Formandsberetning

Tiden flyver, og det er nu min tredje formandsberetning. Snart tager jeg hul på mit 4. år som formand for DSAM.

Jeg vil ønske jer god læselyst og gentage min opfordring fra sidste år: Kommentarer, input og ideer til DSAM’s arbejde er meget velkomne, så kontakt gerne mig eller sekretariatet, hvis du har noget på hjerte!

Ny bestyrelse

Det nye år i min nye formandsperiode startede med, at vi på repræsentantskabsmødet 2023 kunne byde velkommen til tre nye bestyrelsesmedlemmer, nemlig Cees Stavenuiter, Maria Krüger og Helene Larsson. Samtidig måtte vi tage afsked med tre afgående bestyrelsesmedlemmer, nemlig Marianne Dam Lentz, Merete Hansen og Jon Zwisler. Stor tak til alle tre for deres engagement og arbejde i DSAM's bestyrelse.

Bestyrelsen konstituerede sig på deres første møde med følgende ordførerskaber.

Formand for DSAM: Bolette FriderichsenUddannelse og bæredygtighed: Cees StavenuiterForskning og internationalt samarbejde: Troels Mengel-JørgensenKvalitet: Christina Kjerulff (næstformand)Ulighed i sundhed: Søren Due-AndersenMedicin samt it og data: Maria KrügerOmdømme: Anders Elkær JensenLægedækning og psykiatri: Helene LarssonFYAM: Thomas Purup

Det har været en fornøjelse at følge med i, hvad der er sket på de forskellige områder. Og noget af det, vil jeg også komme ind på i denne beretning.

Uddannelse

Videreuddannelsesudvalget (VIA) har nedsat en arbejdsgruppe med Søren Prins i spidsen, som arbejder på at få klarlagt, hvad læringsmålene skal være i den toårige hospitalsdel. Der blev i juni afholdt møde med Sundhedsstyrelsen, hvor modeller for sammensætningen blev diskuteret. Samtidig arbejdes på, hvilket uddannelsesindhold der skal være i den forlængede fase 1. VIA-udvalget har ekstra mødeaktivitet her i indeværende år grundet opgaverne med nye læringsmål og den kommende nye målbeskrivelse.

Internationalt arbejde

Internationalt udvalg, med Roar Maagaard i spidsen, arbejder bl.a. på, at reglerne for pharma-sponsorering i forbindelse med internationale kongresser strammes. Oplægget fra os i de nordiske lande er, at selve kongressen ikke skal finansieres af medicinalindustrien, men at man ikke blander sig i, om den enkelte får betalt sin registrering af en medicinalvirksomhed (det er langt fra alle lande, som får tildelt midler til efteruddannelse og kongresser, og de færreste har overenskomster som os i Danmark).

I nordisk regi (NFGP) blev der afholdt årsmøde i København i april måned, og der har netop været afholdt nordisk kongres i Turku, Finland, med næsten 200 deltagere fra Danmark.

NFGP har i 2024 nedsat en komité vedr. "sustainability" med en repræsentant fra hvert af de nordiske lande. Statement fra kongressen i Turku omhandler netop ”sustainability” og kan ses på NFGP's hjemmeside. Herudover fortsætter DSAM’s arbejde og engagement i de internationale samarbejdsfora inden for uddannelse, kvalitet, forskning, forebyggelse og forhold for vores unge kolleger.

Vores norske søsterforening – NFA – har inviteret sig selv på besøg i september, hvor de møder repræsentanter fra DSAM's bestyrelse til erfaringsudveksling om bæredygtighed og opgavebeskrivelser for praktiserende læger.

Kvalitetsområdet

På kvalitetsområdet er Principper for RKKP-databaser blevet opdateret. Kvalitetsudvalget har i perioden 2022-23 gjort sig nogle nye erfaringer om RKKP-samarbejdet, som er mundet ud i en revision af det oprindelige papir fra 2018. Det reviderede holdningspapir indeholder DSAM’s vurderingsprincipper og et bilag med en sammenfatning samt et bilag med arbejdsgange for godkendelser.

Psykiatriområdet

På psykiatriområdet er der blevet nedsat et netværk for de psykiatriudpegede fra DSAM med Helene Larsson for bordenden. Netværket forventer at mødes to gange årligt med det formål at tale om, hvad der rører sig inden for psykiatrien. På mødet i december blev der bl.a. talt om psykiatrihandleplanen. Noget andet, der også har fyldt, er ADHD, og hvordan vi bedst kan hjælpe denne patientgruppe. Fire regionsbestyrelser har ligeledes haft dette tema for deres forårsmøder. Mon ikke mange af jer, der læser med, har været til et af disse møder?

