Angsttilstande

Denne vejledning om angsttilstande baseres væsentligst på Sundhedsstyrelsens. Referenceprogram for angstlidelser fra 2007 [1].

Udarbejdelse af referenceprogrammer er en metode til systematisk at søge og sammenfatte videnskabelige forskningsresultater og klinisk erfaring vedrørende relevante kliniske problemstillinger og omsætte dem til anbefalinger. De formulerede anbefalinger gradueres efter styrken af den tilgrundliggende evidens. Referenceprogrammer er således en metode til at kortlægge evidensen for tiltag inden for en række kliniske problemstillinger, i dette tilfælde udredning og behandling af angstlidelser hos voksne. Anbefalingerne i referenceprogrammet bør som anden evidensbaseret faglig viden indgå i beslutningsgrundlaget for patientbehandlingen. Det er i sidste instans altid den enkelte behandlers eget ansvar at skønne, hvad der er rigtigt at gøre i en bestemt klinisk situation ud fra videnskabelig evidens, erfaring, klinisk skøn og patientens ønsker.

Arbejdsgruppen har baseret sit arbejde på metodologiske krav til systematisk litteratursøgning, vurdering af litteraturens kvalitet, anførsel af evidensens styrke mv. Den anvendte litteratur er vurderet således, at Cochrane reviews, metaanalyser og andre systematiske oversigtsarbejder er tillagt det højeste evidensniveau, 1a. Velgennemførte randomiserede studier har evidensniveau 1b etc. – se Tabel 1, som bygger på et internationalt anerkendt system [1]. En aktuel dansk version er udførligt beskrevet i Medicinsk Kompendium [2].

Arbejdsgruppen har foretaget en opdatering af referenceprogrammets litteratursøgning fra 2005. Hvor der ikke foreligger forskningsmæssig evidens, er der anvendt √: anbefalet af arbejdsgruppen som god klinisk praksis. Kapitlerne om opsporing og behandling indledes med boks med kliniske anbefalinger. I tekstafsnittene fremgår anbefalingernes præcise evidensniveau, hvor det er muligt.

Kaj Sparle ChristensenFormand for arbejdsgruppen