Dyspepsi og gastroøsofageal reflukssygdom hos voksne

Gastritis gør ondt i maven.

Gastritis er en histologisk diagnose – ikke en endoskopisk. Der er ingen sammenhæng mellem det endoskopiske fund gastritis, det histologiske billede og patientens symptomer.

Ømhed i epigastriet er tegn på mavesår.

Diagnosen mavesår kan kun stilles ved gastroskopi – hverken ved klinisk undersøgelse eller ved selv den bedste anamneseoptagelse. Ømhed i epigastriet er et uspecifikt symptom uden diagnostisk værdi.

Effekt af syrehæmmende behandling bekræfter en mistanke om mavesår.

Dyspepsipatienten, der har god gavn af syrehæmmende behandling, har med størst sandsynlighed funktionel dyspepsi eller gastroøsofageal refluks.

Motilitetsforstyrrelser er en vigtig årsag til dyspepsi.

Underinddeling af patienterne i ulcuslignende og dysmotilitetslignende dyspepsi, baseret på gruppering af de dyspeptiske symptomer, har ingen differentialdiagnostisk værdi og forudser ikke behandlingsrespons. I praksis håndteres patienter med dysmotilitetslignende og ulcuslignende dyspepsi ens. 

Mavesår kommer af stress, rygning eller for meget alkohol.

Kun stresspåvirkninger, som de kan opleves ved naturkatastrofer, krig eller under indlæggelse på intensivafsnit, kan give mavesår. Rygning øger recidivtendensen ved Helicobacter-associerede ulcera. Derimod giver alkohol ikke mavesår.

Hiatushernie kræver syrehæmmende behandling eller operation.

Hiatushernie og cardiainsufficiens er hyppige fund ved gastroskopi – og er oftest betydningsløse. Begge tilstande er hyppige ved reflukssygdom, men kan også findes hos symptomfrie personer. Behandlingsvalg må baseres på patientens symptomer.