Kronisk systolisk hjerteinsufficiens

Hvilken hjælp kan jeg få af datafangstrapporten i min daglige praksis?

• Alle hjertesvigtpatienter i en praksis er samlet én samlet rapport, med mulighed for fokus på patienternes funktionsniveau (NYHA gruppe), relevant opfølgning på behandlingsparametre og co-morbiditet. Rapporten giver oplysninger om udført årskontrol.

• Rapporten giver let adgang til gruppering med FM (fødselsdagsmåned), et muligt planlægningsværktøj for tilrettelæggelse af kontroller.

• Lægen får hjælp til at sammenligne aktuel behandling med måldosis for henholdsvis betablokker og ACE hæmmer/AngiotensinII behandling.

• Lægen kan løbende på populationsniveau monitorere indsatsen og benchmarke sig med kollegaer lokalt, regionalt og samlet på landsniveau og fastsætte nye mål for kvaliteten.

I datafangstrapporten indgår patienter med diagnosen K77 for hjerteinsufficiens 

Pop-uppen udløses ved:

• Diagnosekoderne K77

• Tid der går inden pop-up kan udløses igen er: 270 dage (ca. 9 måneder)

• Lægen skal være tilmeldt ”Hjerteinsufficiens” i Sentinel administrationsmodulet

• Der udfyldes følgende i pop-up: Årskontrol nu: ja / nej. Ved nej lukker pop-up – men kommer igen ved de næste kontakter med diagnosekodning for hjerteinsufficiens – indtil den udfyldes. Herefter skærmes pop-uppen i 9 mdr.

Fanebladssystem

• Af pladshensyn har rapporten en side 2.

• Benchmarking på henholdsvis procesindikatorer og behandlingsindikatorer findes på særskilte faneblade.

Følgende elementer indgår i rapporten

Hentes fra popup eller laboratorieskema:

• Nyha

• Ekko

• Sidst behandlende læge

• Fødselsmåned

• Seneste årskontrol.

Hentes fra laboratorieskemaet:

• Rygerstatus

• Væsketal

• Vægt

• Systolisk hjemmeblodtryk

• Diastolisk hjemmeblodtryk

• Puls

• Screening for diabetes (HbA1c/diagnostiske blodsukkerværdier).

Hentes fra medicinskemaet:

• Betablokker

• Spirix/inspra

• ACE-hæmmere/Angiotensin II-antagonister

• NSAID/calciumantagonister.

Hentes fra ICPC-kodning i journalen:

• Andre hjertediagnoser

• Co-morbiditet.

Hentes fra ydelsesregister eller laboratorieskema:

• Ekg.

Farvekoder for medicinsk behandling

I rubrikkerne for behandling med betablokker og ACE hæmmer/angiotensinII findes forskellige prikker med forskellige farver. Farvekoderne indikerer, hvordan patientens medicindosis ligger i forhold til måldosis. En mørkegrøn prik betyder, at måldosis er nået, mens en lilla betyder, at patienten får et kombinationspræparat, hvorfor måldosis ikke er entydig. Når brugeren holder musen hen over prikken, vises præparatnavn og dosis samt evt. måldosis.

Patientdel

Hver enkel patient har egen kvalitetside. Her findes data i struktureret form, som kan printes ud.

Blå prik-funktion

I dato rubrikken ”sidste årskontrol” betyder en blå prik, at der er sat en personlig bemærkning vedr. patienten i forbindelse med årskontrollen. Teksten ses ved mouse over funktionen.

Andre relevante rapporter

Patienter med KOL

• Her kan praksis finde patienter med KOL, der har en kombination af dårlig funktionsniveau vurderet ved MRC og samtidig en høj FEV1 %, der indikerer at KOL ikke alene er årsag til lavt funktionsniveau. Her kan lægen overveje, om der blandt disse patienter er nogle med ikke erkendt hjerteinsufficiens.

Uddybende beskrivelse af disse rapporter findes på: www.dak-e.dk. (OBS. linket er ikke længere aktivt)

Rapporterne kan give anledning til en række ‘kvalitetsspørgsmål’ – fx:

• Hvor mange hjertesvigtspatienter har I – er tallet som forventet?

• Hvor mange patienter får ikke ACE/Ang II hæmmer behandling?

• Hvor mange patienter i behandling med ACE/Ang II hæmmer har systolisk BT over 120 – er de i maksimalt tålt behandling?

• Hvor mange patienter er ikke i betablokkerbehandling?

• Find patienter med høj puls – er de i maksimalt tålt betablokkerbehandling?

• Find patienter med AMI diagnose eller type 2-diabetes

• Hvor mange af ovennævnte patienter er i Spirix/Inspra behandling ud over betablokkerbehandling og ACE/Ang II hæmmer behandling?

• Depression forekommer med en hyppighed på 20-35 % – hvor mange har diagnosen?

• Patienter med dyspnø (NYHA gruppe II-IV) – hvor mange har KOL?

• Hvilke patienter har for nylig fået NSAID præparater? Hvilken NYHA gruppe er de i?