Udredning og behandling af nedre urinvejssymptomer hos mænd og kvinder

Urininkontinens er et almindeligt symptom hos kvinder i alle aldersgrupper – men ses specielt hos ældre kvinder. Prævalensen af urininkontinens varierer fra 25% til 45%, afhængigt af hvordan symptomet afgrænses, hvilke undersøgelsesmetoder der anvendes, og hvilken population der undersøges. Et dansk studie fra 2000 [3;4] viste en prævalens af urininkontinens mindst 1 gang om ugen på 16%.

En relativ fordeling på forskellige inkontinenstyper afhænger af alderen. Stressinkontinens optræder sædvanligvis hos omkring 40% af kvinderne, mens 20% har urgeinkontinens, og 30% har blandingsinkontinens. Hos omkring 10% kan inkontinenstypen ikke klassifi ceres.

Mange mænd får problemer med vandladningen som følge af ændringer i prostatas størrelse og påvirkning af urinfl owet. På et tidspunkt påvirkes blærens funktion, og der opstår symptomer i form af besværet vandladning og urininkontinens. Generne begynder dog først at blive udtalte efter 50-års-alderen. Efter 50-års-alderen sker der en stigning i hyppigheden af urininkontinens, mest i form af kraftig vandladningstrang og specielt efterdryp.

Vandladningsproblemer har store konsekvenser for både mænd og kvinders livskvalitet. Natlig vandladning påvirker søvnen med efterfølgende træthed og nedsat arbejdsfunktion til følge. Graden af negativ indvirkning på livskvaliteten afhænger af sværhedsgraden af vandladningsproblemerne [3].

En dansk undersøgelse har dokumenteret sammenhæng mellem vandladningsproblemer og seksuel dysfunktion – for både mænd og kvinder [5].

Som mål for sværhedsgraden af nedre urinvejssymptomer og for graden af påvirkning af livskvalitet kan symptomscoringsskemaer anvendes (se bilag 2). Til mænd anvendes Dansk Prostata Symptom-scoringsskema (DAN-PSS) og til kvinder International Consultation on Incontinence Questionnaire (ICIQ).

Nedre urinvejssymptomer kan opdeles i relation til blærens fyldnings- og tømningsfase [6]:

• Blærefyldningsproblemer tyder på forstyrrelse i blærens reservoirfunktion i form af svag uretral lukkefunktion eller en overaktiv blære.

• Blæretømningsproblemer tyder på funktionsforstyrrelse i blærens tømning i form af afl øbshindring eller svag blæremuskulatur

Hæmaturi: Blod i urin – enten makroskopisk eller mikroskopisk hæmaturi. Skal altid tages alvorligt, idet det kan være tegn på ondartet sygdom i urinvejene [7].

Urgency: Pludselig opstået, stærkt bydende vandladningstrang, som vanskeligt kan udsættes.

Urgeinkontinens: Ufrivillig urinlækage ledsaget af eller umiddelbart forudgået af urgency.

Stressinkontinens: Ufrivillig urinlækage under anstrengelse, hoste, nys, latter, løb, hoppen m.m.

Pollakisuri: Gennemsnitligt mere end 10-12 vandladninger i døgnet.

Urinretention: Akut manglende evne til at lade vandet eller kronisk mangelfuld blæretømning.

Overløbsinkontinens: Kronisk urinretention med »overløb« af urin

Dysuri: Smertefuld vandladning.

Nykturi: Natlig vandladning.

Polyuri: Diuresen større end 40 ml/kg/24 timer (typisk mere end 2½ liter urin per døgn).

Natlig polyuri: Mere end en tredjedel af den samlede diurese udskilles om natten.

Overaktiv blæresyndrom: Et symptomkompleks karakteriseret ved bydende vandladningstrang (urgency) med eller uden urgeinkontinens, sædvanligvis ledsaget af pollakisuri og nykturi uden tilstedeværelse af infektion, infl ammation eller organiske eller neurologiske forandringer i de nedre urinveje.

Som led i evalueringen af vandladningsproblemer er det vigtigt at bedømme graden af symptomer – og især den gene eller livskvalitetsnedsættelse symptomerne medfører – med henblik på at vurdere behandlingsbehovet. Til dette formål er det en stor hjælp at anvende et symptomscoringsskema, og det anbefales at anvende det dansk udarbejdede validerede skema DAN-PSS [8].

DAN-PSS udfyldes af patienten og består af 12 × 2 spørgsmål (se bilag 2). Skemaet anvendes fortrinsvis til mænd. Patientens totale score viser, i hvor høj grad patienten er generet af symptomerne, mens fordelingen på de enkelte spørgsmål viser, hvor problemet er størst.

DAN-PSS giver et godt grundlag for samtale med patienten, idet man relativt let kan spore sig ind på, hvor problemerne ligger, og hvor udtalte de er. Herudover kan man fange visse alarmsymptomer. Endelig er skemaet et værdifuldt redskab ved kontrol af en iværksat behandling, idet man opnår et forholdsvist objektivt mål for effekten på symptomerne ved brug af den samlede score.

ICIQ-skemaet, som består af fi re spørgsmål, er udviklet som redskab til vurdering af graden og typen af urininkontinens samt symptomernes betydning for patientens livskvalitet.

Undersøgelser har vist, at ICIQ let kan udfyldes af patienten. Skemaet kan også anvendes til registrering af ændringer i graden og betydningen af urininkontinens, og det er derfor særligt egnet til at kontrollere effekten af en iværksat behandling [9].