Dansk Selskab for Almen Medicin logoDansk Selskab for Almen Medicin logo

Personlige supervisionshistorier

God supervision næres af en tutorlæge, som oprigtigt er interesseret i at uddanne mig til at blive en god praktiserende læge. Gensidig skal vi turde tale åbent om gode og dårlige sider. Der skal være et opsamlingsheat i løbet af dagen og ad hoc-supervision derudover.Uddannelseslægerne har mulighed for at bringe ny viden til praksis, hvor tutorlægens viden er ældre men erfaringen større.

Søren

Jeg har været heldig, at der i både min KBU praksis og den praksis jeg har min Intro i nu, hver dag er afsat 20 min. til supervision om eftermiddagen. I min nuværende praksis er de 4 læger og jeg har supervision med dem skiftevis, hvilket er rigtig godt til at give mig et indblik i, at der ikke kun er én rigtig måde at gøre tingene på, men ofte forskellige behandlingsmuligheder alt efter lægens væsen.

Vores nye læge er super flink til at huske at hente mig ind til de interessante patienter han får. Det er fedt. I dag havde han fx. en patient med hofteleds artrose og viste mig to gode håndgreb til, hvorledes man kan hjælpe patienten med at spænde ud i hofteleddet og lindre smerterne.

Eva HolstIntrolæge i Almen Medicin

Jeg har nu prøvet supervision i almen praksis på flere forskellige måder. Der er et par råd og erfaringer, som jeg gerne vil give videre:

  • Sørg altid for, at forberede dig godt til intro-, midtvejs- og slut-samtalerne. Det er her du kan få lavet en forventningsafstemning og arbejdsplan. Det anbefales også, at tage et par samtaler løbende om fokusområder og særlige ønsker. Skriv ned, hvad I bliver enige om.

  • Få indrettet dig sådan, at du ringer når du har brug for et kort svar eller et par ekstra øjne på patienterne. Herved forstyrres der mindst muligt, og tutorlægen og dig kan typisk hurtigt komme videre. 

  • Brug video; også selvom det er noget, du lige skal vænne dig til. Patienterne synes typisk det er helt fint efter en kort forklaring, og der er utroligt meget at arbejde med under en supervision.

  • Få indlagt et fast mønster for supervision. Nogle er glade for en halv time hver dag, mens jeg har haft mest gavn af en god times supervision hver uge. 

Hans

I fase 1 kom jeg i en praksis, der ikke tidligere havde haft uddannelseslæge. Måske derfor var der fokus på supervision. Mintutorlæge havde nemlig lige været på kursus for at blive godkendt som tutor.Jeg havde dagligt supervision umiddelbart efter frokostpausen, så vi begge var klar og ikke skulle vente på hinanden.Derudover var min tutorlæge "flue på væggen" fast én gang om måneden i en af mine konsultationer. Det var skemalagt sådan, at det var første patient efter telefonkonsultationen om morgenen. Så sad min tutor med et skema og evaluerede mig på kommunikation, medicinsk ekspert osv. Uden at blande sig. Efterfølgende var der reserveret yderligere et kvarter hos os begge til feedback. Det var grænseoverskridende til at begynde med, men meget lærerigt!

Med venlig hilsen Louise, Region Nord

I min praksis bruger vi videosupervision. Min tutorlæge underviser i det på universitetet, men det tog mig nogle måneder at komme igang med det. Det er noget grænseoverskridende for mig. Jeg er bestemt ikke nogen linselus, og kan ikke lide at se mig selv foran kameraet. Men jeg blev rigtigt glad for det. Det at se sig selv på en skærm, gør en opmærksom på detaljer som kropssprog, udtale, holdning mv.

