Dansk Selskab for Almen Medicin logoDansk Selskab for Almen Medicin logo

Praksis+

Fra uddannelseslæge til praksisejer med opdateret rejsekammerat

“Den almenmedicinske speciallægeuddannelse strækker sig over fem år og ruster dig som ung læge til at varetage de mangeartede opgaver, der følger med rollen som praktiserende læge i Danmark. Når du endelig er færdiguddannet speciallæge, er du formelt klædt på til at investere i din egen praksis. Men selv med alle de nødvendige kvalifikationer på plads føles overgangen fra uddannelseslæge til praktiserende læge ofte som et stort spring.”

Citat fra forordet til Praksis+: Ulrik Bak Kirk - 2024.

I forlængelse af FYAM’s 2023-kampagne “Speciallæge i ledelse” besluttede vi at reagere på de henvendelser, vi har fået om at få opdateret e-bogen Praksis+. Bogen blev udgivet af FYAM i 2013, men behovet for et værktøj, som kan give støtte og hjælp til processen fra uddannelseslæge til praksisejer, er stadig lige stort.

Bogen er en interaktiv e-bog, og den bygger sig op omkring tre faser:

Fase 4: Valg af praksis og handelHvordan vælger man rigtigt? Hvad betyder noget for én? Og hvordan finder man den helt rigtige praksis?

Fase 5: Den første tid som nynedsatHvordan får man styr på alt det praktiske? Hvordan leder man sit personale? Er der styr på love, regler og sikkerhed?

Fase 6: Når butikken kører, og du skal sikre kontinuerlig balance og udviklingHvordan sikrer man efteruddannelse og kvalitet? Hvordan sikrer jeg trivsel hos mig selv og mine ansatte? Hvilke miljøer uden for praksis kan jeg være en del af?

Bogen kan læses i sin helhed eller bruges som opslagsværk før, under og efter praksishandel.

Vi er stolte af at kunne præsentere den nye og reviderede udgave af bogen, og håber, at du vil dele den med en ven, kollega eller kommende kompagnon.

Vi ses ude i praksis!

FYAM