Faglig visitationsstandard

Den præhospitale organisation/Akut Medicinsk Koordinering (AMK) modtager 112-opkald fra borgere med alvorlig akut sygdom. Hvis borgeren ikke visiteres til en akut indsats fra AMK, men vurderes at have behov for en lægelig vurdering, visiterer AMK til lægevagten (eller anden regional lægeligt bemandet visitationsenhed). Ved kontakt til lægevagten vurderes herefter, om der er behov for besøg eller konsultation.

AMK varetager transport af borgeren til sygehuset, når en lægevagt vurderer, at denne skal indlægges. Visitationskategori og behov for monitorering og observation afgør, hvilken transporttype der bestilles. Se afsnit 5.2.4.

Nødvendige oplysninger om patientens tilstand og tilgængelighed til afhentningssted videregives.

Hvis lægevagten vurderer, at udredning og behandling af en akut syg borger ikke kan varetages inden for lægevagtens rammer og kræver sygehusbehandling, kontaktes den relevante visiterende instans. Dette gælder også større skader.

Hospitalsvisitationen vurderer, hvor patienten skal modtages, eller om der er alternative ambulante muligheder. I nogle tilfælde inddrages sygehuslæger i visitationen ved konferencekald. Lægevagten skal videregive information om symptomer og evt. om tentativ indlæggelsesdiagnose.

Lægevagten har også mulighed for at kontakte en vagthavende læge på en sygehusafdeling for at konferere med denne og understøtte den faglige vurdering af en patient.

Når en borger er tilknyttet hjemmeplejen, kan det ofte være en assistent/hjemmesygeplejerske, der kontakter lægevagten på borgerens vegne. Formidling af information om patientens tilstand og evt. observationer af TOBS-værdier (puls, bevidsthed, TP, RF og BT) vil hjælpe lægevagten til den videre visitation.

Hvis en borger, der er tilknyttet hjemmeplejen, kontakter lægevagten direkte, kan lægevagten tilråde hjemmeplejen at aflægge et ekstra besøg med henblik på observation eller pleje af patienten i hjemmet.

Ni ud af ti kommuner har etableret akutteams, som er sygeplejersker med en særlig kompetence i at vurdere akut sygdom. Akutteams modtager henvendelser fra hjemmeplejen, praktiserende læger, vagtlæger og sygehuse. Lægevagten kan kontakte akutteamet, hvis der er behov for en hurtig vurdering af en akut syg borger. Ud fra målte TOBS-værdier og ISBAR-principper kan vagtlægen sammen med akutteamet vurdere, om patienten skal indlægges, eller der kan etableres en holdbar plan for patientens fortsatte observation, pleje og behandling i hjemmet.

Akutpladser er midlertidige pladser, som giver mulighed for en høj grad af observation og behandling af patienten. Typisk opstår behovet efter en indlæggelse eller som et alternativ til en indlæggelse, hvis patienten ikke kan observeres i eget hjem.

Den praktiserende læge eller lægevagten har det lægefaglige ansvar, hvis det er den praktiserende læge/lægevagten, der har henvist til akutpladsen. Sygehuset har det lægefaglige ansvar, hvis det er sygehuset, som har udlagt patienten til akutpladsen.

Lægevagten kan kontaktes ved sundhedsfaglige problematikker i vagttiden angående de patienter, som almen praksis/lægevagten har behandlingsansvar for på akutpladserne.

Læs Sundhedsstyrelsens Kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen – krav og anbefalinger til varetagelse af særlige sygeplejeindsatser.

Plejehjem er at betragte som eget hjem, dog med øget mulighed for pleje og observation.

Bosteder er at betragte som eget hjem for beboerne, som er fysisk og psykisk handicappede. På større bosteder kan der være sundhedspersonale, men ofte er det personale med social-pædagogisk baggrund. Personalet formidler som regel kontakt til lægevagten på beboerens vegne. Det betyder også, at man som vagtlæge bør have særligt fokus på at sikre sig, at informationer og instruktioner er forstået korrekt. Se afsnit 6.3 og 6.6.

Når lægevagten udskriver recept, sendes den sædvanligvis til receptserveren, som er tilgængelig for alle apoteker. I apotekernes sædvanlige åbningstid kan patienten hente medicinen på alle apoteker. Borgerne kan selv søge oplysninger om, hvilke vagtapoteker der har åbent via hjemmesiden Lægemiddelstyrelsens.

Om natten er der sparsom tilgængelighed til apoteker. I nogle regioner kan patienten få udleveret livsnødvendig medicin på sygehuset om natten. Vagtlægen kan kontakte apoteket ved systemnedbrud, hvor recepterne ikke kan sendes. Apotekerne ringer til lægevagten via direkte numre, når der er tvivl om receptindhold, eller hvis recepten ikke er nået frem.

De fem regioner har forskellige retningslinjer for visitation af akutte tandskader og tandpine.

Der henvises til egen tandlæge eller tandlægevagten ved tandrelaterede tilstande, som ikke kan behandles relevant i lægevagten og ikke kan visiteres til skadestuen.

På borger.dk findes en oversigt over Tandlægevagtens åbningstider i de fem regioner.

