Forskning i DSAM-regi
DSAM har et vigtigt samarbejde med de almenmedicinske forskningsmiljøer i Aalborg, Aarhus, Odense og København, og også med de nye satellitenheder i Esbjerg og Køge, der hører under hhv. Odense og København. Forskningen i almen praksis er en hjørnesten for uddannelse og kvalitetsudvikling, og selv om kerneforskningsområderne er blevet styrket over de senere årtier, er der flere nyere forskningsfelter som bl.a. organisations- og interventionsforskning, som også er blevet væsentlige. Ligeledes kommer nye teknologier i brug, det være sig ultralyd, videokonsultation osv. Populationen i almen praksis er som hidtil meget mere mangfoldig i sammenligning med andre kliniske studier, der ofte tager udgangspunkt i sekundærsektoren.
Relationen og understøttelsen mellem forskningsmiljøerne og DSAM er gensidig, og der er bygget enkelte formelle fora, som sikrer samarbejdet. Repræsentanter fra forskningsenhederne kan være observatører i DSAM's bestyrelse, og de kan indgå i DSAM’s Forskningsudvalg, som først og fremmest er et forum for gensidig orientering, men hvor der også kan arbejdes på fælles sager. Fra udvalget bliver der valgt en forsker, som repræsenterer DSAM i Lægeforeningens Forskningsudvalg. Desuden kan ph.d.-studerende være aktive i Ph.d.-forum, som er en interessegruppe under DSAM. Endelig udgiver DSAM et elektronisk nyhedsbrev ”Forskningsnyt” til medlemmerne af selskabet, hvor den nyeste forskning formidles i kort form til de praktiserende læger.
DSAM har mange typer af opgaver, såsom udgivelse af kliniske vejledninger og bred interessevaretagelse (arbejdsgrupper, høringssvar), hvor det er væsentligt med indspil fra forskerne i feltet, og derfor er det ofte oplagt at spørge forskerne om at medvirke i arbejdsgrupper, sidde for bordenden på opgaver og deltage med rådgivning og sparring for bestyrelsen i DSAM. Forskerne har naturligvis også mulighed for at deltage i arbejdet under DSAM regionalt og i udvalg og arbejdsgrupper på lige fod med andre medlemmer af selskabet.
DSAM’s baggrund
I 1966 stiftede en række praktiserende læger Dansk Selskab for Forskning i Almen Lægepraksis. Baggrunden var, at det dengang – som nu – var svært at overføre forskningsresultater fra en specialiseret sygehusverden til almen praksis' brede befolkningsgrundlag. Nogle år senere blev selskabet til DSAM, hvor også efteruddannelse og senere kvalitetsudvikling blev en del af de nødvendige redskaber til at sikre fagets kvalitet og udvikling. DSAM ser det stadig som en af sine vigtigste opgaver at sikre det faglige fundament, som kan støtte og underbygge den enkelte praktiserende læges arbejde.