Publiseret: 2016
Hypo- og hyperthyreose
Diagnostik, behandling og opfølgning i almen praksis
OBS: Vejledning over 5 år
DSAM tager forbehold for, at der kan være nye retningslinjer/ny evidens på området. Vi har dog valgt at lade vejledningen være aktiv, da der stadig er en del brugbar information i den.
Skrivegruppens forord
Thyreoidealidelser i form af hypo- og hyperthyreose kan i vid udstrækning diagnosticeres, behandles og kontrolleres i almen praksis. Det er kliniske problemstillinger, der er hyppigt forekommende og medfører mange diagnostiske og behandlingsmæssige overvejelser. Eftersom thyreoidealidelser kan have meget varieret og uspecifik symptomatologi, er et vedvarende og indgående kendskab til den person, som sidder overfor dig i din praksis, ofte en fordel, men ikke altid nok til, at man kan varetage al udredning, kontrol og behandling i almen praksis. Et godt samarbejde med andre specialister kan gøre en stor forskel for visse patientgrupper.
Thyreoidealidelser kan have stor indflydelse på livskvaliteten. Ubehandlet kan tilstandene medføre andre alvorlige helbredsproblemer − for eksempel atrieflimren ved hyperthyreose − og infertilitet og depression ved hypothyreose.
DSAM præsenterer her sin første vejledning om hypo- og hyperthyreose samt de subkliniske varianter af disse tilstande. Vejledningen er målrettet almen praksis og beskriver derfor ikke nærmere udrednings- og behandlingsformer, der primært hører hjemme i sekundærsektoren. Undervejs har vi været i dialog med og fået kommentarer fra specialister fra sekundærsektoren, så der er sikret sammenhæng med andre vejledninger gældende for sekundærsektoren.
Arbejdsgruppen har bestået af fem speciallæger i almen medicin og en almen medicinsk uddannelseslæge. Tilsammen har vi repræsenteret de fem regioner i Danmark, hvilket har givet os et indblik i, hvor forskelligt disse tilstande håndteres på tværs af landet. Særlig stor variation ses i forhold til, hvilke blodprøveanalyser relateret til thyreoidea, som almen praksis får fra laboratorierne. Efter arbejdsgruppens mening medfører dette en unødig kompleksitet og risiko for fejltolkninger, hvorfor vi vil opfordre til harmonisering af analyser og analysemetoder på landsplan.
Arbejdsgruppen har været assisteret af en metodegruppe, der har stået for den systematiske litteraturgennemgang og kritisk evalueret den eksisterende litteratur på området. Det har været en uvurderlig hjælp.
Det er arbejdsgruppens ønske, at denne vejledning vil være til gavn for patienter, læger og andet sundhedspersonale i almen praksis.