Det seneste møde i gruppen var i maj måned, hvor der bl.a. blev talt om behandling med psykofarmaka i almen praksis, erfaringer med ADHD-behandlinger i Canada samt den nationale 10-årsplan for psykiatrien. Ifølge planen skal der ske en kapacitetsopbygning af psykiatrien, og der skal også ske en udvikling for bedre behandling af lette til moderate psykiske lidelser i almen praksis.

Bæredygtighed

På DSAM's bestyrelsesmøde i februar 2024 blev DSAM's bæredygtighedspolitik endelig vedtaget. For at få sat konkrete ord på handlinger og ideer, blev alle udvalg og grupper bedt om at sætte DSAM's bæredygtighedspolitik på dagsordenen. Det har de gjort, og vi har samlet et katalog med ideer og input, der nu skal arbejdes videre med. Blandt de mange gode input er, at vi skal tænke ind i den nye målbeskrivelse, at vi skal forebygge overbehandling og overdiagnostik og "vælge klogt", have fokus på valg af kongresbyer, så det er let at komme dertil (men undgå helt at mødes, skal vi nok ikke), hjælpe mindre erfarne læger, der ikke kender patienterne gennem længere tid, i at undgå overbehandling og sikre, at bæredygtighed indarbejdes i vejledningsarbejdet.

Opgavebeskrivelsen

Beslægtet med spørgsmålet om bæredygtighed er spørgsmålet, om almen praksis overkommer alle de opgaver, der siver ud til os fra sygehusene, samtidig med alle de nye ting, der hele tiden opstår i primærsektoren. Vi har heldigvis PLO til at forhandle en økonomi hjem, men selvom økonomien var ubegrænset, hvad den ikke er, så er der grænser for, hvor mange nye opgaver vi kan absorbere, når vi i antal er begrænset, og kun vokser langsomt og ujævnt. Sygehusafdelingerne kan vælge at begrænse deres målgrupper, afvise henvisninger og afslutte patienterne til os, og de belønnes for det, men vi kan ikke på samme måde finde aftræk for vores opgaver. Opgavemængden vokser derfor hele tiden, og PLO er ikke i en position, hvor de kan forhindre det.

Der er ingen tvivl om, at egen læge er den bedste til en lang række opgaver, men når forventningerne er større end kræfterne, så giver det dårlig behandlingskvalitet for patienterne og trætte og modløse læger. Måske vil det lykkes med en ny sundhedsstruktur at beskrive opgaverne for almen praksis på en sådan måde, at sygehusene ikke længere bare unilateralt kan beslutte, hvad de vil overlade til egen læge. Men indtil da må DSAM prøve at påvirke på det faglige niveau i forskellige arbejdsgrupper. DSAM har derfor i en lang række sager forsøgt at begrænse SKAL-opgaverne i almen praksis, og det er også lykkedes i flere sager. Jeg kan nævne:

• Ønske fra SST om, at vi i almen praksis skal overtage optitrering af ADHD-medicin hos voksne samt behandlingsansvaret for en lang række psykiatriske tilstande, der i dag følges i psykiatrien.

• Ønske fra nefrologerne om et omfattende kontrol- og behandlingsprogram for mennesker med let eller moderat nedsat nyrefunktion.

• Ønske fra endokrinologerne og obstetrikerne om screening for graviditetsdiabetes – og dernæst livslang regelmæssig opfølgning for de positive, uanset om de blev normoglykæmiske efter fødselen.

• Ønske fra lungemedicinerne om måling og datadeling af CAT-score i RKKP for KOL.

Sekretariatet

Anders Beich opsagde sin stilling som vejledningsredaktør med udgangen af oktober 2023. Tak til Anders for hans store indsats − også på dette område. Kort tid efter kunne vi byde velkommen til Rasmus Køster-Rasmussen som ny vejledningsredaktør. Rasmus er speciallæge i almen medicin og arbejder på Læsø hver 4. uge. Desuden er han adjunkt ved Københavns Universitet og forsker ved Center for Almen Medicin i København. Rasmus har både været med til at skrive Akuthåndbogen og Faglig visitationsstandard for akutarbejdet i lægevagten og har derved kendskab til at skrive vejledninger for DSAM. Vi sætter stor pris på kombinationen mellem erfaringer fra både klinik og forskning i hans job som redaktør.

Anne Holm har de seneste to år været ansat som lægefaglig konsulent og har ansvaret for alle høringer og udpegninger. Hun har desværre opsagt sin stilling, men vi kan i stedet byde velkommen tilbage til Anne Møller, der overtager stillingen. Anne har tidligere været lægefaglig konsulent, så hun kender organisationen rigtig godt.

Thomas Birk Kristiansen er også ansat som lægefaglig konsulent og hjælper primært med høringer, når det handler om jura og data.

