Den ældre skrøbelige patient

Den praktiserende læge arbejder så vidt muligt ud fra den tilgængelige viden og evidens. Men arbejdet med den ældre patient er udfordret af den begrænsede evidens, der findes om både udredning og behandling – ikke mindst medicinsk behandling. Mange videnskabelige studier er udført på yngre raske, og meget medicin er afprøvet på en anden patientgruppe end den ældre skrøbelige patient med flere sygdomme.

Den skrøbelige ældre har en høj risiko for død og medicinske bivirkninger. Det kan være nødvendigt at træffe beslutninger og vurderinger på et mere spinkelt evidensbaseret grundlag end hos yngre raske.

De mange vejledninger i enkeltsygdomme anbefaler medicin til hver enkelt sygdom. Hos den komplekst syge og skrøbelige ældre er det dog ofte hverken muligt eller rationelt at sigte efter en medicinsk optimal behandling for hver enkelt sygdom. Denne udfordring og mulighederne for afmedicinering (se side 23) er på nuværende tidspunkt kun meget begrænset beskrevet i mange af de gældende danske vejledninger.

Mange udredninger og undersøgelser er forbundet med bivirkninger og gener, som skal stå i rimeligt forhold til de gener, man påfører patienten. Er patienten kognitivt påvirket ved f.eks. demens, stiger kompleksiteten, og fælles beslutningstagning bliver svær. Denne uoverensstemmelse mellem guidelines og klinisk virkelighed gør den praktiserende læges arbejde komplekst, udfordrende og spændende.

Det vil under alle omstændigheder være relevant at indlægge de ældre skrøbelige patienter på sygehuset, når tilstanden er berettiget.