praktiserende læger og praksisejere siden november 2024, og Jette Stagsted Galatius, jurist og vicedirektør i PLO.
Thomas Purup og Jonas Ebert fortæller om deres vej til at eje en praksis sammen i Ry. De deler deres erfaringer fra de første overvejelser til praksiskøb og den første tid som praktiserende læger. Jette Galatius bidrager med skarpe tips og regler om forløbet. Sessionen giver værdifuld indsigt i alt fra partnerskab, kontrakter og forhandlinger til fremtidige overvejelser – og der er selvfølgelig mulighed for at stille spørgsmål.
14. Vil du vide mere om almenmedicinsk forskning?
Moderatorer: Solvej Videbæk Bueno, hoveduddannelseslæge og ph.d.-studerende, og Ina Grønkjær Laugesen, formand for Ph.d.-Forum.
Formålet med almenmedicinsk forskning er at skabe værdi for dig og dine patienter. Som noget nyt i år kan du i denne session blive klogere på hvordan Forskningsenhederne for Almen Praksis i Danmark er organiseret, hvilke karriereveje almenmedicinsk forskning tilbyder, og samtidig styrke dit faglige netværk. Og så skal du selvfølgelig ikke snydes for indsigt i den nyeste almenmedicinske forskning. Otte særligt udvalgte forskere fra Forskningsenhederne vil præsentere anvendelsesorienteret praksisnær forskning med relevans for din kliniske hverdag. Hør bl.a. om:
Sarah Kornum Melgaard, FE Aalborg: Hvordan forbedrer vi samarbejdet mellem almen praksis og kommune om børn i risiko for eller udsat for omsorgssvigt og overgreb?
Lotti Eggers-Kaas, FE Aalborg: Håndtering af akutte luftvejsinfektioner i almen praksis: Kan informationsark facilitere patientcentreret kommunikation og reducere antibiotikaforbruget?
Nora Kathrine Gylling, FE Odense: Patients’ experiences with information sharing, relations, and involvement during cross-sectoral handovers.
Rasmus Dahl-Larsen, FE Odense: Design af gruppekonsultation for patienter med type 2-diabetes i almen praksis – kvalitativt studie.
Maria Bach Nikolajsen, FE Aarhus: Bedre sundhed for socialt udsatte med den personlige sundhedsjournal 'HealthEmove'.
Simon Graff, FE Aarhus: Oversete muligheder: Familiær hyperkolesterolæmi i almen praksis i Danmark.