I sekretariatet er der derudover seks ansatte og en studentermedhjælper. Louise Hørslev er sekretariatschef (og direktør for Nordic Federation of General Practice). Mogens Folkmann Andersen er vores presse- og kommunikationsrådgiver, Anette Sonne Nielsen er ansat som chefkonsulent med ansvar for kvalitets- og vejledningsområdet. Derudover tre sekretærer med forskellige arbejdsområder: Annette Gehrs, som er webmaster og redaktionssekretær på medlemsbladet Practicus m.v., Sanne Bernard, der er årsmødekoordinator og yder sekretariatshjælp til flere udvalg samt er sekretariatsperson for det nordiske samarbejde i NFGP. Dorthe Pedersen er økonomiansvarlig, laver løn og sidder med medlemsservice samt hjælper til med høringer og udpegninger. Sluttelig har vi en studentermedhjælper, der kommer et par gange om ugen og hjælper med alle forefaldende opgaver. Størstedelen af sekretariatet er ansat i deltidsstillinger.

Sundhedsstrukturkommissionens anbefalinger

28. marts 2023 nedsatte indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde Sundhedsstrukturkommissionen med den opgave at komme med forslag til løsninger, der skal sikre bedre sammenhæng og lighed i sundhed på tværs af landet. Den 11. juni 2024 udkom kommissionens rapport. Udover at rapporten præsenterer tre forskellige forvaltningsmodeller for, hvordan området kan organiseres i fremtiden, omfatter rapporten også seks forskellige tværgående anbefalinger. Og her spiller almen praksis en vigtig rolle, og det bliver også slået fast, at den nuværende model for almen praksis er en effektiv model, der giver stor patienttilfredshed. Det værdsættes, at vi leverer relationel kontinuitet.

DSAM har haft en "intern" DSAM-høring, hvor alle medlemmerne har kunne sende deres kommentarer til rapporten til DSAM, og derudover har der været en offentlig høring, der sluttede 6. august.

Herefter er den politiske proces gået i gang, og den ventes afsluttet inden årets udgang.

Du kan læse mere i nyhedsbrev fra juni om processen og den interne høring og i DSAM's endelige høringssvar. Vi har bl.a. gjort os mange tanker om, at sundhedsvæsenet behøver mere almenmedicinsk ledelse, og at almen praksis ledes bedst i en horisontal kollegial struktur fremfor en hierarkisk, som kendetegner sygehusenes ledelsesstruktur.

Økonomiloft

Op til årsskiftet 2023-2024 fyldte debatten om almen praksis’ økonomiloft en del, da loftet stod til at blive overskredet. DSAM advarede offentligt imod det togsammenstød, vi kunne se komme. Både rekruttering og opgaveudvikling vil gå i stå, hvis der fortsat er et rigidt økonomiloft uden opgaveloft. Det er lykkedes PLO at begrænse skaden, dels ved at få reduceret tilbagebetalingskravet og dels ved at vejlede om, hvilke opgaver man kan udsætte. DSAM bidrog blandt andet med at pege på de uløste opgaver inden for uddannelse, kvalitet og forskning, som man i stedet for kan bruge noget tid på. De giver stor faglig mening og er honoreret uden for loftet.

DSAM i pressen

Da den sidste formandsberetning blev skrevet for et år siden, blev Novo Nordisk, Ozempic og Wegovy nævnt op til flere gange i beretningen, og det er fortsat et emne, som medierne gerne vil høre mere om, når de ringer til os for at få en kommentar.

Der har blandt været talt om målgrupperne for slankemedicin og udgifterne til medicinen. I juni kontaktede DSAM Lægemiddelstyrelsen vedrørende muligheden for at substituere identiske doser af Ozempic og Wegovy, så apoteket kan udlevere det billigste præparat. Men Lægemiddelstyrelsen henviser til EMA (det europæiske lægemiddelagentur), og på opfordring fra EMA har DSAM derefter sendt en ansøgning til EMA om substitution.

Herudover har blandt andet koncernklinikker og Sundhedsstrukturkommissionen fyldt en del. Både FYAM og DSAM har været aktive omkring koncernklinikkerne og Sundhedsstrukturkommissionens arbejde. DSAM har blandt andet udarbejdet en kronik til Jyllands-Posten sammen med vores kolleger i Sverige og Norge, hvor vi gennemgår de forskellige landes systemer for almen praksis. Almen praksis i Danmark er den mest omkostningseffektive, og vores kolleger i de to lande misunder os for vores ejerskab og selvstændighed.

I 2023 blev det til godt 500 presseomtaler i alt af DSAM/FYAM, og i første halvdel af 2024 omkring 200 omtaler. Det er meget – og det tager meget af en formands tid! Men jeg synes, det er vigtigt, at befolkningen og beslutningstagere forstår faget, så jeg giver mig god tid til at forklare – og nogle gange forsvare. En stor tak skal også her lyde til resten af bestyrelsen, som velvilligt stiller op, når pressen ringer – og også proaktivt går i pressen med sager vedrørende deres ordførerskaber. En særlig tak skal lyde til næstformand Christina Kjerulff og ordfører for medicin + it og data Maria Krüger, som har taget et særligt stort ejerskab her!

