Kompetencevurdering
Hvorfor skal vi lave kompetencevurdering?
Kompetencevurdering er metoder, vi bruger til at følge med i, hvordan uddannelseslægens faglige udvikling skrider frem indenfor de enkelte mål i målbeskrivelsen. Ved den almindelige daglige supervision med udgangspunkt i dagens patienter får vi også meget viden om uddannelseslægens niveau, og metoderne er ikke en erstatning, men et supplement til dette.
For at fremme alle sider af lægens arbejde, bruges forskellige metoder, som hver har deres styrker og svagheder. Fx er vejledersamtaler med udgangspunkt i journal- og logbogsnotater godt til at vurdere det kliniske rationale, mens patientkommunikation og undersøgelsesteknik bedst vurderes ved direkte observation af uddannelseslægen sammen med en patient.
Kompetencevurdering indgår som en væsentlig del af speciallægekommisionens betænkning fra 2001, hvori der anbefales en fortløbende kompetencevurdering af de uddannelsessøgende læger. Det er tanken, at kompetencevurdering erstatter en egentlig specialisteksamen, som Danmark er et af de få lande, der ikke har. Indførelsen af kompetencevurdering er således en bunden opgave, men det er der også god grund til. De fleste uddannelseslæger - dem, der er dygtige og klarer sig på det forventede niveau, vil have glæde af løbende kompetencevurdering, fordi det hjælper dem til at identificere indsatsområder, vi ellers ikke havde set, men også til at fastholde og udvikle alle de ting, de gør godt. For de få, som har alvorlige problemer af den ene eller anden art, vil kompetencevurdering medvirke til hurtigere at identificere problemområder, som der så forhåbentlig kan rettes op på i tide, eller kan bruges som grundlag for vejledning til en anden karrierevej.
Hvordan gør man?
Det er vigtigt at understrege, at kompetencevurdering skal bruges med henblik på at styrke læringen og gøre den uddannelsessøgende bedre til sit arbejde. Derfor skal man sikre sig, at det foregår i en tryg atmosfære, og at begge parter er forberedt på hvad der skal ske, og tutorlægen skal altid have respekt for den sårbare situation, det er at blive vurderet.
Ved introduktionssamtalen aftales rammerne for kompetencevurderingen, hvornår og hvordan den skal gennemføres. Det anbefales at arbejde med 2-4 kompetencer ad gangen, som man løbende følger op på, og godkender i logbogen, når kompetencevurderingsmetoderne er gennemført og målet skønnes at være opnået.
I de fleste uddannelsesforløb vil det desuden være hensigtsmæssigt at observere en konsultation (KV2) ca. hver anden uge gennem hele forløbet, så der løbende kan arbejdes med feedback på konsultationerne, og så det at blive observeret med tiden bliver afdramatiseret og mere rutinepræget. Læs mere om konkrete metoder og gode råd til feedback.
Tutorkurserne, som udbydes i alle regioner, indeholder træning i brug af kompetencevurderingsmetoderne.
To formål med kompetencevurdering
Til at styrke læringen og ved hjælp af feedback at gøre den uddannelsessøgende opmærksom på egne styrker og svagheder indenfor den observerede del af arbejdet. Dette kaldes formativ kompetencevurdering, og er det formål, der er lagt altafgørende vægt på ved valget af kompetencevurderingsmetoder i den almen medicinske speciallægeuddannelse.
Til at vurdere, om en bestemt kompetence er opnået, dvs. som eksamen. Dette kaldes summativ kompetencevurdering. Der findes stort set ingen kompetencevurderingsmetoder, der er velegnede til at stå alene som eksamen i speciallægeuddannelsen, men et antal formative vurderinger kan danne grundlag for den endelige afgørelse af, om en kompetence eller et uddannelseselement skal godkendes.