Jeanette, Region Sjælland

Under min studietid på et klinikophold på psykiatrisk afdeling stiftede jeg for første gang bekendtskab med de såkaldte "blok-læger", som var på vej til at blive speciallæger i almen medicin. De var altid åbne for spørgsmål, og man kunne spørge dem om alt - de lagde ikke skjul på, at de også syntes, at det hele var lidt svært. Men de var rummelige og særdeles kompetente i forhold til kolleger, andre faggrupper og især patienterne. De fremstod glade, hvilede i sig selv personligt og fagligt og gjorde alle et meget stort indtryk på mig. "WAUW", tænkte jeg, "sådan en læge vil jeg også være engang..." Jeg har nu været læge i knap 10 år, men denne "WAUW"-oplevelse brænder fortsat i min hukommelse, og hver gang jeg står med en yngre kollega, en studerende eller en person fra anden faggruppe, står det mig nært at give dem samme oplevelse af, hvad det vil sige at være almenmediciner.

Maria

Jeg havde introstilling i en praksis med rigtig god supervision. Vi var 2 uddannelseslæger, og hver dag efter middagspausen havde vi ca 30 minutters planlagt supervision med vores tutorlæge. Vi skiftedes til at fortælle om svære patienter og diskuterede dem så bagefter. Jeg oplevede det som en stor fordel at vi var 2 uddannelseslæger til supervisionen, så vi både kunne lære af tutorlægen og af hinanden.

Mette

Stressende og lidt nervepirrende i starten. Men det viste sig at være alle tiders. Jeg fik vigtig viden om min stemmeføring, mit kropssprog og mine kommunikative evner. Det stod klart hvor korte "de lange pauser" i samtalen egentlig er. Jeg fik syn for patientens mimik og kropssprog mens jeg selv var i færd med obj. undersøgelse eller hamren i tastaturet. Det viste sig at være en super godt værktøj, som jeg lærte en masse af og har brugt flere gange siden. Jeg har ligeledes fået lov at kigge med og kommentere flere tutorlægers videokonsultationer. Kan varmt anbefales.I min nuværende praksis gennemgår jeg hver dag alle notater med min tutorlæge. Det virke først noget overflødigt sammen at gennemgå en strep-a konsultation. Men det har vist sig, at der altid er rum for udvidelse af færdigheder og viden, fordi der netop er tid til at gå i detaljer med "det man lige troede man vidste alt om".

Heidi Hedegaard

Børneambulatoriet i Viborg:Nyhenviste patienter ses til børneforundersøgelse, hvor der en dag om ugen er 4-5 ambulatoriespor, alle besat af yngre uddannelseslæger. Der er mulighed for dagen før at gennemlæse journalerne, der er fundet frem på forhånd. På selve dagen gennemgås patienterne for alle 4-5 ambulatoriespor med supervisor og sygeplejesker. Supervisor er som regel en overlæge, der ikke har andre pligter den dag end at supervisere. Hvis det er en neuropædiatrisk overlæge, er patienterne også neuropædiatriske, og overlægen selv ser så patienterne til evt. opfølgende ambulatoriebesøg. Tilsvarende for øvrige specialer. I løbet af dagen forventes man at konferere de fleste patienter, og der er rig mulighed for bed-side-supervision.Ved dagens slutning er der mulighed for igen fælles at gennemgå patienterne fra alle 4-5 ambulatoriespor i plenum. Og det her setup findes rent faktisk og fungerer for det meste godt.

Jonas Hessler

Et lille supervisions-eventyr:En temmelig grå tirsdag eftermiddag 3 uger inde i Fase 1, med en masse hoste og halsondt på uddannelseslægens program, kommer en af de faste læger (ikke min tutor) susende ind på kontoret og siger \"jeg har flyttet de sidste to akutte patienter over til de to andre læger... Fordi jeg har en patient der kommer til operation for en nedgroet tånegl, og så tænkte jeg, at jeg viser dig, hvordan man laver den ene side først, og så kan du lave den anden, imens jeg superviserer?\" \'Øh, jo tak svarer den overraskede uddannelseslæge\'. \"Super! Så kan du lige bruge 10 min. til at forberede dig, så kan vi gøre det efter BOGERD modellen\" Så blev den lille uddannelseslæge helt sikker på, at hun havde valgt den helt rigtige lille landsbypraksis at starte sin almenmedicinske karriere i :-) 

Lene Therkelsen