Politiske møder

Udover at DSAM er i medierne for at gøre vores synspunkter gældende, så holder vi også løbende møder med relevante sundhedsordførere fra Folketinget. Det gør mig og os klogere på den politiske proces, og hvornår og hvordan vi bedst bidrager. Og samtidig får vi klædt politikerne bedre på til at træffe de rigtige beslutninger.

Derudover har indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde været på besøg i en almen praksis på Frederiksberg. Her fik hun et godt indblik i både kompleksiteten i almen praksis, og hvorfor kontinuitet og en stærk læge-patient-relation er vigtig.

Høringer og udpegninger

Selvom vi naturligvis ikke udarbejder høringssvar på alle de høringer, som vi modtager, skal de alligevel registreres og gennemlæses. I 2023 modtog og registrerede vi i alt 84 høringer og udarbejdede høringssvar til 32 af disse. Alle vores høringssvar offentliggøres på DSAM’s hjemmeside.

En række dygtige DSAM’ere har repræsenteret faget både her og der. Jeg har selv haft fornøjelsen flere gange, eksempelvis i Nationalt råd for psykiske lidelser og mental sundhed under Sundhedsstyrelsen.

Vi modtager regelmæssigt forespørgsler, hvor der er behov for den faglige ekspertise fra almen praksis. Det kan være fra Sundhedsstyrelsen, Styrelsen for Patientsikkerhed, andre faglige selskaber, interesseorganisationer og mange flere. De fleste gange lykkes det at finde en praktiserende læge, der gerne vil indgå i det pågældende arbejde, men det er ikke altid lige nemt. I 2023 modtog og registrerede vi 104 henvendelser, hvor almen praksis blev efterspurgt. Vi har på DSAM’s hjemmeside en oversigt over aktive udpegninger.

Du kan læse mere om at være udpeget af DSAM her. Hvis det kunne være noget for dig, så skriv til os på dsam@dsam.dk og fortæl om dine faglige interesser, så noterer vi dem i vores ressourcedatabase.

To særlige høringssvar

DSAM har i løbet af året, og som tidligere beskrevet, afgivet en lang række høringssvar. To af dem har dog særlig betydning og relevans for almen praksis og patienterne.

1. Sygeplejerskers udvidede beføjelserFra 1. januar 2024 fik sygeplejersker mulighed for at igangsætte en række opgaver selvstændigt, dvs. uden delegation fra læge. Dette omfatter bl.a. at tage blodprøver og anlægge kateter, og fra sommeren 2025 kan de også ordinere visse lægemidler og vaccinere. Det kan, hvis det bliver implementeret på den rigtige måde, blive en god aflastning i vores hverdag, men uden videreuddannelse er risikoen for det modsatte desværre også mulig. DSAM har i hele processen efterspurgt implementering med efteruddannelse og ensartede nationale retningslinjer for at sikre et højt kompetenceniveau, men der er indtil videre ingen økonomiske midler afsat til dette. Konsekvensen af de nye regler kan være flere kontakter til praktiserende læger fra sygeplejersker, der har behov for rådgivning, hvilket kan øge presset på almen praksis. Herudover kan man frygte, at der vil blive taget en række unødvendige blodprøver på patienterne, med hvad heraf følger i forhold til overdignosticering m.v.

Det er alene sygeplejerskernes ledelse, der kan sætte rammer og vejledning for, hvordan de bruger deres nye forbeholdte virksomhedsområde. Vi har derfor ingen medindflydelse på, om der f.eks. bliver skrevet i en lokal kommunal instruks: ”Kontakt egen læge ved mindste usikkerhed”, og ingen indflydelse på, hvor godt vores samarbejdspartnere er rustet til opgaven, dvs. hvor stor vores opgave bliver med at sikre patientsikkerheden. 

Du kan finde DSAM’s høringssvar her.

2. Bekendtgørelsen om dataindberetningDen nye lov, der trådte i kraft 1. januar 2024, kræver, at almen praksis automatisk indberetter data om patienter med KOL, diabetes, astma, hjertesvigt og atrieflimren til Sundhedsdatastyrelsen. Data er derfor nu person-identificerbare i Sundhedsdatastyrelsen på CPR-nummerniveau. Det rejser bekymringer om svigt af patienternes tillid i vores konsultationer. DSAM har foreslået, at patienterne får kontrol over deres egne data gennem samtykke, så de kan bestemme, om deres oplysninger f.eks. må deles i sundhedsvæsenet, gå til Sundhedsdatastyrelsen, bruges til forskning m.v. På den måde vil fortroligheden kunne bevares i konsulationsrummet, hvis patienten får kontrollen over sine helbredsdata.

