Dansk Selskab for Almen Medicin logoDansk Selskab for Almen Medicin logo

Ordbog

DYNAMU

Den yngre almenmedicinske uddannelseskoordinator . DYNAMUen er en yngre læge, som  er i gang med hoveduddannelsen, der er ansat af regionen til at hjælpe uddannelseskoordinatorerne med den praktiske, daglige varetagelse af den almenmedicinske uddannelse i regionen. 

Fokuseret ophold      

Korterevarende ophold på en anden afdeling eller i praksis med henblik på at opnå konkrete kompetencer.

H-læge

Yngre læge, der er ansat i en hoveduddannelsesstilling.

Intro-læge

Yngre læge, der er ansat i en introduktionsstilling,

KBU-læge

Yngre læge, der er ansat i en klinisk basisuddannelsesstilling.

Kemi-samtale

Samtale mellem uddannelsslæge og tutorlæge forud for ansættelse i praksis.

Kompetence (klinisk)  

Kernen i en kompetence er 'det at kunne'. Det er en syntese af både viden og praktiske færdigheder. Men omkring denne kerne ligger yderligere et kompetencelag, nemlig den måde hvorpå den unge læge administrerer eller forvalter sin faglighed. I dette lag ligger bl.a. evnen til refleksion over egen klinisk adfærd, evne til at kunne perspektivere sin faglighed i forhold til patient og samfundsforventninger, evne til at integrere ny viden samt holdninger og etik.

Kompetencevurderingsmetode

En samling af redskaber, der sikrer niveau i læring og kompetencevurdering (fx struktureret vejledersamtale).

Logbog (=portefølje)

Den del af porteføljen, der er til brug for underskrift af erhvervede kompetencer og gennemførte kurser og som er dokumentation herfor.

Læringsstrategi

En beskrivelse af, hvordan en kompetence kan læres, fx 'varetagelse af praktisk arbejde', ' refleksion over egen arbejdspraksis', 'observation af tutorlæges/vejleders arbejdspraksis'.

Læringsdagbog

Et redskab til optegnelser af uddannelseslægens refleksioner og oplevelser.

Midtvejssamtale

Kaldes også 'justeringssamtalen'. En samtale mellem uddannelseslæge og tutorlæge midtvejs i uddannelsesforløbet.

Målbeskrivelse

Samlet beskrivelse af uddannelsen i et givent speciale. Angiver hvilke kompetencer, der skal erhverves i løbet af uddannelsen, læringsstrategier og kompetencevurderingsmetoder.

PKL

Postgraduat klinisk lektor. Speciallæge, som har til opgave at koordinere og styrke videreuddannelsesindsatsen generelt såvel som inden for de enkelte specialer.

Portefølje

Den samling af dokumenter, som uddannelseslægen har brug for i forbindelse med gennemførelse og dokumentation for den kliniske basisuddannelse. For I- og H-stillinger udgøres porteføljen af den elektroniske logbog uddannelseslaege.dk.

Praksisamanuensis fase 1, 2 og 3

Yngre almenmedicinck læge i en hoveduddannelsesstilling i fase 1, fase 2 og fase 3.

Praksisbeskrivelse

En præsentation af klinikkens fysiske rammer, beliggenhed, antal læger, personalestab samt uddannelsesmiljø.

Returdage

De dage, hvor h-læger arbejder i sin stampraksis i forbindelse med ophold på de kliniske afdelinger (1 dag pr. måned).

Slutevalueringssamtale

Samtale mellem tutor- og uddannelseslæge mod slutningen af ansættelsen.

SOL-kurser

Sundhedsvæsenets organisation og opbygning. Obligatorisk kursus for alle uddannelseslæger i statren af h-stillingen.

Uddannelseskoordinator

Praktiserende læge, som er ansat af regionen til at koordinere uddannelsen for læger i KBU-, intro- og h-stillinger.

Uddannelsesplan

Overordnet beskrivelse af rammer, indhold og proces af en konkret uddannelse med henblik på at opnå de kompetencer, der er beskrevet i målbeskrivelsen.

Temadage

Faglige, obligatoriske uddannelsesdage for intro- og h-læger i almen medicin.

Vurderingsskema

Struktureret udtalelse fra en tutorlæge om en introlæges kompetenceniveau til brug ved ansægning om h-stilling i almen medicin.