Dansk Selskab for Almen Medicin logoDansk Selskab for Almen Medicin logo

Merit

Rekruttering og uddannelse af speciallæger i almen medicin – et forslag om indførelse af reviderede meritregler for hoveduddannelsen i almen medicin

Det er en politisk målsætning, at der i 2035 skal være mindst 1.500 flere praktiserende læger end de nuværende 3.500. Selvom antallet af HU-forløb er øget, skal der langt mere til for at nå målet. På nuværende tidspunkt er der ingen klar strategi for, hvordan målet nås. Derfor foreslår vi i dette holdningspapir, at man ser på de nuværende meritregler som bidrag til løsningen på manglen af speciallæger i almen medicin. Hoveduddannelsen er under revidering af Sundhedsstyrelsen (SST), og der er nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra flere faglige selskaber, herunder også Forum for Yngre Almenmedicinere (FYAM).

Baggrund for holdningspapiret

I dag gælder det, at læger under hoveduddannelsesdelen (HU-delen) af speciallægeuddannelsen kan søge og få merit for én eller flere hospitalsblokke, hvis de specifikke kompetencer (KV-kort) allerede er opnået i tidligere uddannelsesstillinger. Dette typisk fra tidligere introduktionsstillinger- eller fra delelementer af en HU-uddannelse. Der skal være gennemført minimum det antal mdr. af uddannelsesstillingen (og fuldt udfyldte kompetencekort), som svarer til længden på den specifikke hospitalsblok. Dvs. hvis blokstillingen i intern medicin er på 6 mdr., så skal der min. være gennemført 6 mdr. af den uddannelsesstilling, som danner grundlag for meritten.

Videreuddannelsessekretariaterne giver merit til de læger, der opfylder kriterierne og har indsendt udfyldte KV-kort svarende til hospitalsblokken.

Se meritvejledningen her:

https://www.laegeuddannelsen.dk/CustomerData/Files/Folders/18-almen-medicin/2081_vejledning-til-merit-almen-medicin-2019.pdf

Udfordringen med de aktuelle meritregler

FYAM mener, at de nuværende meritregler både giver dobbeltuddannelse og forlænger tiden til speciallægeanerkendelsen unødigt - det er ikke en god udnyttelse af lægeressourcer. Vi ser følgende problemer i de nuværende regler:

  • Selvom meritten kan tildeles, et det er uddannelseslægens eget ansvar også at blive fritstillet fra den hospitalsblok, der søges merit fra. Uden fritstilling, kan den faglige merit ikke udmøntes, og afdelingen har lovhjemmel til at sige nej.

  • Mange HU-læger får nej til fritstilling med det argument, at de ikke kan undværes i driften. Det er vanskeligt at generere tal på, hvor mange det drejer sig om, da de afviste ikke når videre til at søge den faglige merit i Videreuddannelsessekretariaterne. Det er vores indtryk, at uddannelseslæger ganske ofte afvises, når de anmoder om fritstilling fra en blokansættelse.

  • Det er i de nuværende regler ikke muligt at søge om hverken fritstilling eller faglig merit for et ophold, man ikke har fået officiel ansættelse i endnu. Når en læge med 1, 2 eller 3 tidligere introstillinger bag sig i fx intern medicin, pædiatri eller kirurgi, eller en læge med fx en halv HU i akutmedicin, ansøger om HU i almen, er vedkommende derfor ikke sikret merit for de overlappende uddannelseselementer, da dette alene vil afhænge af, om der opnås fritstilling fra afdelingerne.

  • Samlet betyder det principielt, at der går HU-læger i ansættelser udelukkende med det formål at bidrage til driften, idet de allerede har opnået kompetencerne.

  • Kompetente ansøgere, som overvejer at blive almenmedicinere, tabes måske på gulvet, da flere uddannelseselementer skal gentages på vejen mod at blive speciallæge i almen medicin.

  • Almen praksis, samfundet og patienterne må vente på flere praktiserende læger, der kunne være blevet færdiguddannede på fx 4, 3,5 eller måske bare 3 år, mens de i stedet deltager i driften på hospitalerne. Det er en uhensigtsmæssig fordeling af kompetencer i et presset sundhedsvæsen, hvor især almen praksis mangler læger, og der er borgere, som ikke har en fast familielæge. 

Ved at garantere meritten kan der hurtigt rekrutteres flere læger til almen medicin

Vi vil gerne tiltrække flere kolleger til specialet og lige så gerne klinikere med en bred erfaring, som mere uerfarne kolleger. Fælles for begge kandidater er, at videreuddannelsen i almen medicin vil ruste dem til at blive dygtige speciallæger i almen medicin. Men vi skal sikre merit, når der er allerede er opnået kompetencer svarende til uddannelseselementer i almen medicin, så enkelte uddannelseslæge har sikkerhed for dette ved ansøgning. Dette kan potentielt være afgørende for, om almen medicin vælges som specialevej.

For at rekruttere flere til specialet og sikre hurtigere få uddannelse af flere speciallæger, foreslår vi derfor at indføre samme fremgangsmåde, som universiteterne har praktiseret i årevis med forhåndsmeritansøgning af alle ansøgere.

Når der ansøges om en HU-stilling i almen medicin forhånds-meritvurderes ansøgeren, inden ansættelseskontrakten udformes og den endelige uddannelsesplan og stilling tilbydes. Dette sket på betingelse af, at uddannelseslægen supplerer de evt. få manglende kompetencer fra KV-kortene, som ikke har været en del af den tidligere uddannelse. Fx vil det for en kirurgisk introstilling i ortopædkirurgi eller gastrokirurgi være tilfældet, at uddannelseslægen mangler kompetencen i mammakirurgi, som er specifik for almen medicin, ligesom nogle medicinske afdelinger ikke har visitering af pakkeforløb, som også er en specifik kompetence for almen medicin.

Ved ovenstående fremgangsmåde sikres unødig dobbeltuddannelse og dermed tidsforbrug til speciallægeanerkendelse, at hospitalsafdelingerne ikke pludselig skal tage stilling til, om de kan undvære en lægekapacitet og at samfundet hurtigere får glæde af flere almenmedicinere.

Det synes vi i FYAM er at handle med omtanke og omhu overfor den store opgave, som almen praksis skal bære i fremtiden og overfor den opgave det er at skaffe 1.500 flere læger på få år.