Du kan finde DSAM’s høringssvar på her.

Nyhedsbreve

DSAM udsender i gennemsnit mere end et nyhedsbrev om ugen, når man både tæller DSAM’s generelle nyhedsbrev, de regionale nyhedsbreve, FYAM-nyhedsbreve samt forskningsnyt. Fra årsmødet 2023 og frem til sommerferien er der udsendt omkring 50 nyhedsbreve. Vi er begyndt at kigge mere på data omkring nyhedsbrevene for at kunne målrette og skabe endnu mere relevans hos jer – modtagerne.

Der er i gennemsnit en åbningsrate på 60 %, og en klikrate, altså hvor mange der klikker på et link i nyhedsbrevet, på knap 4 %.

Vores statistik indikerer, at nyhedsbreve udsendt om formiddagen på tirsdage og fredage klarer sig bedre end dem, der bliver udsendt onsdage. Mandag er heller ikke den mest optimale dag. Blandt det indhold, som er mest populært, er omtale af vejledninger i høringer og andet, som direkte vedrører almen praksis.

Vi får mange henvendelser fra nationale og internationale organisationer, patientforeninger og offentlige myndigheder med forespørgsler, der omfatter alt fra ønsker om at formidle kurser og arrangementer til vores medlemmer til anmodninger om at distribuere spørgeskemaer eller informationsmaterialer gennem vores forskellige kommunikationskanaler. Vores mål er at kommunikere klart og effektivt uden at overbelaste vores medlemmer med unødvendig henholdsvis dobbelt information, samtidig med at vi opretholder en tydelig identitet som afsender.  Derfor har vi opdateret vores retningslinjer på området, som kan ses her: Retningslinjer for DSAM's medier

Practicus

Op til sommerferien gennemførte redaktionen bag Practicus en læserundersøgelse. Godt 500 deltog i undersøgelsen, hvilket er meget tilfredsstillende. Undersøgelsen viste stor tilfredshed med magasinet og med at modtage magasinet i en trykt udgave.

Undersøgelsen viste også, at især praksisnære nyheder, altså nyheder og artikler, der relaterer sig til hverdagen i almen praksis, er noget, som læserne gerne vil læse.

Mere end 9 ud af 10 af respondenterne læser hele eller dele af Practicus, og 60 % angiver, at de er tilfredse/meget tilfredse med Practicus. 7 % angiver, at de er mindre/slet ikke tilfredse med magasinet.

Ellen Louise Kristensen har igennem en årrække været en fremragende chefredaktør for magasinet. Hun stopper næste år pga. funktionstid, så vi leder efter en ny. Læs gerne mere i stillingsopslaget. Måske er du eller en, du kender, den rette person til denne post.

Kontinuitetsindikator  

Fra forskellige sider har der været ytret ønske om, at man fra almen praksis går i gang med arbejdet med en kontinuitetsindikator. Der er meningen, at den skal kunne bruges til klinikkens eget kvalitetsarbejde: Gør vi det, vi siger, vi vil? Måske vil den også kunne bruges til forskning: Hvad betyder relationel kontinuitet for kvaliteten, f.eks. målt på dødelighed, indlæggelser og uhensigtsmæssig medicin? Hvornår bør det være læge-patient-kontinuitet, hvornår kunne det også være personalets eller teamets kontinuitet, og er der patientgrupper, der i særlig grad har gavn af høj kontinuitet?

En arbejdsgruppe med repræsentanter fra DSAM, PLO og forskningsenhederne har indtil videre holdt ét arbejdsmøde, hvor man talte mere om, hvad en kontinuitetsindikator er, de forskellige typer (COCI, UPC m.fl.) og fordele og ulemper baseret på erfaringer fra bl.a. Aarhus? Herudover har arbejdsgruppen talt om datagrundlaget. Den skal ligge i PLSP-regi, så den kan komme ind i det kommende Klinikkens Cockpit, og så personhenførbare data ikke forlader vores journaler.   

Hvem er vi i selskabet?

DSAM har pr. 30. juni 2024 i alt 4.902 medlemmer. Disse medlemmer er fordelt med 2.631 ordinære medlemmer, 1.531 FYAM-medlemmer, 304 SAMS-medlemmer og 436 ikke-erhvervsaktive medlemmer. Medlemstallet ligger stabilt, men vi bruger enhver lejlighed til at rekruttere nye medlemmer. Det er både de ca. 20 % praktiserende læger, der endnu ikke er medlem af DSAM, samt uddannelseslæger, der sigter efter en almenmedicinsk karriere. FYAM- og SAMS-aktive gør også en stor indsats for at rekruttere nye medlemmer. Jeg håber også, du vil hjælpe, hvis du kender en kollega, som måske ikke ved, om vedkommende er medlem, men gerne vil støtte op om faget.

