Kogebog til feedback
Feedback er et naturligt redskab i vejledningsarbejdet mellem tutor og uddannelsessøgende læge. Det er efterhånden veldokumenteret, at feedback er et effektivt redskab til støtte af uddannelseslægens udvikling fra novice til ekspert (1). Det virker, men bliver stadig ikke anvendt i den grad, vi kunne ønske.
Definition
Feedback er specifik information om uddannelseslægens observerede udøvelse af en kompetence i forhold til en standard, givet med den hensigt at forbedre uddannelseslægens performance (2).
Feedback er ikke kun informationsoverlevering. Sikring af modtagelse af budskab er vigtigt (3).
I arbejdet med kompetencevurdering er feedback også et helt nødvendigt redskab. En af metoderne til feedback, PQRS, gengives her, samt en modificeret udgave.
P, praise, ROS; spørg uddannelseslægen, hvad han/hun gjorde godt, og kom selv med eksempler på gode elementer i præstationen, vær specifik.
Q, question, SPØRG; spørg uddannelseslægen, om noget kunne være gjort anderledes, brug ledende spørgsmål til at gøre uddannelseslægen opmærksom på egne udviklingspunkter.
R, refleksion, REFLEKTÉR; reflektér over emnet med udgangspunkt i det passerede, stil undersøgende og udfordrende spørgsmål, “hvorfor valgte du at give antibiotika?”, “hvordan adskiller denne patient sig fra hende, du så i går med samme diagnose?”.
S, summarise, OPSUMMÉR; bed uddannelseslægen opsummere og vælge fokuspunkter for fremadrettet udvikling.
Quick and Dirty
Vi har arbejdet med en kogebog til feedback for uddannelsessøgende og deres vejledere med udgangspunkt i PQRS:
(Hvordan gik det?)
I parentes, fordi punktet oftest kan udelades, men indimellem er der “en elefant i rummet”, en konsultation der gik skævt, noget der straks må italesættes for at kunne have fokus på resten af feedbacken. Husk at vende tilbage til:
Hvad gik godt?
Hvad kunne være gjort anderledes?
Hvad vil du arbejde videre med?
Husk fokus på den uddannelsessøgende læge: bliver feedbacken modtaget og forstået?
Relationen mellem uddannelseslæge og vejleder er vigtig, tillid og empati øger udbyttet.
Bring uddannelseslægen til at reflektere over egen praksis; refleksion øger læring.
Stil åbne spørgsmål og undlad at docere. Uddannelseslægen skal have mest mulig taletid, det øger læring.
Vær deskriptiv snarere end vurderende.
Referencer: 1: Hattie og Timberley, Review of Educational Research, 2007 2: JM van de Ridder, Med educ 2008 3: J. Ende; JAMA 1983