Faget almen medicin

Almen medicin er en akademisk og videnskabelig disciplin med sit eget uddannelsesindhold, forskning, evidensgrundlag og klinisk indhold. Almen medicin er et klinisk speciale orienteret mod primærsektoren.

Dansk almen medicin har tilsluttet sig den europæiske definition af specialet (WONCA Europe, 2023). Her beskrives specialet og dets udøvere således:

"Praktiserende læger er speciallæger uddannet i fagets principper. De er personlige læger; primært ansvarlige for den samlede og vedvarende behandling til enhver person, der søger lægehjælp uanset alder, køn og helbredsproblem. De tager sig af den enkelte i konteksten af dennes familie, lokalsamfund og kultur i respekt for den enkelte patients autonomi. De vedkender sig også deres professionelle ansvar overfor lokalsamfundet. De integrerer fysiske, psykologiske, sociale, kulturelle og eksistentielle faktorer i den behandlingsplan, de sammen med patienten udarbejder, styrket af den viden og tillid, der opstår ved gentagne kontakter.

Praktiserende læger udøver deres professionelle rolle ved at fremme sundhed, forebygge sygdom, eller ved behandling, omsorg eller palliation, og fremme patientens egen styrke og mestring med hensyn til de medfølgende fordele ved at forbedre individuel og planetarisk sundhed. De gør dette ved at tage sig af økosystemet bestående af mennesker, dyr og det naturlige miljø, idet de er opmærksomme på deres unikke position som rollemodel for deres patienter med hensyn til at fremme en bæredygtig livsstil. Dette sker direkte eller gennem andre personer ud fra de sundhedsbehov og tilgængelige ressourcer, der er i det samfund, de betjener, og de hjælper samtidig patienterne med adgang til disse ydelser i det omfang, det er nødvendigt. De skal tage ansvaret for udvikling og vedligeholdelse af egne færdigheder, personlige integritet og for de værdier, som danner grundlaget for en effektiv og sikker omsorg."

Forhold, der karakteriserer faget almen medicin:

• Er almindeligvis borgerens første, frie og uvisiterede kontakt til sundhedsvæsenet, hvor alle helbredsproblemer uanset personens alder, køn, eller andre karakteristika behandles.

• Sikrer effektiv udnyttelse af sundhedsvæsenets ressourcer ved koordineret behandling, samarbejde med andre sundhedsprofessioner i den primære sundhedstjeneste og ved at sikre hensigtsmæssig kontakt og samarbejde med specialister i det sekundære sundhedsvæsen. Fungerer som patientens advokat, hvor dette måtte være nødvendigt.

• Arbejder med en personcentreret tilgang, rettet mod den enkelte, familien og lokalsamfundet.

• Fremmer patientens egen styrke og mestringsevne.

• Anvender en særlig konsultationsproces, som skaber et personligt forhold over tid gennem en effektiv kommunikation mellem læge og patient.

• Er ansvarlig for kontinuiteten af behandlingen over tid baseret på patientens behov.

• Har en særlig beslutningsproces, der er bestemt af sygdommenes forekomst (prævalens og incidens) i lokalsamfundet.

• Tager sig samtidig både af akutte og kroniske sundhedsproblemer hos den enkelte.

• Tager sig af helbredsproblemer, der i sin tidlige fase præsenterer sig ukarakteristisk, men som måske kræver umiddelbar intervention.

• Fremmer sundhed og velbefindende for patienter og de økosystemer, de lever i, ved både relevant og effektiv indsats.

• Har et særligt ansvar for sundhedstilstanden i lokalsamfundet og miljøet.

• Forholder sig til sundhedsproblemernes fysiske, psykologiske, sociale, kulturelle og eksistentielle dimensioner.