Unipolar depression

Ved stress er symptomerne meget svingende og oftest fraværende, når det der stresser patienten, forsvinder, fx i weekender og ferier

Ved depression forekommer symptomerne hele tiden, eller langt den overvejende del af tiden, også når patienten ikke er udsat for stress. Effekten af 1 uges sygemelding og oplysninger fra nære pårørende kan være et vægtigt bidrag til at skelne mellem de to tilstande.

Depressive symptomer ses ofte ved angstlidelser, i form af fobiske angsttilstande, panikangst og generaliseret angst, ved obsessiv-kompulsiv tilstand, ved dissociative og somatoforme tilstande med optagethed af uforklarlige fysiske symptomer, ved hypokondre tilstande med frygt for en navngiven alvorlig sygdom, ved vedvarende uforklarlig smertetilstand og ved uforklarlig træthedstilstand.

Depressive symptomer kan desuden optræde ved følgetilstande efter svære psykiske traumer eller belastninger, fx posttraumatisk belastningsreaktion, der ofte ses hos fl ygtninge og asylansøgere. Differentialdiagnosen bestemmes ud fra kriterierne for de nævnte lidelser

Udtalte depressive symptomer ses hyppigt ved demenstilstande. Hos ældre mennesker er det vigtigt at skelne mellem begyndende demens med depressive træk og en depressionstilstand med pseudodemente træk, som forsvinder ved antidepressiv behandling (jf. DSAM’s kliniske vejledning om udredning og behandling af demens med MMSE og GDS) [21]

Overforbrug, især af alkohol, ledsages ofte af depressive træk, som svinder, når overforbruget bringes til ophør. Samtidig skal lægen være opmærksom på, at en depressionstilstand ofte kompliceres af et overforbrug af alkohol, hyppigst hos mænd, som derfor løber en risiko for at blive fejldiagnosticeret som misbrugere.

Personlighedsforstyrrelser kan ledsages af depressive symptomer, ikke sjældent af tilbagevendende eller vedvarende karakter. Samtidig kan tilbøjelighed til afvisende og aggressiv holdning, især hos mænd med depressionstilstand, dog give indtryk af en personlighedsforstyrrelse, som ved nærmere undersøgelse viser sig ikke at have været til stede hele livet igennem, og dermed ikke opfylder kriterierne for en personlighedsforstyrrelse. Når depression diagnosticeres sjældnere hos mænd end hos kvinder, kan en del af forklaringen således være, at depression hos mænd er blevet fejlopfattet som misbrug eller personlighedsforstyrrelse. Muligheden for en særlig depressionsform hos mænd har været diskuteret, men kan ikke anses for endelig fastslået

En række somatiske lidelser kan ledsages af depressive symptomer. Det gælder således organiske hjernelidelser af traumatisk, infektiøs eller degenerativ karakter og en række svære eller kroniske somatiske lidelser såsom neoplasmer, artritis, endokrine lidelser, kroniske infektionssygdomme, vitamin B12-mangel, stofskiftelidelser og anæmi (√).

Medikamentelle bivirkninger i form af depressive symptomer ses ved brug af fx betablokkere og kortikosteroider. En somatisk undersøgelse med omhyggelig anamnese og relevante parakliniske undersøgelser kan afklare den somatiske diagnose (√).

Følgende parakliniske undersøgelser anbefales i Referenceprogram for unipolar depression hos voksne [3] (√) og kan overvejes, afhængigt af anamnesen og af en eventuel mistanke om somatisk sygdom:

• Hæmatologiske kvantiteter (hæmoglobin, trombocytter og leukocytter)

• »Væsketal« (natrium, kalium og kreatinin)

• »Levertal« (ASAT, ALAT, GGT og LDH)

• Vitamin B12 (cobalamin) og folat, eventuelt methylmalonat og homocystein

• Vitamin D (S-25-OHD), eventuelt suppleret med S-PTH og basisk fosfatase

• Fasteblodsukker, eventuelt HbA1c

• Lipidprofi l (triglycerid, total-kolesterol, HDL og LDL)

• thyreoidea-prøver (TSH) • Ioniseret calcium (Ca2+)

• C-reaktivt protein (CRP)/sedimentationsreaktion (SR).

Man bør desuden overveje urinscreening for misbrugsstoffer (√).