Det Almenmedicinske Hus

Igennem årtier har Tidsskrift for Praktisk Lægegerning (TPL) ejet lejligheden i Stockholmsgade 55 på Østerbro, som i dag bruges til domicil for Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM), Nordic Federation of General Practice (NFGP), Kvalitet i Almen Praksis (KiAP) og TPL.

Alle organisationer har de praktiserende læger som udgangspunkt, og derfor har det længe været et ønske at skabe større synergi på tværs af organisationerne og de knap 25 medarbejdere, som har fast arbejdssted i huset.

Første skridt i den retning er taget med at brande Stockholmsgade 55 som ”Det Almenmedicinske Hus” for at understrege alle organisationernes faglige tilhørsforhold til almen praksis. ”Det Almenmedicinske Hus” er huset, hvor du kan komme i kontakt med medarbejdere, der ved noget om kvalitetsudvikling og klynger samt faglig formidling via tidsskrifter og podcasts, og du kan melde dig under fanerne, hvis du ønsker at være aktiv som udpeget på vegne af faget. Jeg oplever, at almen praksis’ faglige pondus er blevet forstærket med udviklingen af brandet. Og det glæder mig, at der i ledelsen af huset er fokus på bæredygtighed og på at åbne huset op.

DSAM's økonomi

DSAM’s indtægt er medlemmernes indbetalinger af kontingent. Derfor er vores fornemste opgave også at sørge for at det faglige arbejde altid står øverst på dagsordenen. Alt, hvad vi laver, bunder i sidste ende i faglighed, og det er vi meget bevidste om. Vi har et stærkt fundament at stå på i kraft af en god egenkapital og arbejder som udgangspunkt med et driftsbudget i balance. Derudover modtager vi årligt knap 2,2 mio. kr. fra Fonden for Almen Praksis, som går til produktion af kliniske vejledninger.

Holdningspapirer 

Kvalitet i almen praksisKvalitetsudvalget har stået bag endnu et nyt holdningspapir, som omhandler kvalitet i almen praksis. Kvalitetsbegrebet er komplekst; der er mange dimensioner af kvalitet, ligesom perspektiverne er mange. I DSAM’s holdningspapir er kvalitet defineret ved høj faglig kunnen og viden, underbygget af evidens (om muligt) og velafvejede retningslinjer, men det handler også om patientens ønsker og behov og endelig om de ressourcer, der er mulighed for at bruge. Tid, nærvær og dialog er ligeledes vigtige forudsætninger for den bedste behandlingskvalitet. Der er ofte fokus på patienten, men samfundsøkonomi og de sundhedsprofessionelles trivsel må også tages i betragtning. Et holdningspapir er først og fremmest et støtteredskab for udvalg/arbejdsgrupper, bestyrelse og sekretariat. Et holdningspapir indeholder typisk værdifuld indsigt om synspunkter, som er drøftet og taget stilling til, og som vi derfor kan vende tilbage til og bruge, når der skal tages beslutninger.

Brug af avanceret teknologi i almen praksisDer er også et holdningspapir på vej om brug af avanceret teknologi i almen praksis, herunder dataetik. Dette holdningspapir har til hensigt at formulere DSAM’s ståsted på området, og det skal kunne bruges som afsæt for drøftelse med relevante interessenter. Desuden skal det belyse:

• hvordan avanceret teknologi, herunder AI, bedst udvikles og integreres i almen praksis på en etisk forsvarlig måde

• hvilke behov og udfordringer de praktiserende læger står overfor ved indførelsen af avanceret teknologi.Kva

FYAM har allerede gjort sig en del tanker på området og udgav i juni 2024 et holdningspapir om AI i almen praksis.

Forskningsenhederne for Almen Praksis

Det har − fra jeg blev valgt som formand i 2021 − været et mål for mig at knytte tættere bånd mellem forskning og praksis. Derfor har det årlige internat for bestyrelsen også hvert år i min formandstid fundet sted på en forskningsenhed for almen praksis. Vi startede i Aalborg, så Esbjerg og i år gik turen til Aarhus, hvor vi mødte en række spændende forskere og talte om samarbejdsflader og synenergier.

DSAM’s årsmøde 2024

Den 4. oktober afholder vi traditionen tro årsmøde på Comwell i Kolding. Temaet til åbningssessionen er Kunstig intelligens (AI) i almen praksis. Sammen skal vi udforske kunstig intelligens, debattere og reflektere over muligheder, udfordringer og fælles ønsker for fremtiden. Foruden plenumsessionerne vil der være 12 parallelle sessioner med en bred vifte af emner, og her bliver der også mulighed for at dykke endnu mere ned i emnet AI med bl.a. sessionerne ”AI som understøttelse til uddannelse” og ”AI og wearables; faglige faldgruber og muligheder”. Som altid slutter dagen med et brag af en fest med dans til livemusik. Det glæder mig hvert år, at så mange kolleger har lyst til at samles om faget!

