Publiseret: 2013
Funktionelle lidelser
OBS: Vejledning over 5 år
DSAM tager forbehold for, at der kan være nye retningslinjer/ny evidens på området. Vi har dog valgt at lade vejledningen være aktiv, da der stadig er en del brugbar information i den.
Komplikationer
Anbefaling |
|
|---|---|
B | Potentielt skadelige undersøgelser og behandlinger er almindeligt forekommende hos patienter med funktionelle lidelser. |
B | Patienter med svære funktionelle lidelser udsættes for unødvendige somatiske tiltag med deraf følgende legemlige skader og risiko for langvarige sygdomsforløb. |
B | Funktionelle lidelser forklarer 14 % af samtlige sygemeldinger udover 8 uger. |
Forebyggelse er vigtig både ved lette og svære funktionelle lidelser (se kapitel om behandling og visitation side 25). Patienter med lette-moderate funktionelle lidelser risikerer sygeliggørelse, og en følge heraf kan være udvikling af en kronisk tilstand. Patienter med svære funktionelle lidelser er i høj risiko for at få psykiske og fysiske komplikationer.
Komplikationer opstår typisk på grund af forkert håndtering eller pga. manglende specifik behandling. En snæver somatisk tilgang til udredning og behandling kan resultere i iatrogene skader. Samtidig er sundhedsvæsenets tilbud om specifik behandling yderst begrænset.
Hvilke komplikationer kan opstå ved et overdrevent somatisk fokus?
Hvis man undlader at stille diagnosen funktionel lidelse, når kriterierne er opfyldt, risikerer patienten at blive kastebold mellem forskellige speciallæger, socialforvaltning osv., idet alle er usikre på, hvad patienten fejler. Herved risikerer patienten iatrogen skade og unødig forlængelse af sygdomsforløbet.
Enkelte studier har påvist direkte negative effekter af somatiske undersøgelser og behandlingsforsøg ved bevægeapparatsymptomer. Fx viste et randomiseret studie af røntgenundersøgelse ved rygsmerter, at flere af de undersøgte havde persisterende smerter, dårlig funktionsevne og et højt forbrug af sundhedsvæsenet end de patienter, der ikke fik foretaget billeddiagnostisk udredning 117.
Der foreligger mange kasuistikker over komplikationer til udredning og behandling, men kun få opgørelser på området. En undersøgelse fra 1992 i Danmark viste, at patienter med gentagne indlæggelser pga. funktionel lidelse blev udsat for flere kirurgiske indgreb og fik næsten lige så meget farmakologisk behandling, som patienter med somatiske sygdomme. Oftest blot med bivirkninger til følge 39. Som eksempler på iatrogene skader kan nævnes, at gentagne intraabdominale indgreb kan resultere i adhærencedannelser 118, og at man har set et stigende forbrug af mavesårsmedicin, selv om flere undersøgelser har dokumenteret, at de fleste tilfælde af øvre dyspepsi ikke skyldes organiske forandringer 119.
Endelig bidrager lange ventetider og regler for økonomisk kompensation til sygeliggørelse. Det gælder foruden i sundhedsvæsenet også i det sociale system og i evt. forsikringssager 95;120;121. “If you have to prove you are ill, you can’t get well” 26.
Hvilke komplikationer kan opstå på grund af manglende behandlingstilbud?
Når patienten fastholdes i en sygerolle og ikke tilbydes specifik behandling øges risikoen for udvikling af et langvarigt og kronisk forløb med deraf følgende funktionsevnetab.
En dansk undersøgelse af langtidssygemeldte fandt, at 14 % havde funktionelle lidelser og 22 % havde en psykisk sygdom 34. I et randomiseret studie af whiplash-skader fandt man, at flere patienter forblev sygemeldte efter sygemelding og behandling med halskrave sammenlignet med patienter, der fik almindelige råd 122. Funktionsevnetab og sygemeldinger er medvirkende til udstødelse fra arbejdsmarkedet og udvikling af social isolation.