Dansk Selskab for Almen Medicin logoDansk Selskab for Almen Medicin logo

Marie Strøm Zangenberg

Valgoplæg DSAM Midtjylland

Jeg genopstiller til regionsbestyrelsen (midt) for DSAM efter at have siddet som FYAM-repræsentant i tre år, det sidste år som suppleant. Jeg er aktiv i arbejdsgruppen, som skriver DSAM's vejledning ”Afmedicinering og forebyggelse af polyfarmaci”.

Jeg brænder for specialet almen medicin og vægter de gode historier, som der heldigvis er mange af i vores hverdag. Vi skal huske selv at fortælle disse, for de mindre gode historier kan vi være sikre på, at nogle andre nok skal få fortalt.

For tiden er jeg særligt optaget af kommunikation, medicinforbrug, polyfarmaci, multimorbiditet og funktionelle lidelser.

Jeg vil gerne give mit input til videreuddannelse i almen medicin samt høj faglig kvalitet i faget. Det oplever jeg, at regionsarbejdet er en god indgangsport til. Som yngre almenmediciner bruger jeg DSAM’s vejledninger flittigt og syntes, det er vigtigt, vi i faget har fokus på høj faglighed og har en god dialog med hospitalsafdelinger, praktiserende speciallæger og øvrige faggrupper/samarbejdspartnere.

Som yngre læge oplever jeg arbejdet inden for almen medicin både udfordrende og enormt udbytterigt. Jeg syntes, beslutningsprocesserne i almen praksis er spændende, fordi det er en fin balance imellem solid faglig evidensgrundlag og hensynstagen til den enkelte patient, herunder præferencer, økonomi, komorbiditet og tidligere erfaringer.

Jeg er aktuelt i hoveduddannelse, i blokstilling på Regionshospitalet Gødstrup i Vestjylland. Jeg bor i Silkeborg med min mand, som er ingeniør, og vores to sønner på 4 og 6 år. Jeg har læst medicin på KU fra 2010-2019 - med diverse omveje i form af barsel, vikariater, forskning og en tur i troperne.

 

 

Marie Strøm Zangenberg