Giftlinjen er en landsdækkende telefonrådgivning, som kan kontaktes hele døgnet. Hvis det skønnes lægefagligt forsvarligt, kan borgere og pårørende henvises til selv at kontakte giftlinjen (8212 1212) eller søge viden via Giftlinjens hjemmeside.

Læger og vagtlæger kan få faglige retningslinjer for håndtering af forgiftning på 3863 5555 (døgnåben).

Indsatte, der afsoner under 3 måneders fængsel, beholder deres sundhedskort og egen læge, og de håndteres i lægevagten som andre borgere. Se afsnit 5.1.6.

Når beboere på asylcentre bliver akut syge, kontaktes lægevagten i vagttiden fra et døgnbemandet asylcenter. Hver beboer har et person-ID, som noteres ved henvendelse. Vagtlægen må sikre sig, at information og instruktioner er forstået korrekt, da personalet sjældent er sundhedsfagligt uddannet og må formidle på beboerens vegne, og der er ofte sproglige udfordringer. Se afsnit 5.1.4 og 5.1.8.

Hos patienter, der dør i eget hjem eller på et plejehjem, og som efterfølgende ligger ved almindelig rumtemperatur, vil de sikre sene dødstegn i form af dødsstivhed (rigor mortis) og ligpletter (livores) ofte først indtræde så sent, at vagtlægen vil komme til at køre forgæves, hvis ligsynet foretages inden for 6 timer. Dog bør ligsynet være foretaget senest 24 timer efter dødens indtræden. Lokale hensyn og belastningsgraden af vagten kan være afgørende for, om et ligsyn foretages i lægevagten eller af anden læge, så længe 24-timers grænsen overholdes.

Lægen har pligt til ved ligsyn at udvise særlig agtpågivenhed og indberette dødsfaldet til politiet under følgende omstændigheder:

1. Når dødsmåden ikke er naturlig. Det vil sige, at dødsfaldet kan skyldes et strafbart forhold, selvmord eller ulykker.

2. Når en person findes død (dødfunden).

3. Når døden er indtrådt pludseligt og ikke er forudset af lægelige grunde.

4. Ved mistanke om, at dødsfaldet skyldes en erhvervssygdom.

5. Ved mistanke om, at dødsfaldet kan være en følge af fejl, forsømmelse eller en ulykkelig hændelse i forbindelse med forebyggelse eller behandling af sygdom.

6. Når dødsfaldet sker i en af kriminalforsorgens institutioner.

7. Når lægen er i tvivl om, hvorvidt dødsmåden er naturlig, ulykke, selvmord eller kan skyldes et strafbart forhold, eller såfremt dødsfaldet af andre grunde skønnes at have politimæssig interesse.

Læs Vejledning nr. 10101 af 19/12/2006 om ligsyn, indberetning af dødsfald til politiet og dødsattester på Retsinformation.

Læs Sundhedsdatastyrelsens information om indberetning af dødsattester.

Yderligere information om ligsyn, indberetning af dødsfald til politiet og regler for udstedelse af ligpas kan læses på hjemmesiden for Styrelsen for Patientsikkerhed.

Politiet kan kontakte lægevagten via direkte numre, hvis de er kaldt ud til borgere, som har brug for at blive tilset pga. behandlingskrævende skader. Lægevagten bør opprioritere disse henvendelser, hvis politiet venter. Lægevagten skal dog ikke benyttes til alene at dokumentere f.eks. en skade efter en voldelig hændelse med henblik på en efterfølgende straffesag.

Hvis borgeren selv – efter politiets opfordring – kontakter lægevagten, f.eks. for at dokumentere en skade efter en voldelig hændelse, er det kun en lægevagtsopgave hvis der er et behandlingsbehov.

6.14.1 Detentionsanbringelse

Hvis en person skal anbringes i detentionen, skal vedkommende altid undersøges af en læge i forbindelse med anbringelsen. I den forbindelse kan politikredsene have forskellig praksis i forhold til ordninger for tilkald af læger. Lægeundersøgelsen skal belyse, om den frihedsberøvede er i en tilstand, der taler imod anbringelse i detention, herunder om der er tale om en behandlingskrævende tilstand, der forudsætter behandling på sygehus, hos læge eller lignende. Læs evt. Bekendtgørelse nr. 988 af 06/10/2004 om detentionsanbringelse.

6.14.2 Tvangsindlæggelse

Hvis visitator vurderer, at der er indikation for tvangsindlæggelse, skal lægevagten kontakte politiet, så besøgslægen ikke kommer derud før politiet. Vagtlægen kan ikke tvangsindlægge uden at have set patienten.

Det er politiet/den vagthavende fuldmægtig som sammen med overlægen på indlæggende afdeling, der godkender de af besøgslægevagten udarbejdede ”røde” eller ”gule” papirer, inden patienten kan indlægges.

Læs Psykiatriloven: Lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v.

Læs Bekendtgørelse nr. 185 af 01/02/2022 lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (§7-9).

Læs evt. mere om processen for tvangsbehandling i psykiatrien i Lægehåndbogen på sundhed.dk

Nogle regioner/sygehusenheder har akut-psykiatriske teams, der kan tilkaldes ved akut psykiatrisk sygdom i vagttiden.