Supervisonsværktøjer
Her finder du en beskrivelse af seks forskellige supervisionsværktøjer. Under det enkelte punkt er der hjælpeskemaer, som kan benyttes af supervisor og uddannelseslæge.
Direkte supervision og videosupervision
Den direkte observation og supervision af en arbejdssituation er helt essentiel i en mesterlæreuddannelse, som videreuddannelsen til speciallæge i almen medicin er. Supervision og dertil hørende feedback er også en meget effektiv læringsmetode, faktisk meget mere effektiv end traditionel cathedral undervisning[i].
Den direkte supervision er karakteriseret ved, at supervisor er til stede sammen med uddannelseslægen i en given klinisk situation (f.eks. ved den svære samtale, rygundersøgelsen, negleresektionen). For at støtte den strukturerede positive feedback, som bør foregå efter den direkte observation af den kliniske situation, er der udarbejdet en række hjælpeskemaer, som kan benyttes af supervisor og uddannelseslæge (se nedenfor). For dem alle gælder det, at det er vigtigt på forhånd, at supervisor og uddannelseslæge er enige om præcis hvad, der er fokus for supervisionen (er det hele den svære samtale, eller blot indledningen/afslutningen), og at der efterfølgende afsættes tid til den positive feedback.
BOGERD (forberedelsen til direkte supervision)
Læring via BOGERD
B: Background - Nuværende kompetencer afdækkes både af den uddannelsessøgende selv og underviser.
O: Opportunity - Find læringssituationen og afdæk hvilke muligheder, der er for at udbygge den uddannelsessøgendes færdigheder.
G: Goal - Bestem det endelige læringsmål for denne læringssituation. Det er vigtigt, at læringsmålet passer til tidligere erfaringer og færdigheder, og at det foreligger, før læringssituationen begynder, således at det kan evalueres efterfølgende.
E: Evaluation - Aftal hvad evalueringen skal omhandle, samt hvornår og hvordan evalueringen skal finde sted.
R: Rescue - Aftal på forhånd en redningsplan, således at den uddannelsessøgende kan få underviseren til at overtage situationen, hvis han/hun er kommet uden for egne kompetencer.
D: Deal - Det er vigtig, at begge partner er enige om hele processen. Den uddannelsessøgende bør derfor slutte af med verbalt at opsummere hvert trin af BOGERD i den givne situation, inden læringssituationen begynder.
Den direkte observation af en klinisk situation bør altså begynde med en hel eller delvis gennemgang af BOGERD, som forberedelse for både uddannelseslæge og supervisor. Under selve observationen kan supervisor så benytte et af hjælpeskemaerne til at strukturere sine observationer og til efterfølgende at give den gode positive feedback, som fremmer uddannelsens videre læring.
Intet af dette behøver at tage meget tid - men læringspotentialet er enormt. BOGERD-punkterne kan gennemgås på et par minutter, den kliniske situation skal alligevel finde sted, blot skal begge være til stede, og den efterfølgende feedback kan også klares på 5-10 min.
Videosupervision
Videosupervision er en direkte observation, hvor supervisor kan observere den kliniske situation uden at være direkte til stede i lokalet, men fortsat kan komme med feedback og stimulere læring.
Herunder finder du tre hjælpeskemaer fra den almenmedicinske målbeskrivelse. De er alle bygget op som et mini-CEX (mini-clinical evaluation exercise), hvilket er valideret i flere undersøgelser til at kunne bidrage til konstruktiv feedback og til at fremme læringen[ii].
[i] Hattie J, Timperley H., ”The power of feedback”, 2007, Rev. Educl Res 77; 81-112
[ii] AMEE guide no. 31
Den elektroniske logbog
Den almenmedicinske logbog er et værktøj, som er udarbejdet til at støtte uddannelseslægerne i refleksionsprocessen. Kompetencerne er listet op, så det klart fremgår, hvilke kompetencer uddannelseslægen skal opnå på et givent tidspunkt; målet med refleksion bør således være klart.
Logbogen kan endvidere bruges til at udarbejde en individuel læringsplan for, hvordan kompetencerne/målene opnås.
Endvidere kan logbogen benyttes til at samle information om en klinisk situation, som man på et senere tidspunkt gerne vil reflektere/lære noget af i samarbejde med supervisor/kliniske vejledere.
Herunder finder du skemaet 'Vurdering af refleksionsevne', som er en skabelon, der benyttes til de fortegnelser, man har gjort i sin logbog, og/eller til oplevelser af kliniske situationer. Anvendes til strukturerede samtaler med supervisor. Skabelonen er fra den almenmedicinske målbeskrivelse.Herudover finder du 'Den strukturerede vejledersamtale', som er en skabelon til at træne uddannelseslægen i selve refleksionsprocessen.
Gode praktiske/praktiske råd til logbogen
Vidste du, at det er muligt at 'copy and paste' fra de fleste lægeprogrammer og direkte ind i din elektroniske logbog?
Start dagen med at åbne din logbog og lad den være åben i menulinien, så er du altid parat til at skrive om dagens interessante patient.
Vidste du, at det er muligt at sortere i visning af mål, således at du kun ser de mål, som er relevante i forhold til netop det ophold, du er i gang med.
Slut hver dag med at reflektere over dine nuværende mål, og om du har haft en konsultation, som du burde skrive noter om i din logbog.
