Kræftopfølgning i almen praksis

Tilfælde hvor henvisning til sekundærsektoren kan overvejes:

• Mistanke om recidiv

• Senfølger

• Nyopstået anden kræftsygdom

• Palliativt behov.

Kommune

• Kræftrehabiliteringen

• Genoptræning

• Hjemmeplejen/hjemmesygeplejen

• Diætist (ikke alle kommuner har en)

• Socialrådgiveren

• Hjælpemiddelcentralen.

• Se også Tilbud om kommunal rehabilitering.

Psykolog

Muligheder for henvisning til psykolog med ydernummer efter vanlige kriterier, se www.sundhed.dk, søg på Tilskud til psykolog, og følg anvisningen derfra.

De relevante kategorier er følgende:

• Personer ramt af alvorligt invaliderende sygdom

• Pårørende til personer ramt af en alvorligt invaliderende sygdom 

• Pårørende ved dødsfald

• Personer med let til moderat depression fra 18 år

• Personer med let til moderat angstlidelse, herunder let til moderat OCD mellem 18 og 38 år.

Er patienten terminalerklæret, kan der søges om vederlagsfri psykologbehandling med dækning af egenbetalingen i henhold til servicelovens § 122, se tekstforslag i bilag 3.

Fysioterapeut

• Kommunal genoptræning efter genoptræningsplan og behovsvurdering lavet af sygehuset inden udskrivelsen (gratis for patienten)

• Genoptræning via kommunens rehabiliteringshold (gratis for patienten)

• Henvisning til fysioterapeut efter almindelig henvisning (med egenbetaling).

Er patienten terminalerklæret, kan der søges om vederlagsfri fysioterapi med dækning af egenbetalingen i henhold til servicelovens § 122, se tekstforslag i  bilag 4.

Sexolog

Varierer efter geografisk område. Det kan være et tilbud i sekundærsektoren, via Kræftens Bekæmpelse (www.cancer.dk), REHPA i Nyborg (www.rehpa.dk) eller via kommunernes kræftrehabilitering.

Målgruppen for rehabilitering er patienter, der er i risiko for eller har fået nedsat funktionsevne som følge af en kræftsygdom eller behandlingen heraf (36).

Definition af rehabilitering

“Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv.

Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation, og beslutninger består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats.”  (37)

Figur 5.1. Et helbredsperspektiv på patienten og pårørendes ressourcer og behov ved rehabilitering og palliation

Behov for rehabilitering

Udgangspunktet er en vurdering af den enkelte patients ressourcer og behov (90). I vurderingen anlægges et helhedssyn, der tager højde for fysiske, psykiske, sociale og eksistentielle/åndelige problemstillinger.

Det er vigtigt, at den praktiserende læge tager initiativ til at henvise de patienter, der har et behov for rehabilitering. Opgørelser viser, at der er patienter, der ikke får hjælp til et oplevet behov (13,38).

Tilbud om kommunal rehabilitering

Som en del af Kræftplan IV er kommunerne forpligtede til at lave en behovsvurdering og tilbyde rehabilitering til den enkelte kræftpatient ud fra en henvisning fra praktiserende læge eller en genoptræningsplan og behovsvurdering fra sygehuset. Der er et rehabiliteringstilbud i alle kommuner. Tilbuddene varierer fra kommune til kommune. Der er desuden kommuner, hvor henvisning ikke er påkrævet.

Den praktiserende læge kan få et overblik over tilbuddene i de(n) kommune(r), som lægen samarbejder med på www.sundhed.dk, søg på Sundhedstilbud og følg anvisningen derfra. 

REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation, tilbyder rehabiliteringsforløb for borgere fra hele landet. Rehabiliteringsforløbet foregår i Nyborg og er del af videncenterets forskning i rehabilitering og palliation.

Behov for palliativ indsats

Ved behov for palliativ indsats er der især brug for samarbejde mellem den praktiserende læge, kommunen og evt. det palliative team. Der henvises til DSAM’s vejledning Palliation, 2014. 

Andre aktører

• Kræftens Bekæmpelse

• Gruppetilbud (diagnose, alder, køn, pårørende)

• Sorggrupper

• Senfølgegrupper

• Åben rådgivning (telefonisk eller i Kræftrådgivningerne) 

• Patientforeninger

• Frivillige organisationer i lokalområdet

• Netværk for pårørende.  

Alternativ behandling

5 spørgsmål lægen kan stille til patienten, der ønsker at snakke om alternativ behandling:

• Hvad er dit formål med at søge alternativ behandling?

• Hvor ofte og hvor længe vil du bruge den alternative behandling?

• Er der bivirkninger ved den alternative behandling, og kan du bruge den samtidig med din kræftbehandling?

• Hvor meget tid og hvor mange penge kan og vil du bruge på alternativ behandling?

• Hvad er behandlerens faglige baggrund, og hvilke erfaringer har behandleren med kræft?

Patient og pårørende kan finde vejledning på www.cancer.dk/alternativ