Publiseret: 2013
Funktionelle lidelser
OBS: Vejledning over 5 år
DSAM tager forbehold for, at der kan være nye retningslinjer/ny evidens på området. Vi har dog valgt at lade vejledningen være aktiv, da der stadig er en del brugbar information i den.
Prognose
Anbefaling |
|
---|---|
B | Initial symptomvarighed over 4 uger medfører ofte et langvarigt forløb. |
B | Uspecifikke symptomer aftager spontant hos 50-75 %. |
B | Helbredsangst forsvinder spontant hos 30-50 %. |
Hvad skal jeg sige til patienten om prognose?
Prognosen og forløbet af sygdommen er afhængig af sværhedsgraden og varigheden af symptomerne. I de svære kroniske tilfælde kan sygdommen medføre invaliditet og svær funktionsevnepåvirkning, hvorimod symptomerne i de lette tilfælde oftest er forbigående.
Ubehandlet vil 50-75 % af patienter med legemlige symptomer få det bedre, mens 10-30 % af patienterne vil opleve en forværring over tid 123. Det, der bedst forudsiger fortsat symptomvarighed, er en initial varighed på mere end 4 uger, inden problemet præsenteres samt muskel- og skeletklager ved debut 124. Der er nogen evidens for, at jo flere og sværere fysiske symptomer patienten oplever ved første henvendelse, desto dårligere er prognosen 123.
Hos patienter med helbredsangst vil 30-50 % få det bedre uden behandling, således at patienter med let helbredsangst har en god prognose, mens patienter med svær helbredsangst ofte vil udvikle kroniske forløb 8;123.
Hvordan monitorerer vi bedst behandlingen af funktionelle lidelser?
Behandlingen af funktionelle lidelser monitoreres bedst med fysisk symptom score og vurdering af graden af helbredsangst, fx ved brug af CMDQ-spørgeskemaet (se blåt lamineret ark), forbrug af sundhedsydelser og mål for funktionsevne. En sådan monitorering kan indgå som en del af en statuskonsultation.