Hvornår ringer vi til AMK/112 på mistanke om AKS (akut koronart syndrom)?

Målgruppe

Læger og hjælpepersonale, som foretager telefonvisitation eller klinisk vurdering ved konsultationen i almen praksis fra kl. 8-16 på hverdage samt i lægevagten.

Baggrund

’Vejledning om behandling af patienter med akutte atypiske brystsmerter’ fra Sundhedsstyrelsen (2010) bortfaldt den 7.5.2024. Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) har taget initiativ til at udarbejde en ny fællesvejledning sammen med Dansk Cardiologisk Selskab (DCS) og Dansk Selskab for Akutmedicin (DASEM). En sådan tværfaglig proces er dog tidskrævende (halve til hele år), og indtil en fællesvejledning er færdig, foreslår DSAM, at denne vejledning anvendes som faglig standard.  

Den nu bortfaldne vejledning satte fokus på atypiske præsentationer af AKS, hvilket resulterede i, at mange patienter med meget vage symptomer blev indlagt, på trods af at sandsynligheden for AKS var minimal. For brystsmerter har den kliniske beslutningsgang i almen praksis de senere år været præget af at skulle overholde en detaljeret vejledning snarere end baseret på lægefaglige skøn.

Sundhedsstyrelsen har vurderet at ’Vejledning om behandling af patienter med akutte atypiske brystsmerter’ er forældet. Siden 2010 er der blevet udarbejdet andre, mere relevante behandlingsvejledninger og kliniske vejledninger i henholdsvis kardiologisk og almenmedicinsk regi (DSAM’s Akuthåndbog). Selv om ’Vejledning om behandling af patienter med akutte atypiske brystsmerter’ er bortfaldet, skal de praktiserende læger naturligvis fortsat være opmærksomme på atypiske præsentationer af AKS, men der skal ikke længere ringes til AMK/112, hvis det er altovervejende sandsynligt, at patienten fejler noget andet end AKS. Et resultat af bortfaldet er også, at Styrelsen for Patientklager (STPK) ikke længere vil være nødt til at give kritik, hvis der er foretaget en relevant og tilstrækkelig lægefaglig helhedsvurdering.

DSAM anbefaler

1. Hvis man indlægger på mistanke om AKS, sker det altid via gældende regionale aftale med den pågældende AMK-vagtcentral eller 112, hvis der ikke foreligger nogen anden aftale.

2. Sandsynligheden for, at en patient har AKS, er et kontinuum (se figur). Sandsynligheden er aldrig nul. Det er en lægefaglig vurdering af sandsynligheden på det givne tidspunkts oplysninger.

3. AKS kan præsentere sig som både typiske og atypiske brystsmerter/brystubehag.

4. Nyopståede uforklarlige typiske retrosternale brystsmerter med en varighed på 15-20 min. kan umiddelbart indlægges via AMK/112.

5. Atypiske brystsmerter er diffust brystubehag eller smerter af mere ukarakteristisk karakter i bryst, kæbe, hals eller mave. Eventuel udstråling til højre arm, åndenød eller kvalme. Forekommer især hos kvinder, ældre og patienter med diabetes.

6. Ved atypiske brystsmerter skal de forskellige risikofaktorer og ledsagesymptomer for AKS tages i betragtning i en samlet risikovurdering.

7. Ledsagesymptomer kan være dyspnø, koldsved, kraftig sved, kvalme/opkastning, angst, uro, svimmelhed, synkope/nærsynkope, træthed.

8. Ledsagesymptomer vil sjældent stå alene.

9. Mange andre almindelige tilstande i almen praksis præsenterer sig med brystsmerter, især psykogene, muskuloskeletale, pulmonale eller gastrointestinale tilstande. Ofte vil det være relevant at overveje AKS som differentialdiagnose, men er sandsynligheden lille ud fra lægefaglig vurdering på de telefoniske oplysninger, kan der være behov for at se patienten først og ikke ringe 112 med det samme.

10. Hvis patienten har symptomer på AKS, kan diagnosen ikke afkræftes med EKG – det kræver måling af koronarenzymer. Optagelse af EKG må derfor ikke forsinke en relevant indlæggelse.

11. Husk at overveje MONA i ventetid på ambulance: morfin, oxygen, nitroglycerin og acetylsalicylsyre.

12. Hvis behandleren handler med omhu og samvittighedsfuldhed, og journalfører sine overvejelser, vil det ikke kunne give anledning til kritik, selvom det mod al forventning efterfølgende skulle vise sig at være et tilfælde af AKS.

Risikofaktorer for AKS

• Kendt iskæmisk hjertesygdom

• Anden aterosklerotisk sygdom

• Høj alder

• Rygning

• Kronisk nyresygdom

• Mandligt køn

• Familiær disposition

• T2DM

• Hypertension

• Dyslipidæmi

• Lav socioøkonomisk status

• Svær psykiatrisk sygdom

• Fysisk inaktivitet

• Usund kost

• Adipositas