Lægedage 2024

Et andet godt arrangement, vi kan se frem til, er Lægedage i uge 46. Sammen med PLO-E planlægger sekretariatet indretning og aktiviteter på Lægedagetorvet. Indretningen bliver i stil med sidste år; en lækker lounge, hvor vi kan mødes i pauserne. Hver dag er sekretariatet til stede, så du kan komme forbi og få svar på de spørgsmål, du måtte have. Eller måske få en vejledning eller et krus med DSAM-logo med hjem?

Vejledningen om akutte atypiske brystsmerter bortfaldt

Det var en glædelig nyhed, da Sundhedsstyrelsen besluttede, at vejledningen om akutte atypiske brystsmerter bortfaldt den 7. maj 2024. Vejledningen har fremstået upræcis, og selv om den var fra 2010, var den ikke blevet revideret undervejs.

DSAM har været i tæt kontakt med myndighederne de seneste par år med henblik på at få ophævet vejledningen. I stedet vil vi nu i samarbejde med Dansk Kardiologisk Selskab og Dansk Selskab for Akutmedicin arbejde på en kort vejledning med arbejdstitlen ”Hvornår skal man ringe 112 ved mistanke om AKS?”.

Vejledningsområdet

På vejledningsområdet har der været drøftelser om at forenkle, prioritere og øge samarbejdet med samarbejdspartnere. Det handler om at bruge ressourcerne de steder, hvor der er et behov, og hvor vejledningerne fra DSAM kan gøre en forskel og bidrage med den almenmedicinske tilgang.

Der er planlagt to fysiske udsendelser af vejledninger til praktiserende læger i efteråret 2024. Vejledning om osteoporose og vejledning om akutte luftvejsinfektioner og rationel antibiotikabehandling vil begge blive trykt og sendt ud først på efteråret. Og senere på året forventer vi at sende en palliationsvejledning ud. Du modtager vejledningerne sammen med Practicus, da vi har besluttet at samle disse udsendelser bl.a. af hensyn til bæredygtighed.

Her kan du se alle DSAM's vejledninger. Og her kan du se de vejledninger, der er på vej (det er mange).

Folkemødet

Folkemødet 2024 fandt i år sted samtidig med, at der var Nordisk Kongres i Turku, hvilket betød, at DSAM og FYAM sammen stillede med et lidt mindre hold på Folkemødet end i 2023. Fra DSAM deltog jeg og Maria Krüger, og fra FYAM deltog Tabitha Krogh (medlem af Yngre Lægers Almen Praksisudvalg) og Siff Randløv Lydolph (medlem af Internationalt udvalg).

Fordelt på tre dage var der godt 3.400 debatter og arrangementer på Folkemødet, og formentlig godt 100.000 besøgende. Der er med andre ord masser både at se til og at være med til. Og sundhedsområdet var igen i år et af de store emner, ikke mindst på grund af Sundhedsstrukturkommissionen.

I 2025 er der ikke sammenfald mellem kongresser og Folkemødet, og der er derfor mulighed for, at DSAM og FYAM kan stille med et lidt større hold i lighed med det i 2023.

DSAM og FYAM deltog direkte i debatterne:

• Danmark på piller – kan vi bruge medicinen bedre? Denne debat arrangerede DSAM sammen med Apotekerforeningen

• Hvordan sikrer vi fast læge i hele Danmark?

• Ulighed i sundhed, prioritering af midler og triagering i sundhedsvæsenet

• Chat og AI booster fremtidens (sundheds)medarbejder

• Seksualiteten er en livsrejse med mange overgange

• Brændpunkt – når antibiotikaresistens bliver hverdag

Og derudover var FYAM og DSAM med til at arrangere FYAM-timen, hvor der var lejlighed til en uformel omgang netværk og hygge, mens man talte om Folkemødet, sundhedspolitik, almen praksis med videre.

Udover de formelle debatter var der en række både aftalte netværksmøder og mere spontane snakke, som opstod undervejs.

En vigtig opgave til Folkemødet er at gøre almen praksis' synspunkter gældende, og så er der også en stor og vigtig opgave i et vedligeholde og opbygge relationer til samarbejdspartnere, som er vigtige både på kort og længere sigt. Med andre ord, synlighed og netværk er et vigtigt element ved Folkemøde-deltagelse.

