Publiseret: 2010
Unipolar depression
Diagnostik og behandling
OBS: Vejledning over 5 år
DSAM tager forbehold for, at der kan være nye retningslinjer/ny evidens på området. Vi har dog valgt at lade vejledningen være aktiv, da der stadig er en del brugbar information i den.
Arbejdsgruppens forord
Psykiske lidelser er en af de otte folkesygdomme, der beskrives i regeringens sundhedsprogram Sund hele livet, 2002 [1], og depression er den hyppigst forekommende psykiske lidelse.
I sundhedsprogrammet nævnes bl.a. følgende fakta om psykiske lidelser: Næsten 10% af hele den voksne befolkning oplyser, at de inden for en fi reugers periode i et vist omfang har skåret ned på deres arbejde eller andre aktiviteter på grund af følelsesmæssige problemer. Psykisk sygdom angives desuden som årsag til 35-40% af alle sygedage og en tredjedel af alle førtidspensioner.Det nævnes også, at screeningsinstrumenter og kliniske vejledninger har stor betydning for diagnostik og behandling af psykiske lidelser.
En nordisk audit fra 1998, Audit Projekt Odense (APO), viser, at de alment praktiserende læger i gennemsnit konsulteres af fi re til fem patienter om dagen med psykiske lidelser, hvilket svarer til ca. en femtedel af alle konsultationer. Ud af denne femtedel har ca. 23% diagnosen depression [2].
Denne vejledning er både en opdatering og en udvidelse af DSAM’s kliniske vejledning fra 2001 Diagnostik og behandling af depression i almen praksis
Litteratursøgningen er foretaget af DSAM’s lægelige konsulenter for kliniske vejledninger efter samme kriterier som søgningen til Sundhedsstyrelsens Referenceprogram for unipolar depression hos voksne, 2007 [3]. Referenceprogrammets søgning blev afsluttet i foråret 2006.
Denne vejlednings litteratursøgning har været afgrænset til de sidste 3 år, dvs. at der er søgt på artikler, som er dateret efter 18. juni 2005 og afsluttet per 15. september 2008, hvilket overlapper lidt med referenceprogrammets søgning.
Der er foretaget systematisk litteratursøgning i databaserne PubMed, Embase, Cochrane Library, PsycInfo og CINAL
Der er anvendt følgende søgeord: »depressive disorder, major« (MeSH) kombineret med specifi kke søgeord fra forskellige undergrupper. Herudover er der medtaget litteratur, som arbejdsgruppens medlemmer har haft kendskab til i kraft af deres professionelle virke, og litteratur identifi ceret via den fremfundne litteraturs referencelister
Det er arbejdsgruppens ønske, at denne vejledning må blive et redskab for almen praksis til at oparbejde en systematisk tilgang til opsporing, diagnostik og behandling af og opfølgning på patienter med depression.
Det er målet, at almen praksis også i fremtiden skal have udvidet fokus på opsporing af patienter med depression. Endvidere skal der være fokus på at yde korrekt behandling med eller uden medicinering, henvise patienter, hvor det er relevant, til speciallæger i psykiatri, psykiatriske afdelinger og psykologer samt forebygge recidiver af sygdommen og selvmord
Det er en vigtig opgave for almen praksis at bidrage til udvikling og implementering af de aftaler, der indgås om opgavefordeling på området mhp. at kvalifi cere de praktiserende lægers tovholderfunktion samt rådgivning og behandling af den enkelte patient.
Det er hensigten, at vejledningen kan inddrages i det regionale samarbejde, der i fremtiden vil danne baggrund for sundhedsaftaler mellem region og kommune for dermed at bidrage til at skabe ensartede og forbedrede betingelser for depressive patienter i Danmark
Arbejdsgruppen har gennem en toårig periode holdt regelmæssige møder, og der er på baggrund af en litteraturgennemgang opnået enighed om indholdet i hvert kapitel.
Vejledningen vil fremover blive opdateret løbende (primært elektronisk), idet en interessegruppe under DSAM gennem årlige arbejdsmøder skal sikre, at vejledningen fortsat lever op til internationale standarder.
Lokale efteruddannelsesmøder for praktiserende læger og praksispersonale skal stimulere til at udarbejde lokale instrukser for håndtering af depression i klinikken.
Graden af implementering af vejledningen vil kunne bedømmes ved hjælp af Det Nationale Indikatorprojekts (NIP’s) depressionsindikatorer for almen praksis, se implementering og indikatorer s. 36.
Det vil være en støtte for implementering af vejledningen at indføre kvalitetsindikatorer, som er fælles for psykiatri og almen praksis samt inddrage depression i datafangstmodulet, se implementering og indikatorer s. 36.
Tak til de lægelige konsulenter for DSAM’s kliniske vejledninger Lars Bjerrum og Janus Laust Thomsen samt Anette Lindblad i DSAM’s sekretariat. De har været eminente støtter gennem arbejdsprocessen.
Niels DamsboFormand for arbejdsgruppen