KOL

Siden publiceringen af DSAM’s kliniske vejledning KOL i almen praksis – diagnostik, behandling, opfølgning, rehabilitering, 2008 er der kommet flere nye retningslinjer på området, herunder:

• Danske KOL-guidelines 2012, Dansk Lungemedicinsk Selskab (DLS 2012)

• GOLD guidelines, Global Strategy for the Diagnosis, Management and Prevention of Chronic Obstructive Pulmonary Disease 2015

• Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med KOL, Sundhedsstyrelsen 2015.

DSAM's KOL-vejledning udkommer nu i en revideret udgave, der bygger på samme evidens, men læst og gennemskrevet ud fra forholdene i almen praksis. Målet har været at skaffe overblik over den nyeste viden, så den er tilgængelig for de praktiserende læger i deres arbejde med patienter med KOL. Vejledningen behøver ikke læses fra a til z. Nogle vil kun have behov for at læse Nyt siden sidst, andre vil måske koncentrere sig om forslagene til, hvordan arbejdet med årskontroller kan tilrettelægges i klinikken. Som en ’vejledning i vejledningen’ er der et grundigt afsnit om rygestopbehandling i almen praksis.

DSAM’ s opdaterede KOL-vejledning omfatter patienter med KOL i alle sværhedsgrader. Det er arbejdsgruppens håb, at den opdaterede vejledning må være et redskab til, at mennesker med symptomer på KOL bliver diagnosticeret, og at de tilbydes en tidssvarende (og evidensbaseret) kontrol og omsorg i almen praksis, i form af relevant opfølgning, behandling og rehabilitering. Indsatsen overfor patienter med KOL skulle gerne resultere i færre indlæggelser/genindlæggelser og forbedring af patienternes livskvalitet.

Vejledningen udkommer kun elektronisk, men fortsat med laminerede ark. I den elektroniske form er der mulighed for at opdatere vejledningen løbende.

Mange vil sikkert savne den trykte version, men vi har gjort det muligt at printe såvel enkelte kapitler som tilhørende arbejdsark, afhængigt af ens behov.

Der er et berettiget øget fokus på rettidig diagnostik og behandling af patienter med KOL. Sygdommens alvor, hvor Danmark ligger på en sidsteplads i Europa vedr. fx dødelighed af KOL, understreger vigtigheden af en styrket indsats i forebyggelse og behandling. I Danmark er KOL den fjerdehyppigste dødsårsag, og hver dag dør 16 mennesker på grund af lungesygdommen. Der er mange gode tiltag i gang som led i en national lungesatsning, og almen praksis kan´ sandsynligvis gøre en større forskel, hvis vi i højere grad prioriterer denne 'lav-status-sygdom' og omsorgen for patienter med KOL.

For disse patienter er det primære mål at standse sygdommens progression, lindre symptomer og afhjælpe de systemiske og psykosociale konsekvenser af nedsat lungefunktion. Almen praksis kan styrke patienternes egenomsorg og livskvalitet ved at støtte dem i at opnå egne formulerede mål og ved at være åbne også over for de behov, som den terminale patient med KOL og dennes pårørende måtte have.

Rygeophør er løsningen i forhold til at standse KOL-sygdommens progression for alle patienter, der ryger, og rygning er i øvrigt et væsentligt indsatsområde, når det handler om at øge middellevetiden og mindske ulighed i sundhed. Lovgivning om røgfri miljøer i offentlige rum har i de senere år øget fokus på rygning og rygevaner i hele samfundet og medvirket til både primær og sekundær forebyggelse af KOL. Siden 2010 er andelen af dagligrygere faldet fra 20,9 til 16,0 %. Tre ud af fire rygere vil gerne holde op med at ryge, og mange ønsker hjælp til rygestop, jf. Danskernes Sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil 2013. Siden kommunalreformen i 2007 er antallet af rygestopklinikker på landets hospitaler imidlertid minimeret.

Egen læge er en central person, også for patientens motivation og mestringsforventning når det gælder rygestop. Den enkelte patients motivation skifter over tid, og mange henvendelser åbner et vindue til at tage tobaksrygning op og evt. tilbyde henvisning til rygeafvænning. Vi kan formentlig blive bedre til at udnytte disse åbninger. Almen praksis har i samarbejde med kommunerne en vigtig rolle med at få udviklet flere forskellige tilbud, så rygerne tilbydes den hjælp til at bryde afhængigheden, som borgere med andre afhængigheds-syndromer får. Der er brug for flere og forskelligartede tilbud.

Arbejdsgruppen takker for inspiration og tæt samarbejde med DLS, Sundhedsstyrelsens tværfaglige arbejdsgruppe for National Klinisk Retningslinje for KOL-rehabilitering, RADS samt Danmarks Lungeforening. En særlig tak rettes til overlæge Martin Døssing for afsnittet om KOL og seksualitet, samt læge Kristoffer Marså for hans bidrag til afsnittet om den palliative indsats, til læge Palle Valentiner-Branth fra Statens Seruminstitut i forbindelse med udarbejdelse af afsnittet om pneumokokvaccination samt til overlæge Nina Skavlan Godtfredsen for review af vejledningen.

DSAM vil gerne takke arbejdsgruppen for deres store og vedholdende arbejde med at samle og formidle evidensen for, hvad der er vigtigst for patienter med KOL i alle stadier, når egen læge står for behandling og omsorg. Arbejdet er tydeligvis drevet af et genuint engagement i forhold til en patientgruppe, der nu endelig har fået den bevågenhed, der er nødvendig. Vejledningen vil i de kommende år blive brugt flittigt af praktiserende læger som en vidensbank og vil indgå i uddannelse og efteruddannelse af kommende og nuværende kolleger.