FYAM og SAMS

I maj har sekretariat og formand holdt to halvdagsmøder med henholdsvis de fire SAMS-formænd og FYAM- formandskabet. Både SAMS og FYAM har mange aktiviteter og projekter i støbeskeen, og det er rigtig fint at få opdateret hinanden og forventningsafstemt på disse møder. Der er så meget god energi i fremtidens almenmedicinerne, og de har mange gode ideer til tiltag og kampagner, der kan øge rekruttering og arbejdsglæde. Tak for jer!

FYAM-undersøgelsen

I 2023 gennemførte FYAM en medlemsundersøgelse med det formål at undersøge kvaliteten af hoveduddannelsen i almen medicin og afdække, hvordan hoveduddannelseslæger ønsker at organisere sig i praksis efter endt uddannelse.

Undersøgelsen blev gennemført blandt alle hoveduddannelseslæger i almen medicin og ikke kun blandt medlemmer af FYAM. Spørgeskemaet blev sendt til 1.379 uddannelseslæger, og 663 besvarede det. Det er en svarprocent på hele 48 procent.

Undersøgelsen er med til at bekræfte, at langt størstedelen af de unge læger ønsker at eje egen klinik. Faktisk forventer hele 73 % at eje egen klinik inden for 5 år efter endt uddannelse. Det er på samme niveau som i tidligere undersøgelser.

Selv om undersøgelsen viser, at der generelt er en god hoveduddannelse for de kommende praktiserende læger, så viser undersøgelsen også, at der er noget, der kan gøres bedre.

FYAM-undersøgelsen er blandt andet blevet brugt i debatten om koncernklinikker og over for politikere og Sundhedsstrukturkommissionen for at dokumentere, at fremtidens læger også gerne vil eje egen klinik. Undersøgelsen er også blevet omtalt i en række medier, og resultater fra den har indgået i forskellige debatindlæg.

Aktiv dødshjælp

Der foregår i øjeblikket en offentlig debat for og imod aktiv dødshjælp. Debatten er præget af mange misforståelser, og der skabes ofte et misvisende billede af, at valget står imellem at efterlade patienter i lidelse eller lovliggøre aktiv dødshjælp. Lægeforeningen har markeret sig stærkt, og vi har også i DSAM's bestyrelse drøftelser om vores ståsted. Denne drøftelse fortsætter ind i efteråret.

Webinarer

DSAM har mange kommunikationskanaler målrettet både medlemmer og interessenter. I år prøvede vi kræfter med et nyt format, nemlig webinarer. I samarbejde med Dansk Selskab for Patientsikkerhed (DSPS) og PLO afholdt vi i foråret et webinar om dosispakket medicin. Der var stor tilslutning til webinaret fra mange forskellige aktørers side, og ligeledes stor interesse for at medvirke i den faglige drøftelse. Vi arbejder videre med webinar-konceptet i DSAM – først og fremmest i forbindelse med lancering af nye vejledninger.

Ulighed i sundhed

DSAM’s pejlemærke 3 – at give mest til dem med størst behov – går igen som et grundtema, når vi arbejder med interessevaretagelse og udvikling af faget. Når der f.eks. skal findes frem til relevante kvalitetsindikatorer m.v., står ulighed som en parameter, der må tages højde for. Desuden har DSAM en ulighedsordfører og en interessegruppe, der kan sættes i spil ved henvendelser og problemstillinger. Vi følger også med stor interesse projektet ”Deep end” og den udvikling, der er i gang omkring social prescribing. To gode tiltag, der har selskabets fulde støtte.

Ligeledes har WHO udgivet et politikpapir om populationsomsorg i primærsektoren, som kan modvirke ulighed i sundhed. Det er en opfordring til at arbejde datadrevet, borgercentreret og proaktivt lokalt. Det kan ske ved at identificere subgrupper af borgere med ens karakteristika og behov, og derved muliggøre en holistisk, mere etisk og retfærdig prioritering af sundhedsindsatsen. WHO har i deres publikation beskrevet eksempler fra 12 forskellige lande på anvendelse af populationsomsorg. På baggrund heraf har man udarbejdet 16 anbefalinger, der kan anvendes i primærsektoren til at styrke populationsomsorgen. Her følger vi også med.

Tak

Tak til alle DSAM’ere, der har knoklet for selskabet i det år, der er gået. Det gælder repræsentanter, bestyrelse og sekretariat, som hver dag bidrager til at holde selskabet kørende og skabe respekt om DSAM og vores fag. Også tak til PLO, forskningsenhederne og øvrige interessenter for et godt og konstruktivt samarbejde.

En helt særlig tak skal lyde til alle jer, der arbejder for faget og for DSAM som udpegede i arbejdsgrupper rundt omkring i sundhedsvæsnet, og på den måde er med til at skabe respekt om vores fag og sikre den almenmedicinske vinkel. Det er en vigtig post, I udfylder, som til tider kan være både ensom og op ad bakke, men vi kan se, at jeres indsats virker. Og det skal I have en helt særlig og meget stor tak for!