'Netgenerationen'
Vi tilhører 'Netgenerationen'. Et studie har vist, at vi foretrækker gruppebaserede og kreative aktiviteter frem for almindelige tekstbaserede uddannelsesaktiviteter. Samtidig ser det ud til, at brug af multimedier (video, foto og audio) ikke kun giver større engagement hos uddannelseslægen, men også en dybere refleksion.[i]
Den individuelle læringsplan
Den individuelle læringsplan, som alle skal udarbejde for hvert ophold, er en struktureret måde at tilgå refleksion: Den hjælper til at få identificeret ens læringsbehov og til at lægge en plan for at opfylde dette behov.
[i] ”Reflective learning and the net generation”, Sanders et al., 2008, Medical Teacher, 30: 877-879
PQRS
PQRS-modellen er et værktøj, der egner sig godt til supervision i en travl situation. Den kræver lidt indarbejdelse fra begge parter, men er ikke tidskrævende. Er begge parter fortrolige med teknikken, kan den gennemføres på få minutter.Metoden egner sig fint til telefonsupervision på en konkret problemstilling, f.eks. i hospitalsregi, men også ved ad hoc supervision i praksis.
Praise: | Rigtigt fint at du…. |
Question: | Hvad ville du have gjort hvis...? Hvordan kan det være, at du valgte…? |
Reflection: | Lad den uddannelsessøgende læge reflektere. |
Summary: | Lad den uddannelsessøgende læge opsummere. |
Vinduesmodellen
Værktøjet "Vinduesmodellen" er venligst stillet til rådighed af Jan-Helge Larsen, praktiserende læge siden 1975, lektor i almen medicin ved Københavns Universitet 1986-2006, kursusarrangør og underviser på Kalymnos-kurserne i konsultationsproces og video-supervision siden 1992.
Om supervision med udgangspunkt i en video
Med et video kamera kan du se og høre hvad der foregik i konsultationen og du kan lade andre være med. Både du selv og andre vil tolke det, der foregår ud fra egne forudsætninger. Men I har et fælles udgangspunkt i en objektiv registrering. Videoen kan altså danne grundlag for en direkte supervision.
I det reflekterende team og i Balint metoden tager man almindeligvis udgangspunkt i lægens fortolkning af et husket hændelsesforløb. Der bliver tale om en indirekte supervision. Metoden med det reflekterende team har sin styrke ved at fokusere på relationer og alternative interventioner. Balint metoden har sin styrke ved at fokusere på behandlerens og kollegernes reaktioner (begrænsninger og ressourcer)
Når man på videoen kan se og høre hvad der foregår tvinges man til at forholde sig til det virkelige samspil med patienten, med ens egne muligheder for at anvende andre interventioner og får også muligheder for at reflektere over egne reaktioner og fysiske udtryksmåder. I alle supervisionsformer er der risiko for både selvkritik og kritik fra kolleger og dermed risiko for krænkelse. Derfor har vi i Vinduesmodellen udviklet nogle spilleregler for hvordan man på en struktureret, nænsom og læringsfokuseret måde kan få supervision på sin video.
Kort vejledning i Vinduesmodellen
Før supervisionen aftales rammer og roller:
Lægen/Supervisanden (kommer med video)
Supervisor (taler til sidst og styrer samtalen)
Sekretær (Udfylder skema og kan bedes gentage ved afbrydelser eller under pkt. 8, eller kan selv spørge ved uklarheder)
Tidtager?
Tidsramme for supervisionen, pauser?
Skemaet er opdelt i vinduer for at undgå diskussion.
Deltagerne skiftes til at starte med at sige noget i runderne, lægen først
360-graders evaluering
Det bedst validerede supervisionsværktøj er 360-graders evalueringen (se fodnote), som kan benyttes til at modtage supervision på specielt kommunikations- og samarbejdsevne, og er et vigtigt refleksionsværktøj i forhold til disse områder. Værktøjet består af et antal spørgeskemaer, som uddeles til så mange tværfaglige grupper (og evt. patienter), som uddannelseslægen samarbejder med i det daglige. Den skriftlige feedback fra disse skemaer er anonym, men gennemgås sammen med en erfaren kollega, hvis opgave det er at få uddannelseslægen til at reflektere over tilbagemeldingerne og sætte sig nye læringsmål ud fra disse.
Ulempen ved 360-graders evaluering er, at de fleste læger har svært ved at tage feedback fra andre faggrupper seriøst (se fodnote), selvom det er bevist, at den tværfaglige feedback er rigtig god til at give en korrekt feedback på områder som kommunikation og samarbejdsevne. En anden ulempe er, at skemaerne helst skal deles ud til mere end otte personer for at sikre validiteten af dem (se fodnote), men på sygehusafdelinger og i lidt større praksis er dette muligt også i den almenmedicinske videreuddannelse.
Herunder finder du spørgeskemaet til 360-graders evalueringen fra den almenmedicinske målbeskrivelse.
Journalaudit - journal club
Journalaudit
Journalaudit er en samling af et passende antal journaler omkring et specifikt læringsmål (.f.eks. jounaloptagelse, udredning af KOL-patient). Uddannelseslægen udvælger selv sine journaler og gennemgår dem sammen med mentor/supervisor med det formål at reflektere over egne tanker og handlinger, således at læring finder sted.
Herunder finder du 'Vejledningsskema til hospitalsophold', som er en skabelon til at foretage en journal audit.
Journal club
Grundprincippet bag en journal club, hvor en gruppe kollegaer mødes og diskuterer en fælles faglig problemstilling, er refleksion som læring. Her benytter man sig af at være en gruppe, som kan hjælpe hinanden til den refleksive proces og dermed bedrage til en dybere læring. Gruppen som helhed bliver mentor/supervisor i forhold til den enkelte.