Angsttilstande

Den alment praktiserende læge skal kunne diagnosticere og behandle størsteparten af de hyppigst forekommende angsttilstande farmakologisk og/ eller psykoterapeutisk. Lægen skal herunder være i stand til at vurdere tilstandens sværhedsgrad og en evt. suicidalrisiko. Endvidere skal lægen kunne informere og rådgive patienten om de tilgængelige behandlingsmuligheder.

Hvis der ikke opnås subjektiv og objektiv effekt af behandlingen inden for 3-6 måneder, bør viderehenvisning overvejes.

Patienter med angsttilstande kan behandles i privat psykologpraksis for fuld egenbetaling eller evt. betalt af særlige sundhedsforsikringer.

Der er indgået aftale mellem Dansk Psykolog Forening og Danske Regioner om, at gruppe 1- og gruppe 2-sikrede personer mellem 18 og 28 år med visse angstlidelser kan henvises til behandling hos psykolog med ydernummer. Der ydes et tilskud på 60% af gældende overenskomstfastsatte honorar for indtil 12 konsultationer per behandlingsforløb.

Kriterier, der skal være opfyldt:

1. Patienten skal være lægefagligt diagnostisk udredt i henhold til gældende klinisk retningslinjer på området, herunder bør der almindeligvis være foretaget en psykometrisk test. 

2. Den praktiserende læge skal have diagnosticeret patienten med en af nedenstående diagnoser i henhold til ICD-10-klassifikationen: F40.0 Agorafobi F40.1 SocialfobiF41.0 Panikangst (moderat og svær) F41.1 Generaliseret angst F41.2 Lettere angst-depressions-tilstand F41.3 Anden blandet angsttilstand F41.8 Andre angsttilstande F41.9 Angsttilstand, uspecificeret. 

3. Patientens funktionsevne skal være nedsat i lettere til moderat grad pga. angsttilstanden. 

4. Patienten vil ifølge en lægefaglig vurdering kunne profitere af kognitiv adfærdsterapi hos psykolog.

Der er ikke fastlagt bestemte kriterier for henvisning af patienter med angsttilstande til psykiater, men henvisning vil ofte være relevant, når:

• Diagnostikken er vanskelig. 

• Patienten ikke responderer på behandlingen hos den praktiserende læge og/eller psykolog.

Der er mulighed for henvisning af patienter med angsttilstande til distriktspsykiatri, angstklinikker og andre specialtilbud. Tilbuddene varierer over tid og fra region til region.

Korterevarende sygemelding kan være indiceret i den initiale behandlingsfase, men bør være så kort som muligt for at mindske angstpatienternes tilbøjelighed til undvigelsesadfærd og forventningsangst (jf. principper for kognitiv terapi).

Ofte vil en deltidssygemelding være at foretrække, især hvis forløbet ser ud til at blive langvarigt, dvs. mere end otte uger. En deltidssygemelding sikrer en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet og medfører en højere grad af selvforsørgelse end fuldtidssygemelding [20].

Angsttilstande er ofte af en væsentlig sværhedsgrad og kan have et langvarigt, evt. kronisk forløb, således at vanlige rehabiliteringsprincipper bør anvendes.

Hvis der er en velbegrundet lægelig henvisning til psykolog, kan kommunen foretage en trangsvurdering mhp., om borgeren har økonomisk mulighed for at betale selv. I praksis er det således kun få, der kan få tilskud til psykologbehandling.

Psykologhjælp under et revalideringsforløb skal være en følge af den iværksatte revalideringsplan – derfor falder angstlidelser ofte uden for denne mulighed. Praksis er forskellig; nogle kommuner giver afslag – andre yder støtte til fx ti samtaler som en del af en revalideringsplan.

Der findes forskellige foreninger (se patientmateriale under Nyttige links og udvalgt litteratur s. 49), der tilbyder psykologisk rådgivning og samtaler til patienter og pårørende. Derudover er der lokale og regionale tilbud til særlige målgrupper (se Nyttige links og udvalgt litteratur s. 49 for yderligere oplysninger).

I enkelte regioner er der oprettet offentlige angstklinikker, hvortil der kan henvises.

Behandlingstilbud til traumatiserede flygtninge

Der findes et antal specialiserede tværfaglige behandlingsinstitutioner i Danmark. De fleste er etableret under sundhedsloven, enkelte er kommunale. Centrene har ofte lang ventetid på behandling (www.traume.dk).

I en systematisk litteraturgennemgang af primært udenlandske studier fandt man, at forskellige former for shared care giver bedst effekt i behandling af ikkepsykotiske tilstande, herunder angsttilstande [21].

Shared care er en behandling, hvor der ud over egen læge også medvirker en case manager, fx en psykiater, psykolog eller psykiatrisk sygeplejerske, som sammen tilrettelægger behandlingsforløbet og følger det systematisk op.