Publiseret: 2013
Funktionelle lidelser
OBS: Vejledning over 5 år
DSAM tager forbehold for, at der kan være nye retningslinjer/ny evidens på området. Vi har dog valgt at lade vejledningen være aktiv, da der stadig er en del brugbar information i den.
Læge-patient-relationen
Anbefaling |
|
|---|---|
B | Rigide forklaringsmodeller og økonomiske kompensationssystemer kan belaste læge-patient-forholdet. |
B | Lægens anerkendelse af patientens symptomer og tanker om lidelsen kan forbedre læge-patient-forholdet. |
B | Supervision kan bidrage til at reducere lægens diagnostiske og terapeutiske usikkerhed. |
Hvad gør funktionelle lidelser ved læge-patient-relationen?
Svære funktionelle lidelser udgør en særlig udfordring for lægen. Hvis patienten kommer til konsultationen med forklaringsmodeller, som lægen ikke deler, kan det medføre en ond cirkel af fremmedgørelse og gensidige negative forventninger mellem læge og patient. Hvis patienten ydermere afviser lægens forklaringer og autoritet, giver det selvsagt ikke et godt udgangspunkt for en konsultation 94. Patienter med vedvarende bekymring kan også give problemer i læge-patientforholdet, idet uafklarede bekymringer skaber forventning om flere undersøgelser og henvisninger 36.
Studier af patienter med kroniske rygsmerter har vist, at muligheden for at opnå økonomisk kompensation er forbundet med en dårlig prognose for lidelsen 95. Verserende erstatningssager kan bevirke, at lægen kommer i konflikt med sig selv og sin rolle som henholdsvis patientens advokat, der skal hjælpe patienten til at få erstatning, og patientens sundhedsprofessionelle, der skal fremme helbredelse.
En australsk interviewundersøgelse af patienter med whiplash syndrom tyder på, at patientens lidelse i forbindelse med traumet ofte undervurderes af lægen, og at en støttende relation mellem læge og patient i sig selv fremmer helingen 96.
Hvordan opbygges en god relation til patienten?
Anerkendelse af patientens subjektive lidelse er en forudsætning for en god relation (se også kapitel om behandling og visitation, side 25) 1.
Håndteringen af svær bodily distress syndrom som kronisk lidelse med bevidst professionel adfærd inklusive regelmæssige konsultationer udgør en nødvendig ramme for læge-patient-relationen. Effektiv behandling kræver samarbejde mellem læge og patient. Det er vigtigt at få bekymringerne udtrykt og præciseret, så man kan gå i dialog om dem 38.
Hvordan håndteres udredning og behandling i samarbejde med patienten?
I udredningsforløbet er regelmæssige konsultationer vigtige for at bevare en tillidsfuld alliance. Hvis lægen har en bevidst, proaktiv adfærd, kan iatrogen skade forebygges, når patienten skal gennem et udredningsprogram 44. Lægen bør levere god, saglig information om det forventede forløb og løbende delagtiggøre patienten i planer, overvejelser og forventede resultater.
Hvis patienten har ønske om en bestemt undersøgelse eller henvisning, bør det medføre, at lægen spørger til patientens konkrete situation, forestillinger og bekymringer. En god læge-patient-relation er en vigtig forudsætning for et godt behandlingsforløb, ikke mindst hvis et samtaleforløb indledes 97.
Hvordan dæmpes lægens usikkerhed?
Undersøgelser tyder på, at lægens usikkerhed dæmpes, hvis han/hun bliver bedre til at forstå patientens perspektiv 96.
Større viden om funktionelle lidelser, en bedre forståelse af sygdommen og forbedrede færdigheder hos lægen opnået gennem træning og supervision bidrager ligeledes til at mindske hans/hendes usikkerhed 98.