Dansk Selskab for Almen Medicin logoDansk Selskab for Almen Medicin logo

Chefredaktør på Practicus

Er du Practicus’ nye chefredaktør?

Practicus er en af DSAM’s vigtigste kommunikationskanaler. Magasinet udkommer 5 gange årligt og sendes med post til alle medlemmer. Det kan desuden læses på DSAM's hjemmeside. I løbet af de seneste år har redaktionen ligeledes udviklet Practicus Podcast. Medlemmerne – og dermed målgruppen – omfatter praktiserende læger, forskere, pensionerede læger, yngre almenmedicinere med flere.

Practicus har for nyligt foretaget en læserundersøgelse af magasinet med over 500 deltagere. Undersøgelsen viste, at mere end ni ud af ti respondenter læser hele eller dele af Practicus, og størstedelen af læserne er generelt tilfredse/meget tilfredse med Practicus.

Har du viljen og lysten til at stå i spidsen for drift og udvikling af magasinet sammen med en dygtig og engageret redaktion, så læs videre?

Om dig

  • Speciallæge i almen medicin – med bred viden om kommunikation og digitale medier.

  • Stort netværk og gode samarbejdsevner.

  • Har fokus på relevant formidling inden for alle DSAM's kerneområder, dvs. uddannelse, forskning, kvalitetsudvikling og internationalt samarbejde.

  • Dygtig til at kommunikere på skrift og give feedback.

  • God til at se og tænke i helheder, da magasin og podcast skal ses i samspil med DSAM's øvrige kommunikationskanaler, som bl.a. tæller nyhedsbrev, sociale medier og hjemmeside.

Om stillingen

Practicus udgives i dag 5 gange årligt, hvor hvert nummer har et tema eller fokusområde. Til bladet er knyttet en redaktion bestående af en FYAM-redaktør, en redaktionssekretær og DSAM’s presse- og kommunikationsrådgiver. Desuden er der et velfungerende samarbejde med grafisk designer og trykkeri. Bladet postomdeles til alle DSAM’s medlemmer og findes desuden i en elektronisk udgave.

Chefredaktørens rolle er at sidde for bordenden og sikre fremdrift og udvikling af bladet. Stillingen kræver en bred indsigt og et stort netværk i det almenmedicinske landskab, da koordinering og motivering af skribenter både inden for specialet og i tilgrænsende specialer er væsentlig del af opgaven.

Du bliver observatør i bestyrelsen og deltager i bestyrelsens arrangementer. Dette sikrer, at du kontinuerligt har fingeren på pulsen, i forhold til bestyrelsens tanker og arbejde og kan formidle dette til redaktionen.

Praktiske oplysninger

Vores nuværende og dygtige chefredaktør Ellen Louise Kristensen stopper med udgangen af marts 2025 som følge af regler om funktionstid. Vi ser gerne, at vores nye chefredaktør får en trinvis opstart i månederne op til, så der sikres et overlap mellem den nye og afgående chefredaktør. Stillingen honoreres i henhold til PLO’s Løntabel for bedriftslæger på trin 10 med 249.784,40 kr. pr. år (takst gældende pr. 1. april 2024) svarende til en arbejdstid på 7 timer pr. uge.

Ansøgningsfristen er 15. oktober, og ansøgning sendes til practicus@dsam.dk.

Der holdes samtaler den 13. november mellem kl. 13 og16 i København. Samtaleudvalget består af DSAM’s formand Bolette Friderichsen, sekretariatschef Louise Hørslev, FYAM-redaktør på Practicus Solvej Videbæk Bueno og redaktionssekretær Annette Gehrs.

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte den nuværende chefredaktør på mail redaktoer@dsam.dk eller mobil 40872189. Du er også velkommen til at kontakte en af de andre i samtaleudvalget, enten direkte eller via practicus@dsam.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Se magasinet her

Oprettet: 23. juli 2024

Ansøgningsfrist 15. oktober 2024