Publiseret: 2013
Kronisk systolisk hjerteinsufficiens
OBS: Vejledning over 5 år
DSAM tager forbehold for, at der kan være nye retningslinjer/ny evidens på området. Vi har dog valgt at lade vejledningen være aktiv, da der stadig er en del brugbar information i den.
Diagnose
Hvordan stilles diagnosen?
Anbefaling | Undersøgelser |
---|---|
√ | Anamnese med henblik på NYHA-klassifikation. |
DS | Objektiv undersøgelse: De kliniske tegn på hjerteinsufficiens inkl. vægt undersøges med henblik på afklaring af væskeretention, undersøgelse for halsvenestase i liggende stilling samt stetoskopi med henblik på fine, fugtige rallelyde (stasekrepitation), arytmier og kardiale mislyde som udtryk for evt. klapsygdom. BT skal måles. |
B | EKG: Patienter med hjerteinsufficiens har sjældent normalt EKG. |
√ | Røntgen af thorax |
C | Biokemiske analyser: Blodprøver: Na+, K+ og kreatinin. SR/CRP, hæmoglobin, leverfunktionsprøver, TSH, lipider og blodsukker, BNP (brain natriuretic peptide) eller NT-Pro BNP. |
B | Ekkokardiografi: En reduceret LVEF har prognostisk betydning, især hvis den er reduceret til < 40 %. |
A | Nuklearkardiologiske metoder: Isotopventrikulografi, PET- og SPECT-scanning kan anvendes til bestemmelse af venstre ventrikels uddrivningsfraktion henholdsvis myokardiets perfusion og glukosemteabolisme25. MR-scanning kan anvendes til bestemmelse af ventriklernes funktion og volumen26. |
B | Arbejdstest udført som cykeltest med maksimal iltoptagelse eller en 6-minutters gangtest. |
√ | Koronararteriografi (KAG) ved mistanke om tilgrundliggende iskæmisk hjertesygdom, hvor revaskulariserende indgreb kan komme på tale. Patienter med hjertesvigt og angina pectoris bør som hovedregel have foretaget KAG. |
Diagnosen stilles hurtigst ved tidligt at henvise patienten til et hjertepakkeforløb beskrevet på side 12.