Hypo- og hyperthyreose

Subklinisk hyperthyreose defineres som en tilstand med nedsat TSH og normale thyreoideahormoner, fT₄ og/eller fT₃ hos en patient uden tydelige klinisk relevante hyperthyreoide symptomer eller tegn. 

Indholdsfortegnelse

• Thyreoidealidelser − mange former og udtryk

• Høj TSH

• Hypothyreose

• Subklinisk hypothyreose

• Lav TSH

• Hyperthyreose

• Subklinisk hyperthyreose

  • Diagnose

  • Udredning

  • Behandling og kontrol

• Bilag 1

• Bilag 2

• Bilag 3

• Bilag 4

Print kapitel

Subklinisk hyperthyreose

Diagnose

Subklinisk hyperthyreose defineres som en tilstand med nedsat TSH og normale thyreoideahormoner, fT₄ og/eller fT₃ hos en patient uden tydelige klinisk relevante hyperthyreoide symptomer eller tegn. 

Udredning

Hvordan udreder vi patienter med subklinisk hyperthyreose? 

Patienter med subklinisk hyperthyreose er oftest asymptomatiske, men tilstanden er forbundet med øget risiko for udvikling af atrieflimren, hjertesvigt, kognitive deficits, øget mortalitet og osteoporose. Risikoen for, at tilstanden udvikler sig til klinisk hyperthyreose, er mellem 0,5 og 1 % pr. år [Bahn et al, 2011]. 

Hvilke patienter med subklinisk hyperthyreose skal henvises til endokrinologisk speciallæge mhp. behandling? 

Behandlingen af disse patienter er omdiskuteret. Det primære formål er at forebygge udviklingen af komplikationer som atrieflimmer og osteoporose. Typisk vil den anbefalede behandling være radioaktivt jod. Efter afsluttet behandling følges patienten initialt med kontrol ved endokrinologisk speciallæge. Når patienten afsluttes til almen praksis fortsættes med årlig statusundersøgelse. 

Ubehandlede patienter følges i almen praksis med TSH-kontrol hver 3. måned, indtil TSH er normal eller den kliniske tilstand er stabil, herefter med en årlig statusundersøgelse. 

Hvad indebærer en årsstatus for patienter med subklinisk hyperthyreose?